4 dage og 4 nætter – uden mor og far

AFSKED

Mor og far

Vi skal flyve tidligt onsdag morgen, så tirsdag aften spiser vi hos farmor og farfar, hvor Ella skal passes de to første dage. Da vi skal gå om aftenen, krammer og krammer vi og får begge ondt i maven og savner hende pludselig på forskud. Det er, som om det er lige der, det er hårdest for os. I flyet tager vi endnu en runde ‘er det nu synd for hende? Nej, det går nok’.

Ella

Ella giver velvilligt kram og kys og siger ‘hej, hej, mor og sar (læs: far).’ Hun er glad, og efter flere kys vender hun sig mod sin farfar, og så kan vi sådan set godt gå.

DAG 1

Mor og far

Vi savner Ella meget den første dag. Ikke fordi vi er i tvivl om, at hun får det godt, men fordi vi ved, at vi skal være væk ‘længe’ og er lidt bekymrede for, om hun vil komme til at savne os for meget. Vi får dog en fantastisk dag. Tænker på hende klokken 12 – sover hun mon nu? Og igen om aftenen, da vi sidder på en hyggelig lokal restaurant – nu sover hun. En dag overstået.

Ella

Farmor-rapporten lyder: Ella er glad, og der er ingen problemer. Endnu oplever hun det bare som en almindelig pasning, som hun har prøvet så mange gange før.

DAG 2

Mor og far

Vi vågner klokken 9.30 – absurd sent! Vi ligger i sengen og kigger på billeder af Ella i mobiltelefonen. Vi savner hende på den gode måde, kan nyde ferien lidt mere og har en god dag. Vi taler om hende senere på en café. Men vi drikker også kaffe, snakker om andet end Ella og holder i hånden og kærester igennem.

Ella

Farmor fortæller, at hun har været glad, men grædt enkelte gange og virket lidt sart. Farmor fornemmer, at det er passende med det aftalte skift – og overleveringen til mormor går godt.

DAG 3

Mor og far

Vi får en sms om, at Ella er glad og har det fint, og det letter. Vi har en fantastisk dag. Sidder to timer på Starbucks og læser bøger og sipper kaffe. Går ud og spiser fint om aftenen og stornyder voksentiden. Men glæder os til snart at kramme hende igen.

Ella

Ella er begyndt at være lidt tyndhudet. Mormor har inviteret grandkusiner til at lege med hende, men hun kan ikke rigtig overskue det og græder til at begynde med. Får dog en god dag. Om aftenen siger hun pludselig: “Jeg vil ha’ min mor!” Mormor siger, at det kan hun godt forstå, og at mor og far kommer hjem i morgen, når hun skal sove. Mormor sidder hos Ella, til hun sover.

DAG 4

Mor og far

Vi nyder den sidste dag, men savner Ella voldsomt nu, hvor vi snart skal se hende igen. Vi får en sms om, at hun også savner os – taler meget om os og ser på billeder af os. Det er hårdt. Vi har pakket alle vores ting som håndbagage, så vi kan gå direkte fra flyet til metroen og hjem, og vi træder ind ad døren, 45 minutter efter at vi lander!

Ella

Ella snakker meget om, at vi snart kommer hjem: “Så kommer de, og så ser de mig, og så siger de ‘der var du jo!’,” fortæller mormor, at hun har sagt.

GENSYN

‘Jeg ser Pingu,’ er det første, vi hører, da vi træder ind ad døren. Ella sidder i sofaen med dyne, sut og bamse og ser Pingu med mormor. Hun er stjernetræt, men har pure nægtet at gå i seng, før mor og far kom. Hun lyser op og er glad for at se os, men vi må ikke kramme hende. Hun skal lige kapere det. Vi lader hende komme til os, og jeg hopper lidt med hende, mens vi holder i hånden, og hun fastholder mit blik. Far får omsider et kram, og Ella bestemmer, at jeg skal putte hende. Ella har haft det hårdt hele lørdag og bliver rigtig glad for at komme hjem i sin egen lejlighed til sit eget værelse. Vi læser bog, og jeg snuser til hendes hår. Hun sover først, efter at vi begge har været inde og nusse hende flere gange.

Alt i alt var det en god ferie for alle tre, om end lidt hårdt de sidste dage. Men helt sikkert godt med lidt opladning på kærestekontoen. Og Ella overlevede uden varige men – reaktionen varede i alt to dage, og så var alt igen, som det plejede.På næste side: Læs børnepsykologens råd om at rejse fra jeres barn…BØRNEPSYKOLOGENS RÅD OM AT REJSE FRA JERES BARN

1. Vent, til barnet er fyldt to år

Et lille barn kan lige klare en enkelt nat uden mor og far, men barnet skal være to-toethalvt år, før I kan være væk i flere dage. I den alder begynder barnet at blive mere selvstændigt og fjerne sig fra sin mor og far. Det kan bruge sproget og tale om savnet af jer, og passeren kan forklare det, at I er væk, men at I kommer i morgen. Omkring den alder kommer også evnen til at huske og fastholde tings eksistens, selv om de ikke er til stede. Og det er det vigtigste, for ellers vil barnet glemme jer, hvis I rejser, og skal bearbejde det bagefter, og det er for hårdt for et lille barn.

2. Sørg for et godt netværk

Det er vigtigt, at der er en voksen, der har en god tilknytning til barnet og før har passet det alene, som kan passe det. Sørg for, at for eksempel bedsteforældre, hvis det er dem, der skal passe, ser barnet meget inden. Vær generelt bevidst om at skabe et netværk omkring barnet, som det er trygt ved, når I lige skal en tur i byen.

3. Sæt ord på savnet

Til passeren: Snak om savnet, og sæt ord på følelserne. Kig eventuelt på billeder af mor og far. Gentag flere gange, at mor og far kommer igen.

4. Lad barnet være i kendte omgivelser

Det er en god idé, at bedstemor flytter ind hos jer. Lad så vidt muligt barnet være i sine kendte omgivelser, og bevar den hverdag, barnet kender – så det for eksempel kan komme i vuggestue, mens I er væk.

5. Forvent en reaktion

Der er ingen tvivl om, at jeres barn bliver skuffet over, I tillader jer at tage væk. Barnet kan blive meget pjevset og ked af det, så sørg for at have en dag eller to, hvor I kan være meget sammen med barnet bagefter. Gør barnet trygt ved at vise, at tingene er, som de plejer, igen. Barnet kan også blive vredt, og så må I ingenting. Så må I sætte ord på det: ‘Du er vist vred på mor, og du er vist lidt ked af det.’ Bebrejd ikke bar net, men se det fra barnets perspektiv. Det er jo sundt og smukt, at der kommer en reaktion, fordi jeres barn har savnet jer.

Kilde: Margrethe Bruun Hansen, børnepsykolog

LARS OG IDA ANBEFALER:

• Få barnet passet hos de personer, som det og I er tryggest ved (næst efter jer).

• Mind jer selv om, at jeres barn har det godt og bliver passet godt på, og prøv at undgå den dårlige samvittighed.

• Aftal eventuelt, at I får en melding om, hvordan det går, halvvejs i forløbet.

• Nyd hinanden, og lad op – det giver jer god energi til at være sammen med jeres barn igen.