Lise-Lotte og Frank i 'Hotel Romantik'.
Lise-Lotte og Frank i "Hotel Romantik".

Sådan er Lise-Lottes og Franks relation efter "Hotel Romantik"

Frank og Lise-Lotte fandt lynhurtigt melodien i "Hotel Romantik", og nu deler de, hvordan relationen er i dag. 

logo herognu HER&NU HN

Lange blikke, komplimenter i massevis og latter i luften. Kemien mellem 64-årige Lise-Lotte Bak og Frank Hartvig Andersen på 71 var ikke til at tage fejl af i DR-programmet "Hotel Romantik". 

Artiklen fortsætter under videoen:

Allerede på andendagen valgte de at tilbringe alenetid sammen i hytten, ligesom de til slut fulgtes sammen til gallamiddagen og sagde "ja" til at satse på kærligheden.

I dag er den gode kemi og de mange grin stadig til stede, når de ses. Men lige efter hjemkomsten til Danmark i oktober, trak Lise-Lotte sig. 

LÆS OGSÅ: Ny sæson "Hotel Romantik" på vej: En bestemt type deltager mangler

– Jeg trækker mig, fordi vi ikke er samme sted, da vi kom hjem. For mig manglede der lige det sidste, som jeg håbede ville komme, men det gjorde det desværre ikke, siger Lise-Lotte til HER&NU. 

Siden fejrede de nytårsaften sammen med nogle af de andre deltagere fra "Hotel Romantik".

Et godt venskab

Lise-Lotte og Franks venskab er kun blevet stærkere, efter de kom hjem til Danmark.

– Det udviklede sig ikke til et kæresteforhold, men til et godt venskab, siger Lise-Lotte.

LÆS OGSÅ: Lise-Lotte troede, det var for sjov: Derfor afviste hun Lars

Hvordan kan det være?

– Vi valgte hinanden dernede, fordi vi gerne ville lære hinanden bedre at kende, for vi havde jo kun kendt hinanden i otte dage. Da vi kom hjem, faldt snakken helt naturligt på, hvad vi egentlig ville med vores relation, hvor jeg sagde til Frank, at det skulle være et venskabeligt forhold fra min side, siger Lise-Lotte.

De har dog stadig en særlig plads i hinandens liv.

– Frank er en skøn mand, og vi har det hylende sjovt. Vi hygger os og griner meget sammen. Vi har lige været til Grøn Koncert sammen, og jeg håber, at Frank finder en rigtig søde kvinde, og hun vil helt sikkert blive forkælet, siger Lise-Lotte.

Artiklen fortsætter under billedet:

Frank og Lise-Lotte fra 'Hotel Romantik' er klædt ud med hatte og flag.
Også på "Hotel Romantik" havde Frank og Lise-Lotte det sjovt i hinandens selskab.

Klar til kærligheden

Når det gælder kærligheden, står Lise-Lotte samme sted som før turen til Schweiz. Hun vil ikke på datingapps, men er åben, hvis den rette skulle dukke op.

– Jeg er klar til at finde kærligheden, hvis der dukker en mand op, der slår benene væk under mig, siger Lise-Lotte, der er taknemmelig for de venskaber, hun har fået ud af at medvirke i programmet.

– Programmet hedder godt nok "Hotel Romantik", men det er mindst lige så vigtigt at få nogle gode venner. Jeg har i forvejen en stor vennekreds, men jeg har mødt flere dernede, som jeg har fået et godt venskab til, siger hun med et smil.

Frank håber stadig på, at tosomheden finder vej ind i hans liv.

– Jeg vil jo gerne finde én at dele livet med, som jeg kan opleve en masse ting sammen med, siger Frank. 

Begge håber de også, at venskabet vil bestå i fremtiden. 

– Vi håber begge to på, at når vi møder en ny partner, så vil de acceptere vores venskab, for vi har oplevet en masse sammen, siger Frank og Lise-Lotte. 

Sammen med nogle af de andre "Hotel Romantik"-deltagere planlægger Frank og Lise-Lotte også en rejse til efteråret. 

– Vi er begge meget glade for, at vi har fået så mange gode venskaber ud af vores ophold i Schweiz, afslutter de.