"Jeg elsker alt med Matador! Jeg har set hele serien 1000 gange"

Signe: Spids lige ørerne, Fru Hjejle! Kender du den følelse, når noget både er rart og pinligt og så grænseoverskridende, at man kan mærke det helt ind i knoglerne? 

Iben: Sådan at det både kradser og kilder på én gang?

Signe: Jep! Det oplevede jeg forleden dag, for jeg var nemlig i Korsbæk.

Iben: Hvaba? 

Signe: Jeg var i Korsbæk og sad sammen med min søde familie på torvet, lige midt mellem Skjerns Magasin og Varnæs’ hus, og drak en øl i solen ...

Iben: Vent ...

Signe: Altså ”Matador”-byen ude på Dyrehavsbakken ... 

Iben: Oh la la! Nu er jeg med! 

Signe: Og så kom – hold fast – Grisehandleren forbi: ”Nå så sidder I rigtignok der?” og en sludder for en sladder med en lille hund, der lignede Kvik. Og Agnes smækkede vinduet op og sagde: ”Ulrik, vil du være sød at dæmpe dig lidt, du vækker jo hele byen”. Og så gik der en halv time, så havde den person, der var inde i Agnes, skiftet tøj og forestillede nu Maude, som skulle hen og spise på Postgården.

Iben: Spiste du også ude i Korsbæk? 

Signe: Ja, vi var med på Postgården, hvor vi mødte Oberst Hackel og Lærer Andersen ogøøøøh ... Hvad hed hende, der var lidt kæreste med Lærer Andersen? 

Iben: Var det ikke … Jamen Lærer Andersen, var det ikke ham, der blev lukket ude på altanen og døde i kulden? Men det var jo Misse! Misse Møhge! 

Signe: Misse, ja!

Signe: Og jeg fik hvide asparges med hollandaise-sauce og kartofler, der var kogt med løvstikke. 

Iben: Det lyder kæmpeflot!  

Signe: Dét var det! Og der må jeg altså bare sige: Hvis man som mig er vokset op med, at man tog til Lejre og prøvede at leve som stenalder-hulemennesker ...

Iben: Bare jernalder. Ikke stenalder. Lejre var noget med jernalderen.

Signe: Whatever. Det var i hvert fald primitivt! Og folk gik rundt i sådan noget trist tøj, de selv havde syet sammen af lammeskind. 

Iben: Og noget, de havde filtet eller kartet. 

Signe: Alt skulle kartes! Og så boede man i lerhytte en hel sommerferie og fik kun brændenældesuppe.

Iben: Og man gruttede mel mellem nogle sten. Rædsomt! 

Signe: Det var ikke lige mig dengang, og det er det slet ikke i dag.   

Iben: Men Korsbæk derimod, dét var lige dig?

Signe: Det holder 100 procent!

Iben: Kan man få lov at holde ferie i Korsbæk? Kan man komme på forlænget weekend på Postgården? Og bo der? 

Signe: Jeg tror desværre ikke, man kan bo der, men jeg kan lige så godt sige, at hvis det var mig, der kørte det ”Matador”-land dér, så ville jeg gå all in på det med weekendophold. Og merchandise. Maude-kjoler og perle-kæder og portvin og Fru Fernando Møhges hørerør!

Iben: Det lyder også federe end en kop, hvor der står ”Ryd op efter dig, jeg er ikke din far” eller hvad der står på sådan noget ... 

Signe: Jamen jeg siger bare, at jeg havde en fuldstændig beyond vidunderlig oplevelse! Jeg elsker ”Matador”! Alt med ”Matador”! Jeg har set hele serien tusind gange. Også selvom jeg nogle gange synes, at Lise Nørgaard er en lillebitte smule irriterende … 

Iben: Hun er altså også over 100 år gammel – så må man godt være lidt irriterende!

Signe: Okay så ... Men altså, jeg ÆLSKER ”Matador”! Og da jeg lige havde født min datter, sad faren og jeg hjemme i hjørnesofaen, nærmest direkte efter hospitalet, og lavede ikke andet den første uge end at sidde og se ”Matador”. 

Iben: Da jeg var helt nybagt mor, så jeg ”Star Wars” ...

Signe: Ja, dér kan du se. Haha! 

Iben: Der sad jeg så og tænkte: Jeg ved intet om at være en forælder. Det må ”Star Wars” lære mig! 

Signe: Og det, der så er min store sorg her i livet, er, at det aldrig er lykkedes mig at få min datter til at holde af ”Matador”. Jeg har lokket, jeg har truet, jeg har endda tilbudt hende mange penge for at se den serie, men hun gider simpelthen ikke?! 

Iben: Jeg kan godt se på dig nu, at det bliver du ægte ked af ... 

Signe: Ja, det bliver jeg faktisk rigtig ked af. Og jeg bliver også bekymret på Korsbæks og ”Matadors” vegne, for hvis min datter, som nu er 15, simpelthen ikke gider interessere sig for det univers, hvor er Korsbæk så henne om 50 år? Er det hele så lavet om til reality-tv-theme-park-land? Med ”X on the beach” eller ”Forsidefruerne”? 

Iben: NAAAAAAJ!!! Jeg sætter ild til Dyrehavsbakken, hvis de laver en reality-tv-landsby ...

Signe: Det må du sgu ikke, Iben!

Iben: Nej undskyld ... Det kunne jeg da heller aldrig finde på. Men jeg ville muligvis selvantænde af raseri! 

Signe: Men jeg bliver bare bekymret for ”Matador”-arven og Korsbæk-land ...

Iben: Jeg forstår det godt. Er det ikke fordi, vi bliver bange over, at det folkelige er ved at uddø? Eller at det folkelige har forandret sig? Til at være reality-tv?

Signe: Jo måske? Altså man griner jo også af det fjollede Korsbæk, mens man er der. Men med kæmpe kærlighed! Det var så dejligt at sidde der og opleve det, og også superpinligt.  

Iben: Jeg er jo ikke halvt så meget fangirl som dig, men jeg kan mærke, at jeg gerne vil bakke op om det Korsbæk dér. Jeg holder meget af ”Matador”, og jeg har set det hele i hvert fald to gange. Jeg vil gerne med dig derud en dag! 

Signe: Jeg lover dig, at du bliver vild med det! Jeg er, hvis det er muligt, blevet endnu mere fangirlet omkring ”Matador”, efter jeg har oplevet Korsbæk. 

Iben: Er det rigtigt? 

Signe: Yes! Fordi det både får en til at krumme tæer, og det er frygtelig pinligt, men alligevel vil man bare have mere! 

Iben: Det kilder i maven?

Signe: Ja lige præcis. Det er den helt rigtige, dejlige følelse.

Iben og Signe

Kvinderne bag ”Sitter”-podcasten, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, skriver hver uge i ALT for damerne om små og store emner, der berører mange af os. Det kan både være dét, der fascinerer og dét, der irriterer; fælles for det hele er, at Signe og Iben altid har deres eget humoristiske syn på tingene.