Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Fantasi
Foto: Istockphoto

Fantasi

Børn leger frygten væk

Er dit barn pludselig begyndt at tjekke stuen for krokodiller, er der ikke nødvendigvis grund til stor panik. Det er en naturlig del af barnets udvikling.

Faktaboks

Selvom alle børn vil opleve perioder, hvor de er bange for noget, er der forskel på, hvor meget det fylder og her er der ingen tvivl om, at de mere sensitive børn opfattes som mere angstfyldte end deres aktive kammerater.

Vi er født med den personlighed, som vi er, og den skal man ikke prøve at lave om på. Man kan i stedet give børnene nogle redskaber, der gør det nemmere at navigere i hverdagen. Ved at lære børnene at være den person de er, formindsker man også angsten.

Det kan vække meget bekymring og også irritation hos forældrene, når ens trygge treårige pludselig ikke tør gå ud på toilettet alene, fordi der bor en trold, men det er helt naturligt, at børn i den alder bliver bange for nye ting.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er bange, mor!”

– Det der sker i denne alder, er at barnet bliver i stand til at lave forestillinger om ting, som ikke er der, og det gør samtidig, at de får svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, forklarer psykolog Margrethe Brun Hansen og fortæller videre:

– Fantasien tager helt over og selv havregrøden kan blive en ø, hvor der svømmer farlige hajer rundt i mælken, og så skal de klaskes af skeen, mens de voksne sidder lidt uforstående ved siden af.

LÆS OGSÅ: Find årsagen til dit barns mareridt

Hvis man er i tvivl om, hvad der optager ens barn for tiden, er det ifølge Margrethe Brun netop en god idé at observere, hvad barnet leger. Når din lille kriger for tredje gang snakker om krokodillens skarpe tænder og ruster sig til kamp med sværd og dolk, hver gang han går ud på legepladsen, så er der nok noget, der optager ham.

– Og det er jo helt fantastisk, at angsten hele tiden har et legemønster, der knytter sig til den. De drager ud på farlige togter, hvor de skal kæmpe mod og besejre den onde krokodille, der skræmmer dem. Det er børnenes form for terapi, at de om dagen kan bekæmpe det, som de er bange for, når mørket kommer, siger Margrethe Brun Hansen.

Bange for mørke

Mørket er netop en af de ting, som de fleste børn i en periode er bange for og mange forældre oplever at børnene rykker ind i soveværelset i denne periode. Mørket og det at falde i søvn kan i sig selv virke farligt, men mørket forstærker også frygten for andre ting, fordi man ikke kan se om der rent faktisk er en krokodille under sengen.

De farlige dyr og fantasiting såsom spøgelser og trolde er typisk noget, der optager de tre-fireårige, mens spørgsmål om døden kan begynde at fylde i bevidstheden, når barnet nærmer sig de fem år. Nu forstår han pludselig, at forældrene kan dø, og angsten for at stå alene tilbage opstår.

– Det vigtigste i den situation er, at forældrene ikke har berøringsangst over for emnet, og at man forsøger at give barnet en sikkerhed for, at det ikke kommer til at være alene i verden, hvis der skulle ske noget. Forældrene kan helt konkret sige: ’Jeg passer på mig selv og jeg ved, at der ikke sker noget, men jeg kan høre, at du har brug for at vide det.’ Snak om, hvor barnet gerne vil bo, det giver en sikkerhed at vide anbefaler Margrethe Brun Hansen.

Igen i forhold til døden vil bekymringen typisk blive afspejlet i legen som en hjælp for barnet. Der bliver leget begravelse med sange og sørgeoptog, og her kan forældrene supplere med at tage barnet med en tur på kirkegården eller kigge lidt ind af vinduet hos bedemanden, så der bliver åbnet op for en god snak om emnet.

Dyrk ikke angsten

Samtidig med at det er vigtigt at man lytter til barnets angst og taler med dem om det, er det vigtigt at man ikke kommer til at dyrke emnet på barnets vegne. Det er en svær balancegang, men man kan godt indstille sig på, at det i perioden fra barnet er ca. 3 ½ år – 5 ½ år vil komme lidt slag i slag med ting, som barnet er bange for. Så kan det være dyr, angreb fra rummet, døden eller mørke.

LÆS OGSÅ: Har du et følsomt barn?

– Selvom det er naturligt at barnet i perioder oplever angst for forskellige ting, skal man være opmærksom på, at det skal gå væk igen. Hvis de samme ting bliver ved med at plage barnet i mere end tre-fire måneder, så er det en god idé at finde ud af, om han er gået lidt i stå, og om der er noget I kan gøre for at hjælpe barnet videre, siger Margrethe Brun og opfordrer:

Næste gang din lille krokodillejæger drager i kamp, så giv ham et ekstra sværd og skjold med til at klare det onde monster.

Sådan hjælper du dit bange barn

  • Lyt godt efter, hvad dit barn siger. Hvis han for tredje gang snakker om den farlige krokodille med de skarpe tænder, så er der måske noget, der bekymrer og optager ham.

  • Observer hvad han leger for tiden. Hvis der er en lille jæger på jagt efter farlige dyr i jeres stue er det et tegn på, hvad der rører sig i ham.

  • Giv børnene de våben som de har brug for til at besejre krokodille. Hvis han har brug for et reb, nytter det ikke du siger, at reb er farligt at lege med. Så må du hellere give det og gå med.

  • Et træsværd eller en legetøjs-dolk er gode våben til at bekæmpe uhyggelige ting som monstre, trolde og krokodiller med, så giv dit barn dem med, når der skal kæmpes.

  • Lån bøger om, hvor dyrene bor eller gå en tur på kirkegåden, hvis det er døden der spøger i den lille. Det er rart at have en masse informationer om det, man er bange for.

  • Når han så bliver bange om natten, så sig: Jeg kan høre, at du kan se dem, men de er her ikke. Hvad kan vi gøre for, at det bliver bedre for dig? Børnene har tit selv et forslag til, hvad der hjælper. Det er vigtigt, at de i denne periode, hvor det er svært at skelne mellem fantasi og virkelighed aldrig ligger og er bange, så er det bedre at slække lidt på principperne og lade dem flytte ind til mor og far.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns drømme

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

 Artiklen er oprindeligt publiceret oktober 2010

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Angst, Psykologi, Udvikling og Børnepsykologi