Ugens guide til de bedste fester og oplevelser

Ugens guide til weekendens bedste fester og oplevelser

Uanset om du er til øl foran 7 Eleven eller helst vil se en god ny film i biografen, har vi gode forslag til, hvad du skal lave i weekenden.

Se, hvad denne weekend byder på af fester og oplevelser her i guiden.

Fødselsdag i Vesterbros fedeste lokaler

Det efterhånden meget omtalte showroom VESS fejrer deres 3 års fødselsdagsfest i det cool KBH Volume. Der er sørget for iskolde øl, eksotiske drinks og nogle af byens bedste djs, som spiller alt fra den lækreste fløde til den dybeste berliner house - du kommer i hvert fald ikke til at stå stille, tør vi godt garantere.

Fredag den 25. april, kl. 21- ?

Copenhagen Volume, Enghavevej 80, 2450 København V

Entré: 30 kr.

Husk kontanter

En god film

Den længe ventede danske film 'En du elsker' har endelig ramt de danske biografer. Filmen  handler om Thomas Jacob, som er en verdensberømt singer-songwriter fra Sverige, men som har slået sig ned i Los Angeles. Bag sig har han både brændte broer, et misbrug og dog alligevel masser af succes. Bl.a. Trine Dyrholm er på rollelisten.

Vises i biografer landet over.

Psst ... Du kan også læse Eurowomans interview med seje Trine Dyrholm i månedens nummer.

Offspring Festival

Tivoli bliver denne weekend forvandlet til en festival, når årets Offspring Festival afholdes. 45 koncerter, fordelt på fem scener, kan opleves over to dage. Et super velfungerende koncept, der løber af stablen for tredje gang. På programmet finder du bl.a. sidste års vindere af Karriere Kanonen, The Minds of 99, som varmt kan anbefales. Derudover spiller navne som Julias Moon, S! VIAS, Yeapha og Vild Smith.

Fredag den 25 april ogl lørdag den 26. April

Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Entré: Indgang til Tivoli

Vinnie Who, nu som øl

Endelig kan du få fingre i Carlsbergs Stand Out Collection, hvor bl.a. Vinnie Who, Pilou Asbæk & Lars Ulrich har designet deres bud på en flaskeøl. Smag den ganske gratis og nyd en fantastisk dj session med Vinnie Who. Det hele foregår ved 7 Eleven på Gammeltorv.

Fredag den 25. april, kl. 18-19

7 Eleven ved Gammeltorv, 1165 København K

Festival i 48 timer

Det er ikke slut med festivaller denne weekend. For kulturfestivalen 48 Timer finder også sted nu.

I løbet af 48 timer afholdes over 60 arrangementer på Nørrebro. Åbningskoncerten bliver spillet af seje Lucy Love, som du kan opleve fredag aften. Men det er langt fra kun musik, der er på programmet. Du kan også komme til undervandskoncert, undendørsfilm. højtlæsning og kamelridning. Så der er noget for en hver smag. Du kan tjekke hele programmet ud på

48timer.com.

Fredag den 25. april og lørdag den 26. april

Nørrebro