Thomas Skov: Det har jeg lært om kvinder og kærlighed
SPONSORERET indhold

Thomas Skov: Det har jeg lært om kvinder og kærlighed

Da Thomas Skov flyttede sammen med Emilie, fik han for alvor øjnene op for forskellene på mænd og kvinder. For de er ikke til at komme uden om, selvom Thomas kan støvsuge, og Emilie kan sætte hylder op. Vi mødte ham til en snak om kvinder og kærlighed.

Af: Michala Rosendahl Foto: Jens Rosenfeldt
17. aug. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

➺ Forskelle 
Jeg har altid vidst, at der var forskel på mænd og kvinder. Det kan man jo se. Men det var først, da jeg flyttede ind i løvens hule, at jeg opdagede, at der er langt større forskelle end de fysiske. Da jeg flyttede sammen med Emilie for fem år siden, tænkte jeg, hvad fanden går det her ud på? Vi var forskellige på så mange punkter. Den største forskel på Emilie og mig er nok, at hun har et fantastisk overblik, og det har jeg ikke. Hun kan overskue rigtig meget, og hun kan nå rigtig meget, men hvis jeg skal klare flere ting ad gangen, så glemmer jeg det, dropper det eller kortslutter. Eller også spørger jeg Emilie, hvad jeg skal gøre. Hun har styr på kalenderen, og hun ved, hvad jeg skal hvor og hvornår. Det er rart. Nogle gange kunne jeg faktisk godt tænke mig at have hendes hjerne. Alting må være lidt lettere, hvis tankerne er organiseret i kasser og bokse inde i hovedet.

LÆS OGSÅ: Nyt bikinibillede får kvinder til at rase på nettet - se her hvorfor

– Hvis jeg skulle til eksamen i kvindeforståelse, ville jeg nok få et solidt 7-tal. Jeg bliver bedre til at forstå kvinder for hver dag, der går, men der er sgu stadig lang vej igen. Alt det der med rundgang i talestrømme og tanker – det har jeg svært ved at gennemskue. Jeg taler fra A til B – et emne ad gangen, men når en kvinde skal fortælle noget og starter ved A, så når hun rundt om hele det hebraiske alfabet, før hun ender ved B. Hvis kvinders talestrøm var en rutsjebane, ville jeg virkelig gerne prøve den, for der ville være mange loops og sving! Men nogle gange ville det altså også være meget rart bare at forstå, hvad kvinder siger.

– Jeg synes generelt, at kvinder snakker meget. Det gør mænd ikke. I hvert fald ikke, der hvor jeg kommer fra. Min far taler så lidt – det er helt sindssygt. Der er nogle år, hvor min mor og jeg er helt bange for, at han har mistet stemmen, men så siger han alligevel glædelig jul, når det bliver december. Men der bliver sgu ikke sagt meget. Min mor kan til gengæld godt lide at snakke. Og sludre. Hun elsker det, og så går hun hele tiden rundt og nynner. Hun har det bedst, hvis der er lidt larm. Og sådan er det også med Emilie.

LÆS OGSÅ: Casual dating: Når målet ikke er kærlighed

–  Nogle gange lader jeg hende bare snakke derudad, og så nikker jeg engang imellem. Så kan hun sagtens have en samtale med sig selv i en times tid. Selvfølgelig deltager jeg også i samtalen engang imellem, og nogle gange er det endda også mit initiativ, men det er klart hende, der snakker mest. Jeg tror simpelthen bare, at hun har mere på hjerte og meget af det, hun tænker, ryger direkte ud gennem munden. Hendes mund er som en åbning ind til hjernen. Det er dejligt, at hun deler så meget, men det kan også godt være lidt forvirrende, for sommetider er det, der kommer ud, altså kinesisk.

➺ Kærlighed
– Jeg kom først i gang med at tale om følelser, da jeg var i 20'erne. Det er ikke rigtig noget, man træner som dreng. Jeg rendte bare rundt med mine venner og samlede pant og lurede i solarierne og opførte mig sindssygt. Imens sad pigerne og snakkede og skrev i venindebøger og snakkede lidt mere. På den måde har de fået et forspring på følelsesfronten. Jeg tror, at det er nemmere for Emilie at udtrykke sin kærlighed med ord, end det er for mig. Om det er, fordi jeg er mand, eller fordi jeg er fra Jylland, skal jeg ikke kunne sige. Men Emilie kan sige "jeg elsker dig", så jeg ved, at det kommer fra hjertet. Når jeg siger det, kommer jeg ofte til at holde en lille pause inden, for jeg skal lige overbevise mig selv om, at det er det rigtige at sige i situationen. Det er ikke, fordi jeg ikke mener det. Jeg har bare lidt svært ved at få det sagt. Og sådan tror jeg, at mange mænd har det. Det er nemmere for os lige at smutte ned i en butik og købe et par sko eller et smykke. Det betyder det samme, men det er da lidt en genvej, og det er uden tvivl smukkere at vise sin kærlighed uden at hive dankortet frem.

LÆS OGSÅ: Få god sex med den rette timing

– Som udgangspunkt synes jeg, at kønsroller er lidt gammeldags, men det var alligevel vigtigt for mig, at det var mig, der friede. Det er en god tradition, og så var det også meget fint, at der var noget, som jeg havde kontrol over. Det kan godt være, at jeg ventede lidt for længe. Hvis det havde været Emilie, der skulle have gjort det, var det i hvert fald nok sket noget før. Jeg havde lidt svært ved at få nosset mig sammen til det, for det er jo en sindssyg stor ting, og det skulle gøres ordentligt! Da jeg endelig friede, var det på en ferie i Barcelona, og det var ret spontant. Da vi planlagde rejsen, tænkte jeg bare, der skal det være! Så jeg skyndte mig ud at købe en ring og spørge svigerfar om lov, og på en bænk ved havnen i Barcelona friede jeg. Jeg var meget nervøs og rystede, og jeg var kun lige nede at snitte med knæet og så op igen. Det var lidt akavet, men det gik jo alt sammen, og nu hvor vi er blevet gift, føles det som noget, vi skulle have gjort for længe siden. Jeg vil så gerne have guldbryllup, og hvis vi nu var blevet gift for et par år siden, ville vi jo være tættere på guldet. 

➺ Magt
– Jeg tror ikke, at man kan tale om "det stærke køn" generelt, men hjemme hos os, er det Emilie, der har magten – og det har jeg det egentlig fint med. Jeg er faktisk rigtig tryg ved det, og jeg ser det ikke som et nederlag. Det gælder om at have selvindsigt nok til at indse, hvem man skal satse på, og det er altså Emilie, for det er hende, der er klogest. Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg altid giver hende ret. Nogle gange slår jeg også i bordet og siger, "nej, fandeme nej!", og hun kan ikke trumfe alt. For det meste er det det gode argument, der vinder. Det er bare tit hende, der har det. Og så er hun god til at overtale mig, for hun er ikke bare klog – hun er også listig. Hun kan fremlægge ting på en måde, så jeg tror, at det er mit eget forslag, og så er det i virkeligheden hendes ide. Sådan er kvinder tit. Snu. De kan sige lange sætninger, som mænd ikke forstår, og på den måde får kvinderne tit deres vilje. 

➺ Huslige pligter
–  Emilie og jeg deles faktisk om alt det huslige, og vi har ikke opdelt det på en særlig måde. Det er bare først til mølle – og så kan man jo selv vælge, om man vil komme først til den mølle eller ej.  

–  Emilie kan godt hænge en bruser op, og jeg kan godt støvsuge, men alt det der med at gøre rent, det er noget, hun har lært mig. I min studietid boede jeg sammen med min ven Troels, og hold kæft, det var en svinesti! Vi lå bare derhjemme og så fjernsyn, og i de to år vi boede sammen, støvsugede vi nok to gange – da vi flyttede ind, og da vi flyttede ud. Nu støvsuger Emilie og jeg to gange om ugen! Hygiejnen er helt i top, når man bor sammen med en kvinde. Emilie er uden tvivl den bedste til at vaske tøj, for hun er mere grundig og tager sig tid til at læse de der mærker i tøjet. Det gør jeg ikke. Det er bare ind med tøjet, sæt maskinen i gang – og så håber jeg på det bedste. Nogle gange går det godt... Til gengæld er jeg den bedste i huset til at hænge ting op. Eller det ved jeg ikke, om jeg er, men jeg kan i hvert fald godt lide det.

LÆS OGSÅ: 3 ting, du bør vide om mænd og sex

–  Jeg har lige fået en slagboremaskine, og når solen skinner, og jeg står med bar overkrop og borer ting op – så føler jeg mig som en rigtig mand. For nylig skulle jeg sætte en hylde op i børneværelset, og så kom jeg godt nok til at bore hele vejen igennem muren og ind i stuen. Der følte jeg mig lidt dum. Men sådan er det faktisk tit, når jeg føler mig maskulin. Det holder aldrig ret længe, og følelsen af dumhed kommer næsten altid lige bagefter, for når alt kommer til alt, er jeg jo ikke så maskulin. Jeg kan for eksempel godt lide at sidde med benene over kors. Det er ikke så maskulint, og jeg tror faktisk ikke, at det skulle være gået ret meget anderledes, før jeg var blevet homoseksuel. Altså homoseksuel på den feminine måde.

LÆS OGSÅ: "Hvis det her er noget, jeg dør af, så må jeg sige, at jeg har brugt tiden godt"

LÆS OGSÅ: Susanne mistede begge sine brødre - så mødte hun sin ukendte bror

LÆS OGSÅ:  Lizettes søn fik kræft som 1-årig: "Jeg ville bare skilles, når det var slut"