Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hvordan stopper man mobning?
Foto: Istock Få ekspertens bedste råd til, hvordan du stopper mobning.

9 råd: Sådan kan du som forælder stoppe mobning

Hvad gør du, hvis dit barn bliver mobbet, eller der er mobning klassen? Her er, hvad du har brug for at vide for at forebygge mobberi – og ekspertråd til at stoppe mobningen, hvis den opstår.

Få ting er værre, end hvis dit barn ikke trives og bliver holdt udenfor fællesskabet med mobning. Det er rigtig svært at føle, man ikke hører til – især når man er barn. Derfor efterlader mobning ofte børn kede af det, bange og ensomme, og forældre rådvilde og med en følelse af magtesløshed. For du vil jo for alt i verden gerne hjælpe sit barn.

Det kan du heldigvis også godt. Og mobning kan også forebygges. Men det kræver, at du forstår, hvad mobning er for en størrelse, og hvad årsagerne til mobning er. For selvom mobning gør rigtig ondt, så kommer mobning sjældent af ondskab, men af mangel på et godt, positivt fællesskab. I hvert fald ifølge Naja Kinch Sohn, der er ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning ved Red Barnet.

LÆS OGSÅ: Børn og venskaber: Har dit barn svært ved at få venner?

Hvad er mobning?

– Mobning er, når et barn bliver holdt ude af et fællesskab, det har ret til at være en del af. Det kan være børnehaven, fritidshjemmet, fodboldklubben eller fra de sociale medier. Altså nogle almindelige steder, hvor det er meningen at børn har adgang til fællesskaber, forklarer eksperten.

Desuden er mobning karakteriseret ved at være udstødelseshandlinger af systematisk karakter, og så foregår mobning i sociale sammenhænge, som barnet ikke kan trække sig ud af, lyder det fra det pædagogiske antimobbeprogram for 0- til 8-årige, Fri for Mobberi.

Selvom vi alle godt ved, at mobning er alvorligt, kan man alligevel godt komme i tvivl om, hvor grænsen går mellem drilleri og mobberi. Hvornår er det egentlig mobning?

– Grænsen går ved, om det er kærligt. Drillerier er noget, der skaber nærhed mellem venner, og drillerierne viser, at I kender hinanden og begge ved og synes, at det er sjovt. Mobning kan sagtens være for sjov, men hvis den, det går ud over, ikke synes, det er sjovt, så er det ikke drilleri. Så er det mobning. Men mobning behøver ikke være noget, man gør med vilje eller for at være ond. Det kan godt være noget, hvor man egentligt troede, at det var for sjov, men hvor den, det går ud over, bliver rigtig ked af det, siger Naja Kinch Sohn.

Hvorfor mobber man?

Men hvorfor mobber vi så, hvis det ikke er for at være ondskabsfulde, kan man spørge sig selv? Jo, faktisk fødes mobning af, at der mangler et samhør, ifølge mobbe-eksperten:

– Mobning opstår, fordi alle mennesker gerne vil være en del af et fællesskab. Det er helt grundlæggende for os. Og hvis vi kommer ind i et fællesskab, hvor det er svært at se, hvad det er, der binder os sammen, så prøver mennesker at skabe andre fællesskaber. Og en af de nemmeste og hurtigste måder at skabe et fællesskab på er ved at dømme nogle andre ude og skabe en fælles fjende.

Børn mobber altså og ekskluderer andre fra fællesskabet for selv at finde en plads i det. Men selvom det kan lyde hårdt, så er det slet ikke altid, at børn tænker så tydeligt over det. Det ved man fra forskning omkring mobning i folkeskolen.

– Vi ved, at noget af det, der kendetegner en klasse med meget mobning, er, at alle er bange. Bange for at blive holdt udenfor, bange for at sige noget, der er forkert, bange for at blive til grin, bange for ikke at være med til det sjove. Der er rigtig stor sammenhæng mellem det at være bange og mobning. Og det bliver jo selvforstærkende. De er både bange for ikke at være en del af fællesskabet og for at blive den næste, der bliver mobbet, forklarer Naja Kinch Sohn.

Hos Mary Fonden, der arbejder for, at alle børn føler sig trygge og accepterede, understreger man også, at mobning ikke kun foregår mellem mobber og offer. Eller at mobning skyldes noget i enten den mobbede eller mobberens personlighed eller opdragelse. Forskning har nemlig fastslået, at mobning ikke skyldes enkelte børn, men kulturen i de fællesskaber, børnene er en del af.

Hvilke konsekvenser har mobning?

Mobning har konsekvenser for alle, der er involveret. Både den, der bliver mobbet, den der mobber og alle dem, der er til stede og bevidner mobningen. Og dét er ikke udbredt viden.

– De mest tydelige konsekvenser ser vi hos dem, mobningen går direkte ud over, men mobning går i virkeligheden ud over alle, der ser den eller er en del af den. Alle konsekvenserne kan også ramme dem, der mobber, og dem, der er vidner til det. Derfor er mobning overhovedet ikke kun et problem mellem den mobbede og mobberen, siger Naja Kinch Sohn og fortsætter:

– Ensomhed er en meget tydelig konsekvens af mobning, og den kan komme meget hurtigt. Ensomhed kan både være en følge af, at barnet bliver holdt udenfor, men det kan også være en strategi for børn i en gruppe, hvor der er mobning, at vælge at være alene, og derfor bliver de ensomme. Fordi de er bange for at blive mobbet. Mobning over lang tid vil desuden oftest betyde, at barnet mister troen på sig selv, men også troen på andre mennesker, og at der er nogen, der vil dem det godt. Det kan give lavt selvværd, og der kan være meget skam forbundet med mobning. På lang sigt kan mobning føre til depressioner, angst og selvskadende adfærd, siger hun.

Heldigvis er både forebyggelsen og løsningen på mobning relativt simpel. Når mobning opstår i søgen efter fællesskab og en plads i det fællesskab, så handler løsningen nemlig om at skabe og styrke gode og positive fællesskaber i stedet for de usunde, som mobning er. Men man skal være tålmodig, for det tager tid at opbygge gode, stærke fællesskaber.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Skal min stille dreng presses til at deltage i legegruppe?

Hvordan forebygger man mobning?

– Som forælder kan du forebygge mobning ved at støtte op omkring skolen eller børnehaven og fællesskaberne, der er i den. For eksempel ved at prioritere at deltage i stedets arrangementer og ved at huske at snakke med de andre forældre, så ens børn ser, at man kan finde ud af at være sammen med mange forskellige slags mennesker, siger Naja Kinch Sohn.

Hun forklarer, at du også kan hjælpe dit barn til at lave legeaftaler på tværs af børnegruppen og styrke og pleje mere end bare et enkelt venskab.

Uanset om sigtet er at foregribe mobning i folkeskolen eller børnehaven, så er det i det hele taget vigtigt, at forældre husker at være et godt eksempel selv. Men særligt når børnene når skolealderen, er der en vigtig arena i opdragelsen, vi glemmer at give opmærksomhed.

Husk den digitale opdragelse

– Forældre skal være rollemodeller. Det gælder både i den fysiske verden, men det er også virkeligt vigtigt i den digitale verden, når børnene når skolealderen. Det handler om at tale ordentligt og have en god tone – også på nettet, siger Naja Kinch Sohn.

Men det handler også om at spørge dit barn, om det er i orden, at du lægger et billede af det på sociale medier. Det kan faktisk være med til at danne grundpillerne for god digital opførsel uden mobberi, mener hun.

– Børn spejler sig jo i det, deres forældre gør. I øjeblikket er vi meget forargede over, at børn tager billeder, lægger dem på nettet og deler dem uden, de har spurgt nogen om lov. Men jeg er ret sikker på, at der ikke er særlig mange forældre, der spørger deres børn om, om det er i orden, at de lægger billederne fra sommerferien op på Facebook. Børnene gør jo faktisk ikke noget, de ikke har set os gøre. Det skal vi huske. Man behøver bare at spørge: "Må jeg vise billedet til nogen?", siger Naja Kinch Sohn.

Red Barnet anbefaler at have digital trivsel – og hvordan klassen skal forholde sig til den – på forældremøder allerede fra skolestart. Det er nemlig en kæmpe fordel, når forældre og skole samarbejder omkring, hvornår det er rette tid til mobiltelefoner, og hvordan man gebærder sig godt på nettet. Det minimerer risikoen for, at nogen bliver holdt udenfor, og det gør det lettere for børnene at navigere digitalt – og bede om hjælp, når der er brug for det.

LÆS OGSÅ: Kære mor, her er 10 ting du IKKE skal gøre på sociale medier

9 råd: Sådan stopper du mobning

  1. Forstå hvad mobning er. Mobning er ikke et problem mellem en mobber og et mobbeoffer, men et problem med fællesskabet. Der er hverken noget i vejen med det barn, der mobber, eller det barn, der bliver mobbet. Derfor er løsningen på mobberi at styrke det børnefællesskab, problemet er i.
  2. Hjælp og støt dit barn i at lave legeaftaler med forskellige børn. Det bedste middel mod mobning og social eksklusion er at støtte børn i tolerante og positive børnefællesskaber. Det kan være godt for barnet med hjælp og opmuntring til at lege med andre børn og i andre konstellationer end den faste bedste ven.
  3. Inkludér alle. Husk at invitere alle, når I holder fødselsdag eller klassefest. Hele stuen, hele klassen, eller alle pigerne eller alle drengene. Det gælder både, når der er et godt fællesskab i børneflokken, og når der ikke er.
  4. Kontakt barnets undervisere eller pædagoger. Fordi mobning foregår i fællesskaberne, når det foregår, er det vanskeligt som enkelt forælder at stoppe det. Du har kun adgang til ét barn, men man skal have adgang til alle børnene og styrke deres fællesskab for at komme mobning til livs. Derfor har du brug for de fagpersoner, dit barn er i kontakt med hver dag.
  5. Undgå at placere skyld hos nogen. Det kan være rigtig svært ikke at gå med på barnets følelser, når det dybt ulykkeligt fortæller, at det er blevet mobbet. Du kommer nemt til at sige: "Det var også Alberte, der gjorde noget galt, og hvor er Alberte altså tarvelig". Og så ringer du måske til Albertes forældre og skælder ud. Men når du gør det, så retter man opmærksomheden det forkerte sted hen. Det handler ikke om Alberte, men om fællesskabet, og det nytter ikke at kigge bagud og hænge sig i det, der er sket. I stedet skal du gøre, som det det næste råd foreskriver:
  6. Se fremad. Barnet skal selvfølgelig have lov til at fortælle alt det, der er sket, og du skal lytte og trøste, men i stedet for at du som forælder går ind alt det, der er sket, så prøv at snakke med barnet om, hvad det er, det gerne vil. Fortæl barnet, at du rigtig gerne vil hjælpe det: "Så hvad er det, du godt kunne tænke dig, at der skete? Hvad skal der ske for, at det er sjovt at komme i børnehave eller skole i morgen?" Vil barnet i virkeligheden gerne være venner med Alberte? Vil barnet bare rigtig gerne være med i en leg, som Alberte bestemmer over? Så tag en snak med de nævnte børns forældre, lærerne eller pædagoger om, hvad I kan gøre for, at dit barn kan komme med i legen.
  7. Respektér barnet og vær lydhør. Hvis barnet siger, du ikke må sige det til nogen, så skal du til gengæld respektere det. Det er svært at fortælle om mobning, og hvis du bryder sit barns tillid, så kommer det ikke til dig en anden gang. I stedet du man prøve at snakke med barnet igen et par dage senere og fortælle, at hvis du virkelig skal kunne hjælpe med noget, der virker, så bliver I nødt til at snakke med nogle andre om det også. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis det er så alvorligt, at du er nødt til at beskytte dit barn. Men så bør du fortælle barnet, at du er nødt til at sige det til nogen for at passe på det.
  8. Pas på med at bruge forældreintra. Hvis du skal tale med de andre forældre om noget så alvorligt som mobning, og hvad der er sket, så skal du ringe. Forældreintra har det med at konfliktoptrappe.
  9. Vid at du har klageret. Har du som forældre gjort alt for at hjælpe dit barn – snakket med barnet, de andre forældre, snakket med skolen og intet hjælper, så skal du huske, at du har ret til at klage over, at skolen ikke gør nok for at stoppe mobning. Det hedder "Klageadgang mod mobning", og det er placeret hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Kilder: Naja Kinch Sohn, Red Barnet & Fri for Mobberi-kampagnen.

Dét kan skolen og børnehaven gøre mod mobning

  • Have fokus på gode fællesskaber og få skabt et positivt "vi". For eksempel: Vi er skolens bedste 3.klasse, fordi vi altid hjælper hinanden. Eller: Vi er den bedste børnehave til at heppe på hinanden.
  • Have fokus på forskelligheder, og at forskelligheder er en styrke. Det kan man for eksempel have ved, at de bøger, man vælger til højtlæsning, viser mange forskellige måder at være piger og drenge på, eller forskellige spændende interesser, men også forskellige etniciteter.
  • Man bør til gengæld passe på med at holde klassemøder eller anerkendelsesrunder for at komme mobning til livs, for de virker ofte modsat, har forskning vist. Nogle børn bliver nemt hængt ud i det implicitte sprog imellem børnene, eller mærker, at de kun bliver anerkendt for at være god til at låne deres blyantspidser ud, mens sidekammeraten blev anerkendt for at være en god ven.

Kilde: Naja Kinch Sohn, Red Barnet

Se, hvad vi ellers skriver om: Mobning, Børnehave og Skolestart