Laura Christensen

Få Laura Christensens tip til sund hud

Som skuespiller bliver huden udsat for lidt af hvert, så Laura Christensen har udviklet sin egen hudpleje- rutine, der holder huden ren, fin og spændstig.

Rens

Jeg tager altid makeup af uanset, hvad tid jeg kommer hjem, og hvor fuld jeg er. Derudover sørger jeg for ikke at bruge så meget makeup til hver dag – både fordi jeg synes, det ser pænere ud, men også for at skåne huden.

Drik

Tidligere har jeg været dårlig til at drikke nok vand, men nu er jeg begyndt at gøre det. Jeg drikker f.eks. altid et glas vand til min espresso om morgenen, og det gør virkelig en forskel. Huden bliver meget pænere.

Spis

Jeg er begyndt at tage et tilskud af fiskeolie hver dag, og jeg kan se, at det også hjælper. Min hud er blevet mere spændstig.

I denne uges ALT for damerne (nr. 31/2013) fortæller Laura Christensen om sin sunde uge.