Ugens intro: Tid til fordybelse

Ugens intro: Bestormet af læsere

Tina Nikolaisen er gået fra tv-branchen til bladbranchen, og der er større forskel end man skulle tro.

Det er længe siden, at så mange mennesker over så kort en periode har henvendt sig til mig med gode ideer, forslag, ris og ros. Siden jeg blev udnævnt som ny chefredaktør på ALT for damerne i juni, er jeg blevet mere eller mindre bestormet af nuværende og tidligere læsere og sjovt nok også af adskillige mænd, som alle gerne vil enten rose bladet eller give deres besyv medom, hvordan vi kan gøre bladet bedre.

Alle har en mening om ALT

Der har været mange brugbare forslag – og en del skæve – og jeg tager imod dem alle med kyshånd. Jeg synes, at det vidner om et kæmpe engagement og en stor interesse for bladet. Jeg vil vove den påstand, at ALT for damerne er det blad i Danmark, som folk kender bedst. Alle har en mening om bladet. Alle har en historie eller en anekdote om Danmarks første moderne kvindeblad. Og det er rigtig godt. Tænk hvis folk var ligeglade.

Kom med dine forslag

Vi har et rigtig godt udgangspunkt til at blive endnu bedre. Og jeg glæder mig til opgaven. Det er et stort spring at komme fra at være selvstændig tv-producer til at være chefredaktør på et ugeblad. Tv er med sin store gennemslagskraft et fascinerende medie. I bladverdenen kan vi tilbyde noget andet – fordybelse og grundighed – der fænger på en anden måde. Og vi har mere end nogle få sekunder til rådighed til at fange læserens opmærksomhed.

ALT for damernes store styrke er, at vi har plads til at fortælle den gode historie og til at komme tæt på. Vi kan ramme dybere og sætte mere refleksion i gang.

Har du som læser nogle gode forslag til bladet, er du velkommen til at skrive til mig på min mail nikolaisen@altfordamerne.dk

LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen: "Vi skal ruske lidt i læserne"