Tatoveringer: Hvilken skal fjernes først?

Jeg indrømmer det blankt: Jeg har været ung, dum og ufattelig kortsigtet i mange indkøb, men de dummeste af mine indkøb har vist sig at være mine tatoveringer.

Jeg har intet mindre end 16 (godt nok små) styks, og jeg fortryder ca. halvdelen.

Nogle af dem er sjove minder om byture, veninder, vigtige øjeblikke i mit liv andre tidligere kæreste, knust hjerte og en besættelse af P.J. Harvey. Og selvom disse minder ikke vil forsvinde fra mig, har jeg ikke længere brug eller behov for at flashe min egen dumhed i form af blæk på min krop.

Og nååå ja, så er jeg i øvrigt også godt og grundig træt af at se på dem – rent æstetisk – de er jo røvgrimme! Jeg har derfor besluttet, at jeg skal have dem, jeg ikke bryder mig om, fjernet, og eftersom jeg i mere end seks måneder har været i tvivl om, hvilke én der skal ryge først, tænker jeg nu, at jeg vil spørge jer om hjælp…

Så fortæl mig, hvad I synes skal fjernes først…


På venstre håndled


I nakken


På venstre hofte

Sig frem!!

Se også: Modellernes tatoveringer