Tina Nikolaisens datter kan ikke helt forstå, at voksne også er begyndt at tage selfies.

Selfies: "De unge tager føringen. De voksne halter efter"

Tina Nikolaisen om den store "selfie"-trend på de sociale medier.

Der er vist ingen tvivl om, at selfies var sidste års største fænomen på de sociale medier. Vi tager billeder af os selv som aldrig før med mobiltelefoner og spreder de digitale selvportrætter til alle, der gider kigge med.

Jeg må indrømme, at jeg, sammen med en stor del af resten af verden, blev lettere forarget, da jeg først så Helle Thorning-Schmidts berømte selfie med Barack Obama og David Cameron under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela. Jeg syntes, det virkede en tand for useriøst. Indtil jeg fandt ud af, at det hele var en folkefest og ikke en sørgelig bisættelse. Uanset hvad så har det lille stunt haft stor betydning.

LÆS OGSÅ: Lotte Hansen:

Som min 13-årige datter siger:

”Nu er voksne også begyndt at tage selfies, efter at Helle Thorning har gjort det. Og det var jo slet ikke meningen.”

"Udviklingen går så rivende hurtigt, at vi aldrig finder en fælles forståelse for, hvornår vi er ”på”, og hvornår vi lægger skærmene fra os."

Vi har set det før. På Facebook. På Instagram – og vel snart også på

Snapchat

. De unge tager føringen. De voksne halter efter. Og alt efter hvor man befinder sig i det kapløb, synes man, at det enten er genialt og sjovt eller dybt latterligt og tidsrøvende. Udviklingen går så rivende hurtigt, at vi aldrig finder en fælles forståelse for, hvornår vi er ”på”, og hvornår vi lægger skærmene fra os og koncentrerer os om at tale sammen. Helle Thorning-Schmidt fik i hvert fald sendt et signal om, at de unges vaner har nået verdens ledere. Politikere vil altid være der, hvor det er smart og interessant at være – fotograferende, chattende, iscenesættende.

Måske er Helle Thorning-Schmidt selv blevet forskrækket over omtalen – for selfien er forblevet privat. En selfie af den kaliber skal naturligvis offentliggøres, og vi ville gerne have brugt den som illustration til artiklen side 64 i ugens blad, men fandt heldigvis et godt alternativ...

LÆS OGSÅ: Derfor tager jeg selfies hver dag