Skønhedsredaktørens 5 favoritvalg

Skønhedsredaktørens 5 favoritvalg

Fugt, volumen og pleje indefra er kodeordene for ALT for damernes skønhedsredaktør i denne uge.

Skønhedsbombe

Som ALT for damernes nye skønhedsredaktør har jeg glædet mig til at begynde året med de bedste nyheder, og Rudolph Cares nye anti-ageing serum er bestemt et af dem. Jeg har brugt det rige og fugtgivende serum i snart 10 dage, og min hud føles glattere og mere ensartet og har fået en flot glød.

Anti-Ageing Serum, Rudolph Care, 695 kr.

SE OGSÅ på Eurowoman.dk: 9 uundværlige beaty tools

Volumifique

Mit fine skandinaviske hår får fylde og tekstur allerede fra hårvasken med Kérastases nye volumenserie, der består af shampoo, balsam, mousse og spray.

Bain Volumifique, Kérastase, 215 kr.

Genvalgt

Cliniques danske Facebook-fans har længe drømt om at få mærkets lækre rensebalm tilbage på hylderne, og på Clinique.dk kan du nu igen få fingre i den fugtgivende rens, der forvandler sig til en olie ved påføring og skånsomt fjerner makeup og snavs uden at udtørre.

Take Off The Day Cleansing Balm, Clinique, 250 kr.

Multitasker

Det kan være svært at få spist alle de nødvendige vitaminer, men med multitabletterne fra Amazing Space styrker du både immunforsvar og hud, hår og negle med kun to tabletter dagligt.

Multivitamin, Amazing Space, 299 kr. for 60 stk.

SE OGSÅ: Anne Bech: Her er min skønhedsrutine

Forførende lak

Cashmere, angora og smuk pels har været inspirationen til Essies nye kollektion af neglelakker, der er et perfekt miks af delikate pasteller og forførende mørke nuancer

Essie Winter 2013 Collection, Shearling Darling og Parka Perfect, 99 kr. pr. stk.