Amning
Den søde barselstid udviklede sig til lange smertefulde måneder, da Christine blev ramt af 11 brystbetændelser. Foto: Sine Nielsen

Amning gone wrong: “Jeg følte mig som en dårlig mor”

Christine kunne ikke få sig selv til at droppe amningen af sin datter – selv ikke 11 brystbetændelser fik hende til at opgive amning. I dag ved hun, at den gode mor ikke sidder i brysterne.

Faktaboks

Mor: Christine Bruhn Tuxen, 33 år.

Far: Thomas Bruhn Tuxen, 36 år.

Børn: Madeleine, 4½ år, og William, 1½ år.

Det er en smuk efterårsdag først i oktober, og solen vælter ind ad vinduerne. Christine Bruhn Tuxen sidder på en stol, midt i solstrålerne, og kigger på sin fire dage gamle, helt perfekte lille pige, som hun er kommet hjem fra hospitalet med samme morgen. Og er ikke spor lykkelig. Hun føler sig som en elendig mor midt i det, der skulle være den første magiske tid med den nyfødte datter, Madeleine.

Faktaboks

… det kan påvirke din amning i negativ retning at være på hospitalet? Derfor ender komplicerede fødsler, som kræver indlæggelser, også ofte i komplicerede amninger.

… du kan ringe gratis til en privat ammerådgiver døgnet rundt? Find din ammerådgiver på Forældre & Fødsels hjemmeside, Fogf.dk. Din mand, din mor og alle andre kan også ringe.

… du kan nøjes med at amme fra ét bryst, hvis det andet volder dig problemer?

Amningen går ikke, som den skal; Christine har svært ved at lægge Madeleine til, og hun har allerede smertefulde sår på brystvorterne.

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC

“Jeg sad og kiggede på min yndige baby. Solen skinnede, og det hele burde være dejligt og lykkeligt,” husker Christine. “Men jeg havde én opgave: at give mit barn mad. Og det kunne jeg ikke. Det var et kæmpe nederlag og fik mig til at føle mig som en fiasko.”

Revnede brystvorter

Madeleine bliver født søndag den 30. september. Fødslen er ukompliceret, men Christine har svært ved at få gang i amningen, og hun får alverdens råd af de ansatte på barselsgangen – uden at noget af det rigtig når at virke.

“Om onsdagen blev vi sendt hjem, og på det tidspunkt havde jeg kun haft to vellykkede amninger,” fortæller Christine. “Derhjemme fik min mand og jeg lagt hende til, men amningen lykkedes kun, hvis jeg lå ned med bar overkrop, og Thomas kildede Madeleine under fødderne eller sprøjtede på hendes fodsåler med en forstøver. Ellers faldt hun i søvn.”

Trods fælles anstrengelser er det svært for den lille baby, så hun ‘falder af ’ igen og igen, og det slider hårdt på Christines bryster, som slår revner og gør hvinende ondt.

“Det føltes, som om nogen stak knive ind i mit bryst, hver gang jeg lagde hende til,” fortæller Christine.

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg valgte ikke at amme min for tidligt fødte søn”

Sundhedsplejersken er forbi, og hendes budskab er, at Christine må ‘amme sig igennem det’. Der er ikke andet at stille op. Da Madeleine er ni dage, får Christine den første brystbetændelse – der er trængt bakterier ind gennem sprækkerne, og hun får feber og bliver rigtig sløj.

Lyt ikke til mormor

De følgende måneder får Christine den ene brystbetændelse efter den anden. Sårene vil ikke hele, det gør ondt, og mælkeproduktionen lider under de mange infektioner. Sundhedsplejersken anbefaler at smøre med forskellige cremer og i sidste ende at malke ud. Hun nævner ikke, at det kunne være en løsning at holde helt op med at amme.

“For mig var det ikke en mulighed,” siger Christine. “Inden jeg fødte, blev jeg tudet ørerne fulde – hos jordemoren, til fødselsforberedelse og så videre – om, hvor vigtigt det er at amme. Jeg fik endda en brochure, jeg skulle give til min mor, som slog fast, at tingene har ændret sig – så selv om mange dengang ikke ammede, så er det noget andet i dag. Alle kan amme. Dybest set stod der i den brochure, at man ikke skulle lytte til sine forældre.”

LÆS OGSÅ: Fotograf: “Jeg vil vise det smukke i amning”

Læs videre på næste side …

Christines mor, som selv havde problemer med at give bryst i sin tid, foreslår flere gange sin datter at droppe amningen og give flaske, så hun kan få fred til at nyde sit lille barn. Christine er jo konstant træt og sløj og bruger det meste af sin energi på at behandle betændelsen i brysterne. Men hun insisterer på at kæmpe videre.

Efter en uge er revnerne helet, og Christine kan faktisk genoptage amningen. Madeleine har dog været igennem et appetitspring og bliver ikke længere mæt af brystet, så Christine er tvunget til at supplere med flaske.

“Men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at få hende til at nøjes med bryst. Jeg fortalte stolt min mand samme aften, at ‘i dag har jeg KUN ammet!’.” Christine går rundt med en grædende Madeleine i armene, og hendes mand udbryder: ‘Hun er jo sulten! Hvad er det, du laver?!’

LÆS OGSÅ: Fædre smider trøjen for at støtte op om amning

“‘Gud ja, hvad laver jeg egentlig?!’, tænkte jeg. Og så gav jeg hende en flaske, og så faldt hun straks i søvn. Der gik det op for mig, at det var slut: Jeg kunne ikke amme hende fuldt ud.”

Ulykkelig baby

Først da Christine har haft brystbetændelse nummer 11, foreslår sundhedsplejersken endelig, at hun giver sine bryster en pause. Hun skal malke ud i syv dage, hver tredje time døgnet rundt, og give Madeleine mælken på flaske. Er det ikke nok, skal hun supplere med modermælkserstatning på pulverform.“Jeg gjorde, som hun sagde, og det hjalp på sårene. Men jeg havde det ikke ret godt med at give Madeleine erstatning. Jeg tænkte på min egen mælk som ‘den gode mælk’, mens erstatningen var ‘den dårlige mælk’,” husker Christine.“Jeg havde det, som om jeg … ikke ligefrem skadede hende, men i hvert fald ikke gav hende det bedste af det bedste. Det hjalp heller ikke, at der på pakken med mælkepulver var en stor firkant, hvor der stod: Modermælk er det bedste for dit barn!”

Lettelse at standse amningen

Fire måneder gammel begynder Madeleine at afvise brystet, og til sidst vil hun kun ammes om natten. Faktisk er det en stor lettelse for Christine, da hun – tvunget af omstændighederne – endelig overgiver sig fuldstændig til flasken i løbet af dagen.

“Min hverdag blev jo nemmere. Hidtil havde jeg kørt en kombination, hvor jeg hverken havde fordelene af at amme eller friheden ved at give flaske, fordi jeg gjorde begge dele,” fortæller hun. “Jeg nød, at det blev lettere for os begge to, men det var en stor sorg for mig, når jeg så andre mødre amme deres børn. For alle andre virkede det så nemt, og det føltes bare dybt unfair.”

“Når jeg gav flaske andre steder, følte jeg desuden, at folk tænkte ‘nå, hun har valgt den nemme løsning!’ – det var sikkert noget, jeg bildte mig ind, men sådan havde jeg det.” Christine beslutter sig dog for at arbejde med sine følelser og vende situationen til noget positivt.

LÆS OGSÅ: Få en god start på amningen

“Jeg talte meget med min mor om det, og på et tidspunkt blev jeg bedre til at se fordelene ved at give flaske – og til at glæde mig over, at jeg havde et sundt og raskt barn, der trivedes. Det var jo ikke hende, der var noget galt med.”

Læs videre på næste side …

Græd hos jordemor

Følelserne vælder alligevel op igen, da Christine bliver gravid med Madeleines lillebror. “Jeg brød helt sammen hos jordemoren,” fortæller Christine, der stadig bliver meget berørt, når hun fortæller om den mislykkede amning af Madeleine, selv om det i dag fire år siden. Hun får lovning på at blive indlagt, når hun skal føde lillebror, så hun ikke bliver sendt hjem, et sekund før amningen fungerer 100 procent.

“Jeg havde forberedt mig grundigt; undersøgt, hvor jeg kunne leje malkemaskine, købt uldammeindlæg, havde ammebrikker klar og så videre. Og så var jeg parat til at opgive, hvis amningen ikke lykkedes nogenlunde hurtigt.”

Men lillebror William er den fødte ammer, og den lille trold får mad og tager på med det samme, uden at Christines bryster lider ret meget under det. Det er en fundamentalt anderledes begyndelse sammenlignet med første gang.

LÆS OGSÅ: 10 trin til en glad baby uden mors bryst

“Jeg følte en enorm taknemmelighed og lettelse, når jeg lagde ham til,” husker Christine, som denne gang havde en fredfyldt oplevelse af det at vende hjem med en baby.

“Det gav mig et helt andet overskud. Med Madeleine skrev jeg ned ved hver amning, hvor lang tid det tog. Om natten sad jeg foran Tekst-tv og holdt øje med tiden, og hvornår jeg ‘måtte’ lægge hende til det andet bryst – og var helt anspændt. Med William ammede jeg bare.”

Lyt til dig selv

I dag er Christine overbevist om, at hun er den bedste mor for begge sine børn, amning eller ej. Men der bor stadig en sorg i hende – over at hun gik glip af den første unikke tid med sin nyfødte datter, og at hun ikke var i stand til at sige fra tidligere.

“Jeg har en følelse af, at jeg blev frarøvet den første hyggelige barselstid,” forklarer hun.

“Jeg burde være stoppet efter to uger, som min mor prøvede at få mig til. Men dengang tænkte jeg slet ikke tanken. Jeg skulle amme for enhver pris – det var jo det, der forventedes af mig. Jeg følte ikke, at jeg udfyldte rollen som mor 100 procent, hvis jeg ikke ammede mit barn,” forklarer Christine, der ikke forstår, at sundhedsplejersken ikke hjalp hende med at sige stop, men blot blev ved at ‘bakke op om amningen’ og foreslå den ene brystcreme efter den anden.

“Jeg har en lidt akademisk tilgang til tingene og havde læst en milliard bøger og artikler, som alle prædikede, at amning er det bedste. Derfor havde jeg brug for en ‘autoritet’ til at fortælle mig, at jeg skulle stoppe. Det var ikke nok, at min mor sagde det – hende stod der jo i brochuren, at jeg ikke skulle høre på.”

LÆS OGSÅ: Amning: Alt om modermælk

Christines bedste råd er, at du skal lytte til dig selv og din intuition frem for alle mulige andre, som i virkeligheden ikke ved, hvad der er bedst for dig.

“Prisen kan blive for høj. Hvis du er så fokuseret på amningen, at du ikke kan nyde dit barn, er det bedre at stoppe, uanset hvad der står i bøger og foldere,” mener Christine. “Mange syntes, det var vildt sejt af mig, at jeg havde gået så meget igennem for at amme. Men det havde da været endnu sejere at stoppe tidligere. Madeleine havde jo været mere tilfreds med en flaske og en glad mor.”

Gode råd om amning – Læs videre pås næste side …

Den gode amning – 5 gode råd

RO PÅ Sørg for, at du har ro og fred lige efter fødslen til at ligge hud mod hud med din baby så meget som overhovedet muligt, samt at du får opbakning fra omgivelserne til netop det.

HAV TÅLMODIGHED Husk, at det tager op til seks uger at etablere en amning. Du kan opleve forskellige udfordringer i de første uger, men efter maks. tre-fire uger bør det gå fremad.

PRØV SELV Hav tillid til, at du og baby kan klare amningen. Tilkald først hjælp, hvis du mærker, at du har brug for den. Prøv selv først.

TÆT PÅ Hav barnet tæt hos dig, indtil amningen fungerer, gerne det meste af døgnet.

VÆR BEREDT Sæt dig ind i, hvad det vil sige at amme et barn (gerne inden fødslen), og hav realistiske forventninger til, hvad du kan overkomme ved siden af.

LÆS OGSÅ: Amning: Ammende mødre ingen adgang!

Når det går skævt – 5 gode råd

VÆLG EN FORTROLIG Søg hjælp, hvis amningen ikke går fremad efter tre-fire uger. Vælg en eller to personer, du er tryg ved, til at bistå dig med at tage beslutningen om at stoppe eller fortsætte. Hvis du ikke har kemi med din sundhedsplejerske, så bed om en ny.

SØG RÅDGIVNING Ring til en ammerådgiver, som kan coache dig til at finde ud, hvad du har lyst til. Det er kun din beslutning.

GIV SLIP Måske kæmper du til det sidste, før du kan tage afsked med amningen. Det er normalt at have behov for at føle, at du har gjort ALT – så tvivlen ikke nager, om du kunne have gjort mere.

SIG FRA Bed folk om at blande sig udenom, hvis du ikke kan bruge deres mening eller ikke oplever, at de føler ægte interesse for dit valg. Du er mægtig sårbar og har ikke brug for andres historier om, at de ammede deres barn i tre år.

TAL OM DET Snak det igennem med en, du har tillid til, hvis du har et traumatisk ammeforløb bag dig. Med det samme eller når du venter dit barn nummer to. Amningen kan sagtens lykkes anden gang.

Kilde: Stine Roldgaard, ammespecialist på Hvidovre Hospital.

LÆS OGSÅ: Det er okay at give flaske

Se, hvad vi ellers skriver om: Amning, Baby, Udvikling og Børnepsykologi