Signe Lindkvist kalder det "pisse hårdt" at flytte sammen med kæresten Mads Ulrick Holmstrup i starten.
SPONSORERET indhold

Signe Lindkvist: Ville ikke gøre forskel på børnene

Efter et halvt års tid som kærester, flyttede tv-vært Signe Lindkvist og hendes datter ind hos direktør Mads Ulrick Holmstrup.

Af:: Marie-Louise Truelsen Foto: Stort foto: Les Kaner, aflangt foto: Klavs Bo Christensen
13. feb. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Han har to døtre fra et tidligere forhold, så det var to familier, der skulle smeltes sammen, og det var ikke lige nemt i begyndelsen, fortæller Signe Lindkvist i et interview i ALT for damerne.

- I dag tænker jeg egentlig ikke så meget over det, men det første halve år skulle jeg koncentrere mig om ikke at gøre forskel på børnene og sørge for hele tiden at opføre mig forbilledligt over for dem. Det var da nogle gange pisse hårdt, når man også lige har et arbejde ved siden af, og det er ulvetime, og ungerne skriger. Det er ingen hemmelighed, at jeg var ved at flytte mange gange det første halve år, men vi blev begge to ved med at tro på det og gav den en skalle. En fredag eftermiddag kørte vi i sommerhus, fordi det hele var ved at koge over, og så skete miraklet. Børnene legede sammen i et skur nonstop i fire dage, og siden da har der ikke været problemer, siger Signe Lindkvist.

LÆS OGSÅ: Qvortrup røg ud i en eksistentiel krise

Det var vigtigt for hende at møde kærestens børn og omvendt, før parret aftalte at være kærester.

– For det med at være kærester med en, hvor man ikke kan med børnene, det kunne jeg sgu ikke overskue. Men der gik fem minutter, så holdt jeg hans ene pige i hånden, og jeg kunne mærke, at vi ville komme til at kunne lide hinanden.

Nogle af de værdier Signe Lindkvist har fokus på at videregive til sin egen datter og kærestens døtre er, at de ikke skal dyrke deres udseende.

– Vi har en verden, hvor det ydre er vigtigere end det indre. Det bliver jo sådan et staffageliv. Det virker nogle gange, som om man er en fiasko, hvis man ikke lugter af sex. Men jeg føler faktisk, jeg er en fiasko, hvis jeg lugter af sex. For mig er det ikke vigtigt at være den lækre. Jeg vil hellere være den velovervejede, den sjove eller den eftertænksomme. Jeg elsker at se Tine Gøtzsche i TV Avisen eller et billede af Rene Toft Simonsen med morgenhår og uldtrøje, for det er ikke nødvendigvis et must, at man skal ligne en Barbiedukke.

LÆS OGSÅ: "Når man får et barn, indgår man en pagt"

 

Læs hele det store interview med Signe Lindkvist i denne uges ALT for damerne nr. 7/2103