Bodyshoppens Vitamin C Skin Reviver er egentligt et serum, men er perfekt som primer, fordi den ultrabløde gel jævner huden, så makeuppen ligger perfekt. Som et ekstra plus dufter den fantastisk.
Vitamin C Skin Reviver, 30 ml, The Body Shop, 195 kr.
BRUGERVENLIG MASCARA
Det er svært at udtale sig om den perfekte mascara, for udvalget er enormt og præferencerne meget forskellige. Det nytter heller ikke noget at kigge på prisen, for den billige kan være lige så god som den dyre. Til gengæld kan der være forskel på brugervenlighed, og her er Guerlains 2-i-1-mascara bare lidt bedre end andre.
Le 2 de Guerlain Two Brush Mascara Duo, Guerlain, 285 kr.
LÆBER DER HOLDER
En holdbar læbestift kan godt virke lidt udtørrende, så start med et tyndt lag læbebalsam, eller gå efter en fugtgivende variant som Cliniques Chubby Stick Intense, der er utrolig behagelig og nem at lægge. Er du først blevet fan, er det tvivlsomt, om du går tilbage til læbestiften igen.
Chubby Stick Intense Moisturizing Lip Colour Balm, Clinique, 175 kr.
EFFEKTIV KAMUFLAGE
Concealer er et af de få skønhedsprodukter, du vitterlig ikke kan undvære, hvis du spørger makeupartist Bobbi Brown, som selvfølgelig også har nogle af skønhedsbranchens bedste.
Concealer Kit, Bobbi Brown, 355 kr.
EN JÆVN TEINT
Det er ikke let at finde en foundation, der både dækker og ser naturlig ud, men med kombinationen af farvepigmenter og ultralette olier, der smelter ind i huden, er det lykkedes for Armanis Maestro Fusion - og vi er hooked!
Maestro Fusion Makeup SPF 15, 30 ml, Giorgio Armani, 455 kr.
ET HINT AF SOL
Nilens jord har et godt udvalg af solskinspuddere, der fås i enten mat eller med et let shimmer, som er rigtig flot, når huden er lidt solbrun.
Lidt blush på æblekinden kan friske ethvert ansigt op. Vælg pink, koral eller fersken alt efter, hvad der passer til din hudtone.
Powder Blush, Chanel, 310 kr.
DRAMATISKE ØJNE
En streg af eyeliner i den våde kant i øjet giver et øjeblikkeligt, dramatisk look og kan være nok til at opgradere din hverdagsmakeup til en mere festlig lejlighed. Gå efter en farvemættet og holdbar variant som Cliniques Quickliner for Eyes Intense, der er superblød og nem at arbejde med.
Quickliner for Eyes Intense, Clinique, 145 kr.
SKYGGER DER FARVER
Selvom øjenskyggepaletter er fristende, så ender det ofte med, at man kun bruger de samme en-to farver. Står du og mangler en bestemt farver, så kig forbi Dior, og tjek deres nye kollektion af monoskygger. Der er 18 nuancer at vælge imellem.-
Diorshow Mono Color, Dior, 235 kr.
VERDENS BEDSTE LAK
Der er efterhånden ingen grænser for, hvad man kan putte på neglene, men er du til en neglelak, der er nem at lægge, har god holdbarhed og er til at betale, så er OPI klart at anbefale.
Neglelak, OPI, 125 kr.
Hvis der er nogen, der ved noget om makeup, så er det skønhedsredaktør Marie Brodersen. Her har hun samlet sine ultimative makeup-favoritter - inspiration værs'go!
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.