GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Ensomhed
Foto: Cæcilie Kallehave Jensen Man kan ikke se det på Signe, men igennem store dele af gymnasiet, kæmpede hun med ensomhed. Hun kom ud af ensomheden, da hun startede i Ventilen Danmark.

Signe kæmpede med ensomhed: ”Jeg var ikke en del af fællesskabet og følte mig så usynlig”

Følelsen af ensomhed kan ramme os alle indimellem, men for 24-årige Signe skete det alt for ofte i mange år. Og hvordan kommer man lige videre, når man først er begyndt at tro på, at man er komplet ligegyldig, og at der må være en god grund til, at de andre ikke gider tale med én? Signe fandt heldigvis hjælp blandt andre ensomme unge og fortæller i dag sin historie for, at ingen andre skal føle sig ligeså alene, som hun har gjort.

Når Signe mødte op på gymnasiet, satte hun sig altid på rækken ovre ved tavlen. Selvom der måske allerede sad en person ved bordet, endte de ofte med at flytte sig, så Signe alligevel sad alene tilbage uden en sidekammerat på hverken den ene eller den anden side.

- Jeg tror ikke, de gjorde det af ond mening, men det var bare ikke mig, som de helst ville sidde ved siden af. Det var sådan, det blev, fortæller hun til ALT.dk.

Den type afvisning var næsten hverdagskost for den i dag 24-årige Signe, da hun gik i gymnasiet. Hun beskriver det selv som en stoleleg, hvor hun altid stod tilbage til sidst, når der for eksempel skulle dannes grupper.

Og netop gruppearbejdet var noget af det værste.

- Jeg var bare ikke rigtig kommet ind i det fællesskab, som de andre havde. Alle prøver jo at skabe en identitet på gymnasiet, hvor man gerne vil høre til et sted, men det lykkedes ikke rigtig for mig. Jeg følte mig anderledes og forkert og kunne også føle mig ensom, hvis de andre havde en samtale, og jeg ikke var en del af den. Jeg var ensom, selv om jeg var omgivet af mennesker, husker Signe tilbage.

Føler du dig nogensinde ensom? Det kan du svare på i bunden af artiklen.

Hjælp at hente

Ensomheden satte sig som tydelige spor i Signes færden og humør, og det blev tydeligt for hendes forældre, at der var noget helt galt. De kunne se, hvordan deres datter blev mere og mere indadvendt og i højere grad isolerede sig og kontaktede derfor gymnasiet, som sørgede for, at Signe kom til psykolog. Psykologen henviste til Ventilen Danmark, som er et landsdækkende tilbud for ensomme unge – og deres hjælp endte med at blive et vendepunkt for Signe, fortæller hun.

- I starten var det meget grænseoverskridende at komme i Ventilen. Vi lavede en masse aktiviteter, spillede spil, lavede mad eller lavede små smalltalk-øvelser. Det gav mig det fællesskab, jeg ikke havde i skolen, da jeg fandt ud af, at jeg ikke var alene med den ensomhed. Der var andre, som havde det på samme måde. Ventilen blev mit højdepunkt på ugen igennem gymnasiet.

LÆS OGSÅ: Citybois om berømmelse og om at droppe ud af gymnasiet: "Det har været ret skørt"

For Signe er langt fra alene. Nye tal viser, at mellem 10-12 procent af de unge mellem 16-29 år føler sig ensomme. Det svarer til, at der sidder to i hver folkeskole- eller gymnasieklasse og savner et fællesskab. Derfor er Ventilens arbejde vigtigere end nogensinde før, lyder det fra Ventilens egen formand Michala Nielsen.

- Ungdomsensomhed er et rigtig stort problem i dag. Rigtig mange af de unge kommer til os og føler sig usynlige og ensomme i alle situationer af deres liv. Når de kommer til os, får de sat ord på den ensomhed. Vi giver rum til at få trænet de sociale kompetencer, som ellers ikke har været en mulighed for de unge, som kommer til os.

Om ensomhed

  • 10-12 procent af danske unge mellem 16 og 29 år føler sig ofte eller altid ensomme
  • 6 procent af alle danske unge føler sig ensomme hver dag
  • Man skelner ofte mellem kortvarig og langvarig ensomhed – den korte er relativt ufarlig
  • Ensomhed over en længere periode kan derimod give dårlig søvn, øget stressniveau, forhøjet blodtryk og generel dårlig livsførsel – og i værste tilfælde selvskade, angst, depression og selvmordstanker
  • Ensomhed kan både handle om, at man ikke føler sig som en del af fællesskabet, men det kan også være, at man ikke føler, at man har nogen at betro sig til i sin hverdag - ensomhed kan ramme alle
  • 9,1 procent af danske gymnasieelever føler sig ofte eller altid ensomme – det samme gør sig gældende for 8 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne
  • 42,2 procent af de unge, der ofte føler sig ensomme, har hovedpine dagligt eller ugentligt

Kilde: Ventilen Danmark og Cacioppo: Loneliness: Human Nature and the Need for Social Connection. 2008

Det var også tilfældet for Signe, da hun startede i Ventilen. Hun fik følelsen af at være en del af et fællesskab, og selvom det ikke nødvendigvis ændrede relationen til hendes klassekammerater, havde Signe rykket sig, da hun blev færdig med skolen.

- I gymnasiet følte jeg, at jeg var meget fastlåst i klassen som ”den stille pige”, og det lykkedes aldrig rigtig at bryde ud af den rolle. Men efter gymnasiet tog jeg på højskole, fordi jeg trængte til at komme væk fra det hele og starte på en frisk, og her kunne jeg bruge nogle af de redskaber, jeg havde lært i Ventilen.

Vigtigheden af fællesskaber

I Ventilen bruger de meget tid på, at de unge føler sig set, anerkendt og som en del af et fællesskab, fortæller Michala Nielsen til ALT.dk.

- Vi har mødesteder og KOMsammen tilbud over hele landet, hvor unge mellem 15-25 og 15-30 år kan komme, hvis de føler sig ensomme. Her hjælper vores frivillige og skaber nogle gode rammer og aktiviteter for de unge.

Derudover har Ventilen også tilbud, som er for de 15-30 årige, og så sørger de for at skabe viden og debat om ungdomsensomhed igennem oplæg på skoler og ungdomsuddannelser. Desuden har de et trivselsprogram, som skal sikre, at både lærere og elever ved, hvordan man skaber den gode klassekultur, hvor ingen føler sig ensomme og står alene tilbage.

- Det kan være akavet at skulle sidde overfor et andet menneske og føre en samtale, hvis man aldrig har fået de sociale kompetencer, som det kræver. Der hjælper det ofte, når vi hiver et spil frem, laver mad sammen eller går en tur. Det skaber rum for samtalen, forklarer Michala Nielsen.

Det er rigtig svært at stå alene med ensomhed, og det er der ikke nogen, som skal.
Signe, fortæller i Ventilen Fortæller

De samtaler havde Signe ikke med sine klassekammerater igennem gymnasietiden.

- Ensomhed er ikke noget, man taler om. Så kommer man til at fremstå svag. Der var flere gange på gymnasiet, hvor ensomheden var ved at blive for meget. Gruppearbejde var rigtig svært for mig, og der var flere gange, hvor jeg bare havde lyst til at tage hjem fra skole – men jeg gjorde det ikke af ren stædighed, fortæller Signe om sin gymnasietid og fortsætter:

- Jeg var bare slet ikke en del af fællesskabet, og jeg følte mig så usynlig. Jeg blev ikke lagt mærke til, så jeg følte mig meget overset. Jeg gav mig selv skylden for ensomheden, fordi jeg var meget introvert og stille. Jeg tror også, at sociale medier var med til at forstærke den følelse, fordi der var sådan en perfekthedskultur, som var enormt svær at leve op til.

Signe4.jpg

Foto: Cæcilie Kallehave Jensen Selv om hverdagen på gymnasiet var svær og udfordrende for Signe, formåede hun at gennemføre gymnasiet. 

De sociale medier er ifølge Michala Nielsen sjældent den eneste årsag til ensomhed blandt unge, men det kan være en faktor, der kan gøre at følelsen forværres.

- Der er ingen forskning, som viser, at sociale medier skaber ensomhed, men hvis du i forvejen er ked af det eller føler dig ensom, kan det virke forstærkende at tjekke sociale medier. Her kan du følge med i, hvordan alle andre laver ting sammen, og det kan forstærke følelsen af ensomhed. Det kan blive meget tydeligt, at man er udenfor et fællesskab, men det er ikke kun negativt, fortæller Michala Nielsen og fortsætter:

- Generelt kan sociale medier også bare rigtig mange gode ting – og man kan ikke komme udenom dem, når man er ung i nutidens Danmark.

Unge vil ikke vise sårbarhed

Den dag i dag kæmper Signe stadigvæk med ensomheden ind i mellem, men den er en langt mindre del af hendes hverdag, end den var for syv år siden.

- Ensomheden kommer stadigvæk tilbage en gang imellem. Så føler jeg mig ikke god nok, og jeg føler, at jeg ikke rigtig kan finde ud af noget. Jeg synes stadigvæk, det kan være svært at være ude blandt andre og være social. Jeg vil rigtig gerne, men jeg har alligevel tanken i baghovedet om, at de andre ikke gider mig, og at jeg er forkert, selv om jeg godt ved, at jeg er kommet videre, fortæller Signe.

Alligevel har Signe i dag formået at danne nogle få gode og tætte relationer, som hun har fundet efter gymnasietiden.

- Jeg læser ernæring og sundhed, hvor jeg har et par stykker, som jeg snakker lidt med. Derudover er der en lille gruppe fra min folkeskole, som også er flyttet til København, så vi ses nogle gange. Og så er der en enkelt fra en filmskole, jeg har gået på og en fra højskolen. Det er rart at være en del af et fællesskab. Særligt min kammerat fra filmskolen føler jeg, at jeg altid kan gå til, hvis der er noget, jeg har brug for at snakke om.

LÆS OGSÅ: Sådan er du den gode veninde

Sådan går det også for rigtig mange af de andre unge, som kommer i Ventilen. Tal viser, at 75 procent ender med at få venner udenfor Ventilen, når de stopper der, fortæller Michala.

- Det kan godt tage år, før de unge udvikler sig og får skabt de relationer, men det er virkelig givende at følge og se den udvikling, de gennemgår.

Sig ensomheden højt!

Det vidner også om, at tiltag som Ventilen er vigtigere end nogensinde før, for ungdomsensomhed er på ingen måde blevet et mindre problem de sidste 20 år – tværtimod.

- Vi har eksisteret i 20 år, men det er først nu, at det for alvor begynder at komme på samfundsdagsordenen. Vi fokuserer rigtig meget på de unge, som har svært ved danne og skabe relationer, for ungdomsensomhed er et kæmpe stort problem i sig selv. Der sker så mange ting i et ungdomsliv, som gør en sårbar. Derfor er det så vigtigt, at vi får fortalt om dem, men også får fortalt om den gode klassekultur, hvor de unge siger hej til hinanden og ikke mindst tør at spørge ind til hinanden, fortæller Michala Nielsen.

Det kan nemlig være lidt af et tabu at tale om ensomhed, og det oplevede Signe også. Ensomheden var ikke noget, man talte om, så Signe gik meget alene med de tanker.

- Som ung vil man helst ikke vise sårbarhed. Man vil gerne være den bedste. Jeg kunne godt finde på at sige nej til sociale arrangementer på skolen, fordi jeg var bange for, hvad andre ville tænke om mig. Nogle gange kunne tanken om, hvad der KUNNE ske, gøre, at jeg blev hjemme. Jeg var bange for, at jeg bare ville ende i et hjørne og stå alene, hvis jeg for eksempel tog afsted til en fest.

En undersøgelse fra Epinion viser også, at unge sjældent opsøger frivillig hjælp, hvis de for eksempel oplever ensomhed – men ofte er det den bedste løsning at tale højt om ensomheden, lyder det fra Michala Nielsen.

- Vi skal lære de unge at anerkende og se hinanden i øjnene, men uddannelsesinstitutionerne skal også være bedre til at skabe sociale rum, som ikke kun handler om øl i fredagsbaren. Og så skal der bare være plads til at fortælle om det, hvis man føler sig ensom, for det er bare noget af det, som hjælper allermest, siger hun og tilføjer:

- Det kan ende med at følge en ind i voksenlivet, hvis man ikke får trænet de sociale kompetencer igennem børne- og ungdomslivet. Derfor er det bare så vigtigt at kunne skabe gode relationer.

LÆS OGSÅ: Kære ensomme unge: Hvis I gør denne ene ting, er der håb forude

Signe fandt en vej ud af den altoverskyggende ensomhed, så i dag kommer hun ikke i Ventilen mere, men tager derimod med som frivillig oplægsholder med Ventilen Fortæller, hvor hun fortæller sin historie med ensomhed til andre. På den måde bliver oplæggene ikke fakta om ensomhed, men også en personlig fortælling om, hvordan det faktisk kan lykkes at komme ud af ensomheden med den rette støtte, hjælp og vejledning. 

Signe2.jpg

Foto: Cæcilie Kallehave Jensen I dag er Signe glad, og hun har fundet de fællesskaber og relationer, hun manglede igennem gymnasiet.

Et af de vigtigste råd fra Signe, hvis man føler sig ensom, lyder simpelt, men er alligevel så svært for rigtig mange unge, som oplever ensomhed.

- Sig det til en ven, en forælder eller en lærer på ens skole, hvis man føler sig ensom, fortæller Signe og fortsætter.

- Når jeg er ude med Ventilen, fortæller jeg om dengang, hvor ensomheden var størst for mig. Jeg fortæller, at man ikke skal være bange for at sige det højt, hvis man føler sig ensom. Der er så mange, som gerne vil hjælpe en. Det er rigtig svært at stå alene med ensomhed, og det er der ikke nogen, som skal, understreger Signe.

Om Ventilen Danmark

  • Ventilen er en frivilligt drevet organisation, som forsøger at nedbringe ensomhed blandt unge ved hjælp af både forebyggende indsatser og ikke mindst mødesteder og KOMsammen-tilbud i de lokale foreninger
  • Ventilen findes over hele landet, og har på nuværende tidspunkt 23 lokale tilbud i 20 byer
  • Ventilen har eksisteret siden 1993, hvor det gik under navnet Lyspunktet, men i 1999 blev det en landsdækkende organisation under navnet Ventilen Danmark
  • De unge, som kommer på Ventilens mødesteder bliver mødt af frivillige, som introducerer dem for de mange tilbud – de frivillige har ikke nødvendigvis selv oplevet ensomhed, men fælles for dem er, at de er unge, som brænder for at gøre en forskel for dem, som oplever ensomhed
  • Mange af dem, som er kommet i Ventilen, fordi de selv har oplevet ensomhed, tager ud med tilbuddet ”Ventilen Fortæller”, hvor de fortæller deres historie med ensomhed
  • I Ventilen er der fællesspisninger, spilaftener og meget mere, som alt sammen styrker de unges sociale kompetencer og giver dem redskaber til at arbejde med deres ensomhed i et fællesskab
  • Desuden laver Ventilen også forebyggende undervisning på landets ungdomsuddannelser, som klæder båder elever og lærere på, så de kan arbejde med at nedsætte ensomheden blandt de unge
  • Nye tal viser, at 10-12 procent eller cirka 120.000 unge mellem 16-29 år ofte eller altid føler sig ensomme

Kilde: Ventilen Danmark

Se, hvad vi ellers skriver om: Ensomhed, Udvikling og Venner