5 råd til den gode skilsmisse

I dag er hun konfliktmægler, og hendes mission er at give forældrene noget andet end den juridiske hjælp, man får i Statsforvaltningen og hos advokater. Derfor har hun skrevet bogen ”Barnets bedste – efter skilsmissen”, der hjælper forældre til at samarbejde, i stedet for at modarbejde hinanden.

– Rigtig meget af den hjælp man får i en skilsmisse er en hjælp til den ene part med at bekæmpe den anden. Jeg vil gerne hjælpe forældre til at løse konflikterne sammen, selvom de ikke længere er gift eller kærester, fortæller Ruth Juul.

God kommunikation er nøglen

Bente Boserup er seniorkonsulent i Børns Vilkår, der støtter og hjælper børn, blandt andet i skilsmissesager. Hun understreger, hvor vigtigt det er, at forældre lærer at samarbejde, i og efter en skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker

– Det er super vigtigt, at forældrene forstår, at selvom de vælger at blive skilt, så bliver de ved med at være fælles forældre, siger hun.

God kommunikation er nøglen til at komme godt igennem en skilsmisse, hvor man passer bedst muligt på børnene.

– Måske tænker I, at børnene ikke hører, at I skændes. Men børn hører rigtig meget af, hvad der foregår, siger Bente Boserup.

Men det er heller ikke nok, at man bare ikke skændes, understreger hun.

– Den isende tavshed, den er lige så slem. Det er så vigtigt, at man kan tale ordentlig sammen, men det er rigtig svært, når der er følelser i klemme.

– Hvis forældrene ikke kan tale sammen, er det rigtig vigtigt, at de søger hjælp til kommunikationen for det er børnene, det går ud over, siger Bente Boserup og fortæller, at de hos Børns Vilkår ofte ser børn, der får det svært i skolen efter en skilsmisse.

De ser også børn, der har så travlt med at mærke efter, hvordan mor har det, hvordan far har det, at de helt mister evnen til at mærke, hvordan de selv har det.

– Børn samarbejder virkelig meget, og de arbejder hårdt for, at der skal være fred. Men det er jo ikke børnenes ansvar, det er forældrenes, pointere Bente Boserup.

Retfærdighed findes ikke

Den gode nyhed er, at hvis bare én ændrer kurs, påvirker det konflikten positivt, forklarer Ruth Juul.

–  Hvis blot en af parterne i en følelsesmæssig konflikt bevarer jordforbindelsen og vælger at handle på en anden måde, end følelserne umiddelbart tilsiger, kan det gøre en afgørende forskel for en ellers meget skadelig konfliktoptrapning, skriver hun i omtalen af bogen.

Men der skal ædes nogle kameler, og så skal du forstå, at du ikke har ret.

– Mange skilsmissepar tror, at de skal finde frem til den mest retfærdige løsning, men retfærdighed er ikke en del af en skilsmisse. Hvis både mor og far hver især kæmper for at få ret, kommer hele familien til at leve i en smertefuld konflikt, siger hun.

Bente Boserup deler den opfattelse, at mange forældre kæmper for retfærdighed.

– De kalder det børnenes behov, men det er i virkeligheden deres eget behov, behovet for at have ret og slå den anden oven i hovedet, siger hun.

I sin bog ”Barnets bedste – efter skilsmissen”, forklarer Ruth Juul, hvad der typisk sker, når en konflikt mellem forældre eskalerer, og hvad det gør ved barnet, når der for eksempel flyver spydige kommentarer om madpakker, fødselsdage og nye kærester gennem luften.

Bogen kommer med konkrete eksempler på udfordrende hverdagssituationer og giver råd til, hvad du som forælder kan gøre for at holde kommunikationen konstruktiv, selv om du er såret, skuffet eller vred.  

Ruth Juul giver her fem gode råd til, hvordan I kommer godt i gang med samarbejdet om jeres fælles børn og holder konfliktniveauet på et minimum.

1. Hold fokus på sagen – gør ikke hinanden til problemet

Det er hverken forkert eller problematisk, at I ikke er enige om alting eller at I har forskellige holdninger til, hvordan I skal være forældre. Problemet opstår, når I ikke længere taler om det, I er uenige om, men I i stedet ser hinanden som problemet og siger sætninger som “Det er din skyld!” og “Det er typisk dig” eller “Hvorfor kan du aldrig…”. Hold i stedet øjne og samtale på bolden og det emne, I er uenige om.

2. Bliv i samtalen – også når den er svær

Måske har I lyst til at undgå hinanden så meget som muligt, men det er en dårlig strategi helt at undgå hinanden. Lav hellere faste aftaler om, hvornår og hvor ofte I mødes og overhold dem. Ved at blive ved at tale sammen og møde hinanden undgår I alle de tanker og forestillinger om, hvad den anden kan finde på, som let opstår, når I ikke mødes.

3. Tag en timeout – men husk at komme tilbage

Konflikter har med følelser at gøre og kan gøre, at du eller I helt mister overblikket. Når det hele koger, kan det være godt at gå en tur eller sætte sig med en kop kaffe for at få ro på følelserne og genskabt overblikket, men det fjerner ikke problemet. Brug timeouten til at tænke over, hvordan du bedst kan komme tilbage til sagen uden at angribe den anden.

4. Tal med og ikke om hinanden

Hjælp og støtte fra venner og familie er af stor værdi, men undgå at bruge jeres netværk til at sværte hinanden til. Har I først talt grimt om hinanden over for andre, bliver det endnu sværere at få samarbejdet til at fungere igen. Tal med hinanden og husk at det er først en samtale, når der både tales og lyttes.

5. Vær bevidst om, hvad du selv kan gøre

Det bedste redskab til konflikthåndtering er selv at handle anderledes, når konflikten er på vej. Du kan forandre dig selv, men du kan ikke forandre den anden. Husk at motivationen til at handle anderledes skal du hente i, at det er det bedste, du kan gøre for dit barn.

LÆS OGSÅ: Forældres skilsmisse rammer helt små børn

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

LÆS OGSÅ: Ferie: Hvilken type er jeres familie?