"Den lyder for god til at være sand" - 5 skønhedshit

Friskt hår

Mens mange kvinder føler sig nøgne uden en concealer eller læbestift i tasken, kan jeg blive smånervøs, hvis ikke jeg har en tørshampoo inden for rækkevidde. Jeg bruger den direkte i hårrødderne til at suge overskydende fedt fra hovedbunden og tilføre håret volumen og en ren duft.

Hair Refresher, Davines, 215 kr.

SE OGSÅ: De bedste budgetvenlige skønhedsprodukter

Af med makeuppen

Fjern vandfast makeup på øjne, hud og læber uden at slide unødigt på huden med den parfumefri makeupfjerner fra Estée Lauder. Huden efterlades ren og blød takket være indholdet af aloe vera.

Take It Away Gentle Eye and Lip Longwear Makeup Remover, Estée Lauder, 210 kr.

Lad ikke det kolde og mørke vejr holde dig fra en frisk glød på 10 minutter, drømmehud og babybløde fødder. Få skønhedsredaktørens bud på de bedste produkter netop nu!

SE OGSÅ: Genial ny mascara

Bløde fødder

Den hurtigste vej til babybløde fødder: Du fører bare blidt den elektriske fodfil fra Scholl over tørre hæle, trædepuder og tæer. Filens roterende hoved med fintkornet sandpapir gør resten af arbejdet. Smart!

Velvet Smooth, Scholl, 349 kr.

Super duo

Giv din hud en frisk start på kun 10 minutter med den nye totrinsmaske fra Skyn Iceland. Først påføres delen med det kølende blå ler og iltede mudder på nyrenset hud efterfulgt af AHA-syregelen, der får masken til at skumme let op. Resultat: opfrisket og blød hud med fornyet glød.

Fresh Start Mask, Skyn Iceland, 225 kr.

Drømmehud

Den lyder lidt for god til at være sand: En creme, der på hudens overflade både ensarter hudtonen, mindsker synligheden af rødme og sammentrækker porerne, mens den i hudens dybere lag arbejder på at udglatte rynker og bremse produktionen af melanin, der fører til pigmentpletter. Men Diors Dream Skin lover at gøre drømmen til virkelighed. Jeg er begejstret.

Dream Skin, Dior, 810 kr.

SE OGSÅ: Anne Bech - Her er min skønhedsrutine