9 veje til en lykkelig barndom

1. Far og mor skal helst have et arbejde

Det er godt for børn at have forældre, der arbejder og er aktive på arbejdsmarkedet. Eller sagt omvendt, børn med forældre, der er ledige i lang tid mistrives ofte, fordi forældre også gør det, eller fordi forældrene på grund af deres situation har færre ressourcer i forhold til barnet.

Til gengæld viser undersøgelsen, at børn med forældre, der arbejder meget, ikke nødvendigvis mistrives. Snarere, at det er det overskud forældre har, når de er sammen med børnene, der betyder noget.

Undersøgelsen bekræfter langt henad vejen tesen om kvantitet frem for kvalitet, når det gælder børns samvær med deres forældre. Der er børn i undersøgelsen, som svarer, at de for eksempel synes, at deres far arbejder rigtig meget, men det betyder ikke, at de mistrives.

Hvis far til gengæld er på og har overskud, når han er hjemme, er det fint. Omvendt oplever de børn, der har arbejdsløse forældre, som måske endda er hjemme hele dagen, at forældrene er triste og pressede over deres situation, og derfor ikke har overskud til at være sammen med børnene.

2. Far og mor skal interessere sig for mig

Børn trives, hvis deres forældre interesserer sig for deres liv og er til stede i deres hverdag og dagligdag. Det handler både om, at man som forældre er med på sidelinjen, når der spilles fodbold eller badminton, ligesom det handler om at snakke sammen i det daglige, om det der rører sig i børnenes liv.

”At vise interesse handler om flere ting. Både det at tale og gøre ting sammen, men det handler faktisk også om det der med at sætte nogle grænser og opstille regler. At bestemme, hvornår børn skal komme hjem, når de har leget med kammeraterne, er også et udtryk for interesse for sine børn. Og det er alt sammen med til at skabe trivsel for børn”.

3. At være med til at bestemme over sit eget liv

Medbestemmelse er vigtigt for et godt børneliv. Hvilke aktiviteter skal jeg gå til, hvad skal jeg have på af tøj, og hvordan skal min hverdag i det hele taget fungere? Det er spørgsmål, som børn har godt af at tage del i og selv have indflydelse på. Men selvbestemmelse på alle områder giver dog ikke et godt børneliv.

”Det er en hårfin balance, for undersøgelsen viser, at børn, der til gengæld helt selv får lov til at bestemme, hvor meget fjernsyn de skal se, eller hvor meget de må snakke i mobiltelefon, faktisk ikke trives så godt. Så vi kan derfor konkludere, at børn fortsat har brug for forældrenes involvering på en række punkter, og at for meget selvbestemmelse åbenbart kan være skidt for barnets trivsel”.

4. Mindst én god ven

Det er vigtigt for børn at føle sig anerkendte og accepterede og vide, at der er nogen, der holder af dem. Og det er en følelse, som børn i stor grad henter fra deres venskaber. Derfor er det godt for børn at have nære venner og knytte tætte relationer til deres jævnaldrende.

”Tidligere var man inden for barndomsforskningen meget fokuseret på, at børn primært præges af deres forældre. Men i dag ved vi, at en stor del af børns prægning, og det vi kalder socialisering, også foregår gennem deres venner. De får mange input fra hinanden, de spejler sig i hinanden, og deres sociale liv med deres venner betyder meget for dem. Det er her, de udvikler sig, og undersøgelsen viser, at de børn, der trives bedst, er dem, der har mindst én god og nær ven”.

5. Bedstefar og bedstemor må gerne være tæt på

Et godt og tæt familienetværk bidrager også til en god barndom. Hvis bedsteforældrene bor i nærheden og er gode til at træde til i akutte situationer, når børnene er syge, eller forældrene pludselig skal arbejde ekstra, er det godt for familien og dermed også for børnene.

”Vi kan se, at de børn, der generelt trives bedst, kommer fra de familier, som har et godt netværk at trække på. Formentligt fordi, at de familier, der har hjælp i akutte situationer, generelt oplever en bedre balance i det daglige. Og det mærkes jo også på børnenes trivsel”.

6. Et hjem med ressourcer

Man får ikke nødvendigvis en lykkelig barndom af at vokse op i et hjem med mange penge. Men undersøgelsen viser alligevel, at børn der vokser op i familier med mange ressourcer, hvilket vil sige både de sociale og de økonomiske, og med forældre, der er sunde og raske, trives bedre.

”Penge gør ikke bare uden videre børn lykkelige. Men der er en tendens til, at børn, der vokser op i hjem, der er mere trængte, også oplever, at deres forældre har færre ressourcer og mindre overskud til at tage sig af dem, og det skaber mistrivsel. Hvis økonomien er dårlig, føler forældrene sig pressede, og det kan også tappe dem mentalt for overskud i forhold til børnene. Derudover bliver børn også påvirket af deres forældres helbred. Vokser man op med en mor, der for eksempel er psykisk syg, eller en far med alkoholproblemer, bliver man også selv påvirket af det, og det er altså med til at give et dårligere børneliv”.

7. Man skal gå til noget i sin fritid

Det er vigtigt at gå til fritidsaktiviteter for børn i dag. Og undersøgelsen viser, at de børn der trives bedst, er dem, der er aktive i deres fritid og går til forskellige fritidsaktiviteter.

”Der kan være flere gode grunde til, at det med at gå til fritidsaktiviteter får børn til at trives. For det første er det jo der, de blandt andet også er sammen med deres venner og altså her, de styrker deres sociale relationer. Derudover er det sundt for børn at røre sig og være aktive. Endelig er det også her, at de kan hente nogle succesoplevelser, som kan bidrage til at gøre dem glade i deres hverdag.”

8. Et godt skoleliv

Det er vigtigt at klare sig godt i skolen, men dermed ikke det eneste saliggørende for børns oplevelse af et godt skoleliv. Det er nemlig også vigtigt, at skolen er et rart sted at være rent socialt.

”Skolen skal være et sted, hvor man kan lide at være. Og det kan børn blandt andet, hvis de klarer sig godt rent fagligt. Men det er ikke det eneste, der betyder noget. For det sociale har også stor indflydelse på, om børn føler, at de trives i skolen. Endda så meget, at de børn, der klarer sig mindre godt, sagtens kan være glade for deres skoleliv og skolegang, hvis de synes, at skolen rent socialt er et rart sted at være.”

9. Skilte forældre skal helst kunne enes

Hver tredje danske barn på 11 år er i dag skilsmissebarn, og her viser undersøgelsen, at det vigtigste for børnene er, at far og mor er gode til at snakke sammen og i det hele taget ikke har for mange konflikter.

”Er forældrene skilt, er det vigtigt for børnenes trivsel, at far og mor er gode til at kommunikere og er enige om rammerne for barnets liv. Altså at de i det hele taget er gode til at få det at leve som skilsmissefamilie til at fungere. Derudover kan vi se, at det også er godt for børnene selv at have indflydelse på, hvor de skal være, og hvem de skal bo hos”.

KORT OM UNDERSØGELSENI undersøgelsen har man spurgt 6.000 11-årige danske børn og deres forældre, om børnenes oplevelse af deres liv og hverdag på områder som familie, skole, venner, fritidsaktiviteter og sundhed. Gennemgående viser undersøgelsen, at langt de fleste 11-årige børn har det godt.

F.eks. svarer 95%, at de er meget glade for deres liv, eller at deres liv er godt nok.

Tilsvarende har 98%. af alle børn mindst én god ven, ligesom 95%. synes om at gå i skole.

SFI har fulgt de 6.000 børn, siden de blev født i 1995. Forældrene blev interviewet, da børnene var nyfødte, 3 år og 7 år. I denne fjerde interviewrunde i undersøgelsen, som hedder

Børnelivsundersøgelsen, er børnene for første gang også selv blevet spurgt om deres egen vurdering af deres hverdagsliv og trivsel.