Skolestart er en omvæltning for både dig, økonomien og skolebarnet

Skolestart: Så meget koster det dig

Der er et stort spring fra børnehaven til skolen. Også for økonomien.

Men både August og Vibe glæder sig. Skolerygsækken er allerede klar med ny drikkedunk og et fyldt penalhus. Forældrene står også overfor en ny hverdag med mange valg og nye udgifter.

Folkeskole eller privatskole?

Valget mellem folkeskolen på hjørnet eller privatskolen handler bl.a. også om økonomi. Udgifterne ved barnets første skoleår er omkring det dobbelte for privatskolebarnets forældre nemlig 4.155 kr. hver måned, mens forældrene til folkeskolebarnet kan nøjes med 2.210 kr., når det meste regnes med, og udgifterne fordeles ligeligt over 12 måneder. Beløbet dækker over det udstyr skolebarnet har brug for og udgifter til pas-ning, evt. skolepenge, klassekasse, fødselsdage, sport/fritid, lommepenge og mobiltelefon.

Lommepenge?

Er det nødvendigt med lommepenge til de 6 årige? Det stiller mange forældre spørgs-målstegn ved. Og sandheden er da også, at kun hvert fjerde barn mellem 6 - 8 år, får faste lommepenge. Hver tredje får ikke en krone, og resten får lommepenge nu og da, uden fast aftale. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea. Undersøgelsen afslører også, at danske forældre giver mindst i lommepenge i forhold til svenske og norske forældre, når man sammenligner i danske kroner.

Lad mig slå fast at lommepenge er smart, fordi et fast beløb dæmper plagerier, og øger motivationen til at spare op til de ting, barnet ønsker sig. Al erfaring viser, at når børn selv skal have pungen frem, bliver den oftere i lommen. Det, at have penge at råde over, giver læring. De forældre, der giver lommepenge kræver ofte noget til gengæld fx at værelset er ryddeligt eller at hunden bliver luftet.

Det er også tid til at slagte sparegrisen, og gå en tur i banken for at sætte indholdet ind på en opsparingskonto i barnets eget navn.

Mobiltelefon?

...så var der lige juniorcyklen og cykelhjelmen

Skolebørn er vokset fra barnesædet på voksencyklen. De skal have egen ringeklokke og egne hjul. En ny juniorcykel og en cykelhjelm løber nemt op i 3.400 kr. De er selvhjulpne og har brug for at kunne cykle med kammerater og deres forældre, så det kan være svært at komme uden om udgiften til en cykel med tilbehør.

Fakta

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom i Nordea, hvor hun igangsætter store undersøgelser om danskernes livsstil og forbrug.

Hun skriver desuden om penge og privatøkonomi på ALT.dk.