Se brev-kunstneren Nasya Koptevas skønne værker

Vi troede brevskrivning hørte fortiden til, indtil vi så denne kunstners værker

Mød den russiske kunstner Nasya Kopteva, som laver "brev-kunst". Det vil sige, at hun laver fine kort og konvolutter med fine illustrationer, som giver en lyst til at begynde at sende breve igen. I en tid hvor man ellers kommunikerer gennem emails, Facebook og sms, er der noget ekstra charmerende over de fine værker (som man næsten ikke nænner at smide i en postkasse sammen med alle rudekuverterne).

Nasya Koptevas affære med brevkunst startede, da hun var fem år gammel. Her blev en simpel hobby til en livslang kærlighed.

"Min bedstemor lod mig male på gamle sovjetkuverter. I de åbnede kuverter så jeg små huse, så jeg tilføjede døre, vinduer, stakitter og værelser inden i," siger hun i et interview med Instagram.

I dag laver hun stadig brev-kunst, og hun sender sine værker til kæresten Sasha, hvorefter han kvitterer med at sende sine egne værker til Nasya. Sammen har de bloggen Fishmailart.com, hvor de deler deres korrespondancer og tegninger. Men du kan også følge Nasya på Instagram, hvor hun med profilen @nasyakopteva når ud til hele verden - eller i hvert fald de 26.099 følgere, hun har (i skrivende stund).

Se, hvorfor Nasya Koptevas flotte brevkunst-værker har fanget vores opmærksomhed på de følgende sider...

@nasyakopteva