Den nye, svære alder!

Bare rolig, – dit barn er bare blevet “tween.” Her får du både forklaringen og masser af gode råd til at takle en svær tid, både for dit barn og for dig selv.

Nu gik det lige så godt.. Du synes, det var blevet nemmere at have børn. De kan smøre en mad selv og skal ikke længere have hjælp til snørebånd og snotnæser. Faktisk var du lige klar til at sætte dig med benene oppe og nyde frugterne af de seneste 8-10 års gode opdragelse… MEN SÅ brød et rent stormvejr løs! Du er verdens tarveligste mor.
Du forstår ingenting. Og du sidder måbende med en skiftevis bundulykkelig teenager og en trodsig 3-årig i ét og samme barn.

Hvad er der sket? Dit barn er blevet tween.

“Hormonerne begynder at rase meget tidligere i dag,” forklarer psykolog Kisser Paludan.

“Børnene i den alder kan virke tvære, umulige og sure, men de er i virkeligheden midt i en stor identitetskrise. De står pludselig på grænsen mellem barn og ung. De er på vej ind i en verden, de slet ikke kender og i gang med at miste barndommen, som de er trygge ved. Og som 10-årig er man ikke helt klar til den forvandling, – tweens er jo stadig børn,” siger Kisser Paludan.

Helt vildt ondt i maven

Psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz har arbejdet med børn i tween-alderen i mere end 15 år. Fra sit arbejde i familierådgivningsklinikken Babuska har hun den erfaring, at det typisk er i denne alder, filmen knækker for børnene. Så slemt, at de møder op hos psykologen med psykosomatiske lidelser som ondt i maven eller ondt i hovedet, fortæller hun.

“Det er den sværeste periode at håndtere for børnene selv,” siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

“Baggrunden er, at det er her, børnene begynder at forholde sig udadtil. Det er her, de opdager, at der ikke hele tiden vil være nogen til at redde dem. At verden er svær at forstå. At der sker ting i skolen, at nogen hvisker eller griner, når man går forbi.
Barnet oplever pludselig, at der ikke lige er nogen at gå til – enten fordi forældrene virker håbløst gammeldags eller pinlige, eller fordi forældrene glemmer at spørge, fordi de tror, at barnet nu er stort nok til at klare sig selv,” siger hun.

I samme periode bliver børn helt utroligt opmærksomme på deres egen krop. Nogle kan begynde at få en lille smule bryster, og også drengene kan have ømme brystvorter. Og det kan de blive meget forvirrede og skamfulde over.

“De føler smerte meget voldsomt,” siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

“Vi kan godt som voksne tænke, at det virker meget selvoptaget og hysterisk, når de bliver så optagede af deres egen krop og af smerte. Når de får ondt i maven, får de helt vildt ondt i maven! Hvis de slår tåen, er det frygteligt! Men det er ikke pjat og skal ikke ignoreres. Det er, fordi de oplever alting så utrolig stærkt. Så forældre er nødt til at holde hovedet rimelig koldt i den periode,” siger hun.

Verdens værste mor Og det gælder for resten også, når det handler om resten af forældrerollen. For det kan selvfølgelig være hårdt at skifte titel fra verdens bedste mor til verdens værste, fra den ene dag til den anden. Men forældre skal lære ikke at tage den slags personligt, for de store børn er simpelthen i deres følelsers vold.

“De er som børn på tre år, – det hjælper ikke at sige, at de skal tage sig sammen. Det kan de ikke!”, siger psykolog Kisser Paludan.

Løsningen er i stedet at blive forældre på en ny måde. Nu skal opdragelsen i højere grad bære præg af coaching, hvor du hjælper barnet til selv at finde løsninger på sine problemer.

“Og det er en ren balancegang,” siger Kissser Paludan, “For på den ene side skal man helst være tryg i følelsen af, at “jeg er en god forælder,” men samtidig skal man være åben og turde se sine egne fejl og rette dem,” siger hun.

Bliv lidt i barndommen Psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz siger, at det blandt andet handler om at kunne oversætte for barnet, hvad det er, der sker lige nu, og om at give barnet redskaber til at mærke, hvad der foregår, og til at gøre noget ved det.

“Hvis dit barn har ondt i maven, så fortæl barnet, at det kan der være mange grunde til. Man kan have spist for meget, man kan være bange for at være alene hjemme eller være ked af noget i skolen.
Både børn og voksne kan blive overraskede over, at psykiske problemer kan udløse sig som fysiske symptomer. Og det er virkelig en sensitiv alder!”, siger hun.

Det er også allerede i 8-10-årsalderen, at det kan blive pinligt, hvis man stadig leger. Tit ser man, at børn i den alder faktisk nyder at være sammen med mindre søskende, fordi det på den måde bliver legalt at lege. Men typisk bliver Build-a-bear og Barbie gemt langt væk, og det er hemmeligt, hvis barnet stadig kan finde på at lege med dem.

Som forældre kan det være en god idé at opmuntre barnet til at blive lidt længere i barndommen. For eksempel ved stadig at putte barnet og læse godnathistorie og ved at invitere barnet til at lege noget mere, for eksempel ved at spille spil eller lege tagfat.

Værre end en teenager

Når dit barn bliver umulig at være sammen med, så er ét af de gode råd, at du giver dig selv lov til at synes, at dit barn er håbløst lige nu! Det er helt i orden at tænke eller sige til barnets anden forælder, at du glæder dig, til barnet flytter hjemmefra ( – bare du ikke siger det, så barnet hører det!).
Det betyder ikke, at man holder mindre af barnet, bare at man får lidt luft for sine følelser.

Et andet godt råd er at kende dine egne grænser. Og stå fast! Hvis din datter sminker sig, som om hun skal til fest, når hun skal i skole, så er det helt i orden at sige: “Stop – det må du vente med, til du bliver ældre.”

Eller hvis din søn bruger et grimt sprog, så er det fint, at du siger, at det vil du ikke høre på. Du bliver hamrende upopulær. Men du lærer dit barn noget vigtigt om sociale spilleregler.

Det er også en god idé, at du som forælder vælger dine kampe med omhu. Hvis du overhovedet ikke vil høre et eneste bandeord inden for hjemmets fire vægge, kan du godt få rimelig travlt med at skælde ud. Måske skal du i stedet vælge hvilke bandeord, som virkelig er forbudte og så overhøre resten.

Husk også et glimt i øjet! Det er en god idé at gøre lidt grin med sig selv, men lad endelig være med at gøre nar af barnet. Tweens er alt for følsomme lige nu til at se det sjove.

Når du så er lige ved at give op og flytte hjemmefra, så tænk på, at vanskelige tweens sjældent bliver rigtig slemme som teenagere. Tværtimod plejer stormen at klinge lidt af, når din tween når teenagealderen. Her kan du faktisk være heldig at få dit dejlige barn tilbage, bare i en større og mere moden udgave.

Tænk på det, når din tween for 20. gang bryder tudende sammen over ingenting eller smækker med døren, så vinduerne klirrer…

TYPISK TWEENS Tweens begynder typisk at købe tøj og musik for deres lommepenge – i stedet for legetøj. Musik betyder meget for en tween. Desuden bliver musiksmagen anderledes, mere interesse- og gruppebestemt. De ser serier, teenageprogrammer, reality TV og film i TV
(Hvis du for eksempel har hørt en hel del om High School Musical, så er det et godt tegn på, at du har tweens..).

De har andre prioriteter i forhold til venner end bare én, der er god at lege med, de bliver mere gruppeorienterede. De bestemmer mere og mere selv, hvilket tøj, de har, og det betyder meget, hvilket tøj, deres venner går i.

For de yngste tweens begynder mobiltelefon at være et ønske. For de ældste tweens er den meget vigtig/nødvendig. De bruger mere og mere computere til internettet, og de begynder at chatte.

De bruger ikke kun familiens computer men begynder at gå på netcafé og bruger også computer f.eks. i frikvartererne på skolen og på biblioteket.

Kilde: www.kidsXray.dk HVAD MOTIVERER DIN TWEEN? Tryghed – at barnet føler, det hører til. Selv om dit barn overhovedet ikke ser ud til at høre efter, så bliv ved! De lytter, selv om de skjuler det. Så i stedet for at tage det for gode varer, når dit barn ikke kommunikerer i en periode, så tving dit barn til at tale med dig.
Spørg til, hvem de chatter med. Bliv ved med at huske dem på reflekser og cykellygter og sig, at du interesserer dig for barnets liv, fordi du elsker ham eller hende.

Indflydelse – ikke at forveksle med ansvar. Det nytter ikke at forvente, at et stort barn kan se, hvornår der skal støvsuges. Men du kan godt sige, at der skal støvsuges i dag, men at barnet selv bestemmer hvornår.

Frihed – at dit barn føler frihed til selv at vælge. Det behøver ikke være sådan, at børnene bestemmer det hele, men friheden til selv at vælge, om det er rugbrødsmadder eller frugt, barnet spiser efter skoletid, er en frihed, tweens værdsætter.

Humor – ta’ det med et smil, mor! Gør noget skørt, så får du dit store barns opmærksomhed. Se livet fra en skæv side, spil f.eks. om hvem, der skal rydde op på dit barns værelse og hvem, der skal ordne køkkenet.
Humor kan få dem til næsten hvad som helst. Og give os forældre god tid sammen med vores tweens, også i perioder hvor de ellers hellere vil være sammen med venner hele tiden.

Kilde: Charite Bertelsen, www.kidsXray.dk