Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Tudetur
Foto: Getty Det er altså en ret voldsom rutsjetur i hormonbalancen, du skal igennem, når du er blevet mor. Hør, hvorfor du får de berømte tudeture.

Tudetur

Den berømte tudetur

Vi spoler lidt frem: Du er lige blevet mor til et smukt barn. Hvorfor græder du så som pisket på sådan cirka tredjedagen efter fødslen? Den er bedre kendt som Store Tudedag – læs ekspertens forklaring her (snøft).

Muligt fremtidsscenarie: Din yndige nyfødte ligger på din arm og gumler løs på dit bryst. Svigerforældrene er ankommet for at beundre jeres lille, lykkelige familie – netop hjemvendt fra hospitalet efter en veloverstået fødsel. Alt er godt! Indtil din underlæbe pludselig begynder at bæve … og amning og kaffe/kagehygge drukner i en tilsyneladende endeløs strøm af tårer.

Faktaboks

OM EKSPERTEN

Anne Ruby er privatpraktiserende jordemor med egen klinik på Frederiksberg. Hun laver jordemorundersøgelse, akupunktur, massage og hypnose. Se mere på Privatjordemoder.dk.

Hverken velmente spørgsmål, trøst eller opmuntring kan stoppe dit følelsesudbrud, og du kan slet ikke forklare hvorfor. For du har jo fået lige det, du ønskede dig allermest i hele verden: et velskabt barn.

LÆS OGSÅ: 4 mænd om hormoner, kærlighed og lortebleer

Hvad er det, der sker? Er du blevet helt skør? Næ, det er du ikke. Du er såmænd blevet ramt af noget, du slet ikke selv er herre over: du har hørt om den – og måske har du allerede trukket på skuldrene og tænkt, at sådan en tudemarie forvandler du dig aldrig til!

Tudetur: Hej, hej, hormonbalance

Men faktisk betyder det ikke så meget, om du normalt er typen, der holder sluserne lukkede, eller om du altid har haft let til gråd. Det er nemlig en kemisk proces i din krop, der kan få tårekanalerne til at flyde over, forklarer jordemor Anne Ruby.For at forstå, hvad der sker, skal vi helt tilbage til undfangelsen: Når du bliver gravid, stiger produktionen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron i din krop. Det er de hormoner, som også umiddelbart inden din menstruation kan spille dit humør et puds.Forskellen er bare, at du under graviditeten vandrer rundt med et konstant udsving i hormonbalancen – og derfor kan du opleve, at det lag af teflon, der normalt får en spydig bemærkning fra en kollega til at prelle af på dig, skrumper ind, i takt med at maven vokser.LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjobPludselig er et afsnit af Sporløs blevet en ren styrkeprøve i at holde tårerne tilbage – og din kæreste kan knap nok udtale sig om vejret, uden at du begynder at vræle.

Tudetur = rutsjetur

Den gode nyhed er, at den øgede mængde af humørforstyrrende, kvindelige kønshormoner falder, så snart du har født. Den dårlige er, at det sker enormt drastisk, hvilket i sig selv er nok til at sende dit humør helt ned i kulkælderen. Umiddelbart efter fødslen mærker du måske ikke så meget til det, fordi et par andre hormoner, oxytocin og endorfiner, holder fest i din krop.

Faktaboks

Går din babyblues ikke over igen, skal du snakke med din læge eller sundhedsplejerske. Hvis du bliver ved med at hænge med hovedet i ugevis, kan det være tegn på en fødselsdepression.

Oxytocin, også kendt som lykkehormonet, giver en hjælpende hånd til mor-barn-bindingen, mens endorfinerne skærper dine sanser og gør dig i stand til at præstere mere (hvilket jo er ret smart, når du skal føde). Umiddelbart efter fødslen kan du derfor opleve, at du føler dig helt høj og har svært ved at sove, selv om du burde være totalt udmattet.

Men så kommer tredjedagen. Nu skal din krop omstille sig til at producere mælk, og det kræver igen en udskiftning i hormonerne. Koncentrationen af prolaktin, det såkaldte ammehormon, stiger i din krop og får dine bryster til at danne mælk.

LÆS OGSÅ: Har du en efterfødselsreaktion?

Det er altså en ret voldsom rutsjetur i hormonbalancen, du skal igennem på meget få dage. Set i det lys er det måske ikke underligt, at du kniber en tåre – eller tusind?

Derfor får du en tudetur: Psykisk omvæltning

Men ét er kemien. Noget andet er det følelsesmæssige kvantespring, du skal igennem under graviditeten og umiddelbart efter fødslen. I 9 måneder har du skullet vænne dig til tanken om at være nogens mor – det kan have været svært nok, men når du står med det lille, levende væsen i dine arme, bliver følelsen pludselig helt konkret.I de første dage efter fødslen er du måske på én og samme tid chokeret over det, du har været igennem, og lettet over at have født et velskabt barn. Men omkring tredjedagen begynder du at ‘vågne op’ fra undtagelsestilstanden, og nu kan nogle nye tanker begynde at indfinde sig i dit sind: Bliver du en god mor? Kan du stole på, at din mand vil støtte dig?Kort sagt: Har du, hvad der skal til for at klare opgaven?LÆS OGSÅ: Guide: Det sker lige efter fødslenDet gør det ikke nemmere, at du – hvis fødslen er forløbet normalt – er kommet hjem fra hospitalet og altså ikke længere kan ringe på en klokke efter en hvid kittel, hver gang du bliver i tvivl om noget. Følelsen af, at dit lille barn er dit ansvar helt alene, kan pludselig hvile meget tungt på dine skuldre – igen noget, der kan øge presset på tårekirtlerne!

Tuderiet får en ende

Men hvad skal du så stille op, når du sidder dér og flæber midt i æblekagen og det, du måske havde forventet skulle være en ubetinget lykkelig tid?Du kan jo begynde med at se på det gode ved dine tårer: De synliggør for dine omgivelser, at du er sårbar. Din mand, din veninde eller din svigermor kan ikke undgå at bemærke, at du har brug for omsorg – i form af en skulder at græde ud ved, hjælp til at klare det praktiske eller bare fred og ro.For dit eget vedkommende kan du forsøge at møde dig selv med forståelse, hvad enten følelserne og hormonerne kører dig helt ud i tovene – eller den store tudetur udebliver.LÆS OGSÅ: Trist mor: To måneder med barselsbluesFor ja, det er også helt normalt, hvis du bliver mindre påvirket end andre! Uanset om pendulet svinger den ene eller den anden vej er en ting sikkert: Du har været igennem den største omvæltning i dit liv, og alle følelser er helt okay!

Hvilke hormoner er på spil i din krop?

… ŸØstrogen og progesteron, de kvindelige kønshormoner, som stiger under graviditeten og hjælper din krop med at holde på barnet. De øgede mængder af disse hormoner produceres i moderkagen, og derfor falder niveauet drastisk, når moderkagen udstødes efter fødslen.

… Oxytocin det såkaldte lykkehormon, som hjælper med at sætte veerne i gang. Det topper umiddelbart efter fødslen, hvor du kan opleve at befinde dig i en slags lykkerus. Det er kroppens måde at hjælpe dig til at binde dig følelsesmæssigt til dit nyfødte barn.

… Endorfiner kaldes også kroppens egen morfin, fordi det dulmer smerter og sætter dig i stand til at præstere mere end normalt. Under fødslen er endorfinproduktionen på sit højeste, og den ophobede mængde i kroppen kan få dig til at føle dig høj i timerne efter fødslen.

… Prolaktin det såkaldte ammehormon, der stiger i din krop omkring tredjedagen efter fødslen, hvor dit barn begynder at blive rigtig sulten, og din krop skal omstille sig til at producere mælk.

LÆS OGSÅ: Fra sexbombe til rugekasse

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Fødselsdepression, Fødsel og Gravid