TV-anbefaling: Lovebirds – SE DEN!

Sus: Er du bange for at blive 24, ægte? Marline: Jeg synes bare ikke, 24 er super fedt i forhold til, at jeg jo ikke er voksen. Sus: Man behøver da ikke være voksen for at være 24? Marline: Arh joooo, jeg er midt 20 nu. Sus: Der behøver man da ikke være voksen. Marline: Det behøver man da. Sus: Vi behøver da aldrig være voksne.. Før vi får børn. Til den dag, inden jeg føder, med sådan her mave... Jeg er et barn, til der kommer et barn. Så bliver jeg voksen.

Scenen er sat. Vi er på Dronning Louises Bro. Det er mørkt. Et af de forårsøjeblikke, der gør København så magisk. Scenen er taget ud af dokumentarfilmen "Lovebirds", som er instrueret af Louise Detlefsen og kan ses på Dr.dk/tv

På brokanten sidder de to veninder Sus og Marline, som vi følger sammen med deres tredje veninde Susanna. Den giver et kig ind bag facaden i et langvarigt venskab med internt lingo, hvor ingen er for fine til at sige "fuck dig" eller blande meninger om kryptiske mænd (og kvinder) med P-tærter og skinny bitches. Vi følger dem i sofaen, på klubben og på cyklen.

Jeg har en kæmpe svaghed for den slags reality tv. Den der ikke er iscenesat. Jeg elskede Sex, Kaos & Bekendelser (DR2-program, hvor 4 kvinder optog deres hverdag i 100 dage). What's not to like? Jeg takker gerne ja til VIP-plads som flue på væggen i helt normale kvinders liv. 

For det første er det vidnesbyrd om, at ens egne småkager (måske) ikke er helt tabt, når man genkender sig selv i nogle af scenerne, og for det andet sætter det ens eget liv lidt i persektiv - en slags t/r-billet ud af osteklokken - og over i en anden, vil nogen sikkert mene. Og jeg er tilbøjelig til at være enig, men er glad for invitationen.

For langt henad vejen er det bare rigtig underholdende. Eksempelvis når en 23-årig pige proklamerer, at hun ikke har brug for en mand til at hjælpe med at åbne soveværelsesdøren, der er gået i baglås, hvorefter hun stikker foden i en kondisko og går til angreb som en rusten Mr. Miyagi. Det minder mig om mit eget liv og veninder. Og det er heri berettigelsen ved dokumentaren ligger. Den bliver et billede på i hvert fald en del af vores generation. Et ufiltreret, underholdende ét, jeg vil anbefale på en helt almindelig mandag - se den!

Mi