ZAAAP: Og så blev den fjernet…

Du har måske fulgt med i mit lille tattoo-projekt, der i alt sin enkelhed går ud på at fjerne dumheder fra mine start 20ere…

Jeg lod jer bestemme hvilken én der skulle ryge først, og i fredags tog jeg konsekvensen og kiggede forbi hudlæge Jørgen Esmann, som jeg har fået anbefalet som den førende på området.

Jeg var virkelig nervøs forinden, jeg svedte og rystede og hele programmet, men det er jo ALDRIG så slemt i virkeligheden, som oppe i ens hoved, og det gælder også med det her.

Da min tatovering sad på håndleddet, og dermed meget tynd hud, blev jeg bedøvet først, og så gik zapningen i gang. Klik klik klik og så var det hvidt og ikke så lækkert at se på, men lidt tættere på at være væk.

Og nu da vi var i gang, nuppede han også plekteret på min hofte, uden bedøvelse. Lad mig bare sige, at det var en noooget anderledes oplevelse. Av for satan, men til gengæld var det hurtigt overstået.

Jeg skal tilbage i august, og jeg glæder mig, selvom det gjorde naller, er jeg virkelig glad for at jeg er kommet i gang!

Og her efter weekenden kan jeg glæde mig over, at de allerede er på synligt tilbagetog.

Spørgsmål? Fyr løs!