Valgforsker: Derfor er der så mange, der ikke stemmer
Foto: Getty Images Der er en gruppe på cirka 10 procent, som ikke har stemt ved de sidste fem valg i Danmark.

Valgforsker: Derfor er der så mange, der ikke stemmer

Selvom vi i Danmark har en af verdens højeste valgdeltagelser, så er det langt fra alle, der kommer ned til stemmeurnen ved folketingsvalget. 14,1 procent af de stemmeberettigede stemte ikke ved sidste folketingsvalg i 2015 – og tallet kan blive højere i år, spår valgforsker.

Det er kun hvert fjerde år, at de danske statsborgere mødes ved stemmeurnen for at sætte kryds ved deres favoritkandidater og partier til folketingsvalget. Alligevel er der en hel del, der ikke kommer afsted. For selvom 85,9 procent af de stemmeberettigede i Danmark stemte ved sidste folketingsvalg i 2015, og vi dermed har en af de højeste valgdeltagelser ved parlamentsvalg i verden, er der en fast kerne af danskere, som fravælger at sætte deres kryds.

Men hvem er det egentlig, der fravælger at bruge deres stemmeret? Og hvorfor?

Det har ALT.dk spurgt Kasper Møller Hansen om, som er valgforsker ved Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet.

Han har arbejdet med, hvordan man kan styrke valgdeltagelsen og kender derfor gruppen, der ikke stemmer, godt.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske til politikere: "Hvorfor skal jeg være på deltid for at kunne holde til mit job?"

- Det er en gruppe, der både består af unge, nydanskere, folk uden for arbejdsmarkedet, folk på kontanthjælp og de lidt ældre. Det er en gruppe, der er marginaliseret i forhold til det ikke at være i arbejde eller ikke at have en partner, forklarer han og uddyber:

- Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om at have et socialt netværk, der også stemmer. Cirka to tredjedele af alle danskere, som bor sammen med nogle andre, går ned og stemmer sammen. Det er meget tydeligt på de analyser, vi har lavet, at dét at have nogen at stemme sammen med er meget vigtigt i forhold til, om man vælger at benytte sin stemmeret.

Men krydset på stemmesedlen er som bekendt ikke kun et ”ja” til et parti eller en kandidat, men også en blåstempling af det repræsentative demokratis spilleregler, forklarer Kasper Møller Hansen. Det er her, vi siger ja til, at en repræsentant kan regere på dine og andre borgeres vegne, og det er der en gruppe, der konsekvent har valgt fra, fortæller valgforskeren.  

- Der er en gruppe på cirka 10 procent, som ikke har stemt ved de sidste fem valg. Det er en hård kerne, som netop har valgt demokratiet fra, og det er et samfundsproblem, når man kan se, at det ikke er en gruppe, der bare stemmer en gang i mellem. Nej, de har faktisk valgt demokratiet fra på tværs af valg. Det er en gruppe, som primært består af nydanskere, mennesker uden for arbejdsmarkedet, socialt marginaliserede personer, dem der bor alene og dem, der er blevet alene – altså dem, der har haft et brud i en social relation.

Arbejder for større valgdeltagelse

For at styrke valgdeltagelsen hos de danske statsborgere, der ikke benytter deres stemmeret, har Center for Valg og Partier og andre i det hele taget forsøgt sig med forskellige tiltag, forklarer Kasper Møller Hansen.

- Man har blandt andet sendt sms’er til vælgerne, som har øget valgdeltagelsen med et par procentpoint. Folketinget sender også grundloven ud til alle dem, som er blevet stemmeberettigede siden sidste valg, så rigtig mange unge modtager grundloven med en opfordring fra Folketingets formand Pia Kjærsgaard om at gå hen og stemme. Så vi gør brug af en række tiltag, som vi har videnskabelig evidens for er med til at øge valgdeltagelsen, forklarer Kasper Møller Hansen.

LÆS OGSÅ: Børnelæge til politikere: "Hvem tør sige, at der er noget, vi ikke har råd til?"

Politikerlede holder vælgerne hjemme

Ifølge Kasper Møller Hansen er der særligt to ting, der er med til at forklare den relativt høje valgdeltagelse i Danmark. For det første har det betydning, at danskerne allerede i høj grad er engagerede, organiserede og mobiliserede i samfundet gennem fagforeningstraditionen. For det andet har det betydning, at det politiske spektrum er bredt, fordi partier, som udvider den politiske palet med nye muligheder, har mobiliseret vælgere, som ellers ikke stemte førhen – det gælder fx partier som Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og nu Nye Borgerlige og Stram Kurs, forklarer Kasper Møller Hansen.

Han tror også på, at en tredje tendens vil spille ind og have negativ indflydelse på valgdeltagelsen ved det kommende folketingsvalg den 5. juni.

- Valgdeltagelsen er enormt stabil fra valg til valg, men jeg vil tro, at den kommer til at falde lidt i år. Den vil nok stadig være på et niveau, der er langt over de 80 procent, så det vil stadig være ret højt sammenlignet med andre lande, men jeg tror, at der er en tendens til, at flere og flere har mistillid til politikere, og det er med til at påvirke valgdeltagelsen negativt.

Fakta om stemmerne:

  • Kvinder stemmer hyppigere end mænd.
  • Det sociale er en vigtig faktor, når det handler om at komme ned til stemmeboksen.
  • Ca. 10 procent har ikke stemt ved de sidste 5 valg.
  • Ca. 53 procent af indvandreres efterkommere stemmer.
  • Førstegangsvælgere sætter i høj grad kryds på stemmesedlen. 
  • I alt har vi en høj stemmeprocent i Danmark. Ved sidste folketingsvalg stemte 85,9 procent.

Kilde: Center for Valg og Partier

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund og Politik