De første minder: Hvad kan dit lille barn huske?
Hjernen er en svamp, som bare suger til sig af viden, og allerede som helt lille danner dit barn sig erfaringer og erindringer, som er med til at forme hendes syn på verden. Læs bare her.
Artiklen er oprindeligt udgivet i oktober 2017. Efter aftale med Trine Sonne og Käte From er artiklen opdateret af Amalie Louise Bernitt.
Du sidder og kigger på din lille nyfødte. Ser ind i de små, klare øjne og funderer måske samtidig lidt over, hvor meget – eller hvor lidt – der foregår inde bag panden. Hvor meget hun allerede nu husker fra sit liv, og hvad hun vil komme til at huske. Og dit barns hukommelse er da også en finurlig størrelse. Tilmed en ret imponerende en af slagsen.
Selvom de fleste voksne ikke kan huske længere tilbage, end til da vi var tre-fire år, betyder det nemlig ikke, at der ikke blev skabt hukommelse og lagret erindringer lang tid før det. Hjernen er faktisk i omdrejninger, allerede før dit barn kommer ud af maven, og de første erindringer bliver skabt i livmoderen.
LÆS OGSÅ: Din baby forstår mere, end du tror
Undersøgelser viser for eksempel, at hvis mor eller far læser den samme historie højt for det lille foster i maven de sidste seks uger af graviditeten, så viser barnet tegn på at kunne genkende netop den historie, når hun kommer ud. Små børn genkender også deres forældres stemmer fra tiden i maven.
Det fortæller Trine Sonne, der er cand.psych. og ansat som forsker på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Hun har også skrevet ph.d. om netop børns hukommelse.
"Evnen til at huske er simpelthen til stede helt fra starten," siger hun.
De første minder
Når vi som voksne tænker tilbage på de første erindringer, vi kan huske, vil de typisk handle om begivenheder fra vi er omkring tre-fire år gamle.
Kvinder kan i gennemsnit huske lidt længere tilbage end mænd. Dit tre-fireårige barn vil ofte kunne huske, hvad der skete i går eller i sidste uge. Men hun vil ikke nødvendigvis kunne huske det, når hun for eksempel bliver ni år eller er voksen. Det fænomen kaldes barndomsamnesi.
Kilder: Trine Sonne, forsker, og Käte From, neuropsykolog.
De første år
Indtil starten af 1980’erne mente hukommelsesforskere ikke, at små børn uden sprog var i stand til at skabe varige erindringer. Der var ikke udviklet metoder til at undersøge hukommelsen hos de helt små børn, og man kunne af gode grunde ikke spørge.
I dag ved man, at også de små børn uden sprog kan huske. Det fortæller Käte From, der er neuropsykolog og ekspert i børns hjerner og deres udvikling.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der inde i din babys hjerne?
"Allerede som helt spæd higer den lille hjerne efter ny viden. Det lille barn vil have præference for det nye, fordi hjernen altid gerne vil tage nyt ind. Hjernen vil lære mere. Den er så klar," siger hun og henviser til en undersøgelse, hvor forskere har vist et billede til en tre uger gammel baby. Et øjeblik senere viser forskerne samme billede plus et nyt billede til den lille, og denne gang har den lille baby tendens til helst at ville se på det nye, spændende billede.
Men selvom babyer husker, så husker de måske på en anden måde end voksne, fortæller Trine Sonne. Hun henviser til, at nogle forskere mener, at erindringer, som opstår, før vi udvikler et sprog, er indkodet i et andet format. Og at det kan være derfor, vi har så svært ved at huske længere tilbage end til tre-fire-års-alderen.
"Når børnene sidenhen bliver bedt om at fortælle om deres førsproglige erindringer, bliver det en svær opgave for dem at omsætte erindringerne, fordi de er indkodet på en anden måde," siger hun.
Genkender rutiner
I de første to år af dit barns liv er hukommelsen primært et værktøj, som bruges til at bygge en ramme om barnets verdensbillede, fortæller Käte From.
"Barnet husker og genkender med tiden dagligdagens rutiner, ligesom det genkender steder og sammenhænge, for eksempel ‘når jeg græder, bliver jeg trøstet’ og ‘når jeg er bange, er der nogen, der passer på mig’," siger hun.
LÆS OGSÅ: Sådan får du mere søvn, mor
Følelser som for eksempel tryghed, kærlighed og utryghed bliver også lagret og er med til at skabe barnets verdensbillede, fortæller neuropsykologen.
"Helt ned i spædbarnsstadiet lærer kroppen og hjernen. Barnet oplever noget og får forventninger på godt og ondt, som lagrer sig i hjernen. Jo flere gentagelser af noget, desto mere fortykkes den erindring, der lagres i hukommelsen."
Præcis, hvor mange gentagelser der skal til, før noget lagres i hukommelsen, er dog umuligt at sige.
Dit barns hukommelse afhænger af alder
I maven
Fosteret har ikke en velfungerende hukommelse, men kan sidst i graviditeten begynde at lagre erindringer om lyde, rytmer og stemmer, som det vil kunne genkende efter fødslen.
0-2 år
Barnet husker ikke ret mange ting på et sprogligt plan, men hun har alligevel en god hukommelse. Hun genkender hverdagens rutiner, ligesom hun genkender steder og sammenhænge. Barnet bruger erindringerne til at skabe en viden om, hvordan verden hænger sammen.
3-5 år
Sproget hjælper hukommelsen godt på vej. Barnet kan uden problemer huske fra dag til dag, men vil på længere sigt miste de fleste af hverdagserindringerne igen. Senere vil hun kun kunne huske særlige og følelsesfyldte begivenheder.
Kilde: Käte From, neuropsykolog.
"I udgangspunktet er det ligesom med en tomatplante: Jo mere du vander den, desto mere vokser den, og desto større sandsynlighed er der for at få mange tomater. Så man kan sige, at jo flere gentagelser af noget, desto større sandsynlighed for at erindringen forbliver aktiv," forklarer Käte From.
LÆS OGSÅ: Du må ikke gå, mor! Sådan hjælper du bedst dit barn med separationsangst
Sproget kommer
Lagringen af minder, som vi kender dem som voksne, hænger i høj grad sammen med tilegnelsen af sprog, og selvom dit barn på to år måske godt kan huske, at hun fik is hos mormor og morfar i går, så sker der alligevel et større skifte omkring de tre år, hvor sproget er ved at være helt på plads.
Det, at der kan komme ord på oplevelserne, og at I kan snakke sammen om dem, betyder nemlig, at erindringerne i langt højere grad opmagasineres i hukommelsen. Det er derfor, vores minder fra barndommen, når vi som voksne husker tilbage, typisk starter fra tre-fire-års-alderen.
"Sproget hjælper hukommelsen godt på vej, og barnet kan med sprogets hjælp begynde at lagre erindringer på en anden måde," siger Käte From.
Nu kan dit barn huske, hvad I fik til aftensmad i går, og hvilken tegnefilm I så på Ramasjang. På længere sigt vil dit barn dog miste de fleste af ‘hverdags-erindringerne’ igen – de glider ud, ligesom de gør det hos os voksne.
"Senere vil barnet måske kun kunne huske en god ven fra børnehaven eller en særlig pædagog og andre specielle og følelsesfyldte begivenheder," forklarer Käte From.
Hun fortæller også, at der på den anden side findes minder, som brænder sig fast efter bare én forekomst. De kaldes blitzerindringer, og det er, når man klart og tydeligt husker en følelsesladet begivenhed.
"Børn kan godt huske noget meget fremtrædende. Noget der har gjort stort indtryk på dem – stemningen, da mor og far blev skilt, eller at de fik en hund for eksempel. Det kan de, fordi det har skabt noget kemi inde i hjernen og skabt mange sanseindtryk," siger hun.
LÆS OGSÅ: Fra pludren til slang: Sådan udvikler dit barn sit sprog
Verden udvides
Pludselig er din nyfødte blevet en stor tumling, der kan fortælle om, hvad bedstevennen gjorde i sidste uge. Og hvad kan du så gøre for at hjælpe hukommelsen på vej?
Hos langt de fleste kommer hukommelsen heldigvis helt af sig selv, forsikrer Trine Sonne.
"De fleste fornuftige forældre gør det, der skal til, uden at tænke videre over det. Vi taler med barnet om det, det oplever. Og så handler det høj grad om at gribe situationen, når de selv fortæller om noget, de husker. Så kan man som forælder komme med uddybende spørgsmål og hjælpe barnet med at sammenstykke en fortælling," siger hun og understreger, at hun ikke mener, at det er spildt eksempelvis at rejse sammen – også selvom barnet ikke kommer til at huske det.
"Oplevelserne er med til at modne barnet, og de kan også medvirke til at modne sociale relationer, ligesom I får nogle gode hyggestunder sammen, når I er af sted – og når I snakker om dem efterfølgende og måske ser billeder. Det kan også være med til at stykke de livsbegivenheder sammen, dit barn har oplevet," siger Trine Sonne.