Det må du ALDRIG sige til en nybagt far!
SPONSORERET indhold

Det må du ALDRIG sige til en nybagt far!

Drop de gode råd, og gæt dig ikke til babys køn – far gider nemlig ikke høre dumsmarte og negative bemærkninger om sin nyfødte arving.

Af: Mette Simensen
16. jun. 2014 | Børn | Vores Børn

Ej, hvor ærgerligt. Han har fået din næse, udbryder du med en højlydt latter, da du ser din bedste vens nyfødte søn. Men lad vær med det. Din ven synes ikke, det er sjovt.

Det er ikke kun mødre, der bliver stødt over negative kommentarer omkring familiens nyfødte. Også fædre har ømme punkter, når det kommer til junior og farmands nye rolle som beskytter og høvding.

LÆS OGSÅ: 10 trin: Forstå din babys far

En artikel i Euroman.dk giver 5 bud på ting, du aldrig må sige højt til en nybagt far. 

1. “I ligner slet ikke hinanden”

Tvivlen vil nage et lille sted, for “er barnet nu også virkelig mit?”. Måske har kæresten i virkeligheden været til formerings-fest ved den årlige julefrokost. Derfor er alle kommentarer om, hvordan far og barn bare slet ikke ligner hinanden, ret uvelkomne. Omvendt er slående ligheder heller ikke altid fedt, og de færreste nybagte fædre har lyst til at høre, at datteren har arvet hans skaldethed.

2. “Vores barn sov igennem fra første dag”

Ja ja, jeres barn var faktisk bedst til det hele, og om et par år, når søvnløse nætter forlængst er forbi, kan I joke med, hvor udmattende det egentlig var at have en baby. Men lige nu trænger kan bare til et skulderklap frem for et foredrag om, hvad hans skal gøre for at undgå, at babyen powernatter sig igennem natten.

3. “Er det en dreng/pige?”

Allerede før, du får det sagt, ved du godt, at der er 50 procent sandsynlighed for at ramme forkert. Tør du virkelig løbe risikoen? Måske er din ven rigtig stolt over ikke at bukke under for det kønsopdelte samfunds krav om lyserød og lyseblå sparkedragter, og hvis du lige lytter fem minutter mere, vil han sikkert nævne navnet og afsløre mysteriet (og så må du håbe på, at barnet ikke hedder Kim eller Gerd)

4. “Det er meget nemmere med nummer to”

Jo tak, det råd er super godt at få, når man står med røde og posede øjne, fyldte lorteposer og et socialt liv, der fuldstændig er gået fløjten. Når bare tanken om sex får farmand til at blive træt, og det eneste, han kan forestille som hårdere lige nu, er, hvis han havde fået tvillinger. Alting til sin tid, så rådet vil sikkert blive bedre modtaget, når de første par år er gået.

5. “Jeg har lige læst på nettet…”

Medmindre han har været spærret inde i en tidslomme og ikke aner, at “ro, renlighed og regelmæssighed” sammen med “børn skal ses og ikke høres” ikke længere er devisen i moderne opdragelse, har han sikkert en nogenlunde fornemmelse af, hvad han skal gøre, og hvordan det hele hænger sammen. Og mon ikke han i tvivlspørgsmål selv kan surfe sig frem til svaret? 

Læs hele artiklen fra Euroman.dk her

LÆS OGSÅ: Hvilken tv-far er din mand?

LÆS OGSÅ: Rørende fotos: En far bliver født

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Skat, skal vi spille Sorteper om ungerne?”