Duften af mor

„ Far, der dufter af svømmehal.” Jeg var ved at hælde afløbsrens i badeværelsesvasken, og min datters tanker blev ledt hen på svømmehal på grund af klorlugten.

En erindringsport blev smækket op. Det var ikke bare svømmehal, det var en bestemt svømmehal, vores svømmehal.

Dufteksperten Joel Leonard mener, at lige præcis den duft i vores svømmehal nu altid vil hænge ved hos min datter. Det er nemlig første gang, vi møder en duft, der sætter sig, og den bliver lagret tæt sammen med vores oplevelse. Den oplevelse står stærkt i vores erindring.

Lugtesansens muligheder er ofte undervurderet. Allerede spædbørn dufter modermælken på lang afstand, og forskningen viser, at de små næser let kan genkende mors duft imellem andre.

Eksperimenter med gazepuder på mors hud, som babyen siden skulle lugte til, har vist, at de genkender duften og slapper af. Dette handler ikke kun om modermælk, men også andre dufte fra moren.

Det sjove er, at duftforbindelsen mellem mor og barn går begge veje. Den amerikanske forsker Richard Porter fra Nashville har fundet ud af, at kvinder med babyer født ved kejsersnit er i stand til at kende deres babys lugt efter bare at have været i kontakt med dem i to en halv time.

God eller dårlig duftNår børn får erindringer gennem duftsansen, kan de både forbindes med noget dejligt eller noget dårligt. Det kommer an på sammenhængen.

Duftekspert Joel Leonard forbinder selv hestemøg med noget fantastisk, fordi hans far havde en hestestald, og han gør opmærksom på, at roser måske for de fleste dufter godt, men lige så godt kan forbindes med noget dårligt, hvis man første gang mødte duften til en begravelse.

For os forældre sker det ofte, at hele barndommen folder sig ud for vores indre blik via duften, ikke mindst, når vi spiser. Det handler både om fornemmelser og smag.

Smagen af sodavand og den prikkende fornemmelse i næsen kan minde om barndom på den gode måde, men der er også dårlige duftminder, bedstemor, der lugter af de rødbeder, hun altid kogte.

Der er også dårlige smagsminder fra spisesituationer. Jeg var som mange andre ikke glad for rosenkål. De små, ækle, grønne kugler lugtede af prutter, syntes jeg, og det gør de stadig, men jeg fandt da ud af, at de smagte godt.

Det var lugten, der generede, og det er et eksempel på, at børn spiser med næsen. Forskerne siger ligefrem, at hele 90 procent af det, vi tror, handler om smag, i virkeligheden handler om lugte. Fra munden sendes aromastoffer op til næsen, der er meget mere nuanceret end tungen. Tungen skelner mellem sølle fire forskellige smagsoplevelser, sødt, surt, bittert og salt, men med næsen kan vi skelne mellem 3.000 og 10.000 dufte.

Duft modvirker fedmeKostvejleder og leder af Sanser og Sundhed i firmaet Unisans i Skanderborg, Charlotte Marcell kæmper for, at vi genopdager vores sanser.

Hun arbejder på projekt Eventyrkøkkenet ved Skejby Sygehus i Århus på en afdeling for syge børn, der ikke vil spise, og hun mener, at duften kan få både syge og kræsne børn til at spise.

Hun mener også, at den ligefrem kan modvirke fedme, fordi hvis alle sanser bliver mættede i et måltid, er der ikke behov for bare at fylde på af de forkerte ting. Hun siger:

„Det er duften, der får børn til at spise. Hvis du sætter mad frem for syge børn, spiser de ikke, men hvis de har været med til at morte det og tilberede det, så får de lyst til det. Til børn, der er kræsne, vil jeg sige: hvis de bare kunne få nogle gode duftoplevelser, så vil det hjælpe.

Børn skal bruge alle sanserne. Vi voksne har travlt og kaster maden i os. Vi skyller den ned med vand. Prøv engang næste gang, du spiser, at lægge mærke til, hvor du mærker de forskellige ting inde i munden. Jeg har arbejdet med fede voksne. Hvis de gør dette, taber de sig.”

Hvordan smager maden?Hvor vi stimulerer vores børn med billedindtryk, musik og alt muligt andet, tænker vi typisk mindre over, at dufte betyder noget. For at fastholde og udvikle børnenes lugtesans, skal vi forældre lytte til dem og være mere opmærksomme på både smags- og lugtesans. Charlotte Marcell siger:

„Lyt til børnene, når de siger noget. Spørg dem, hvor de smager maden henne. Problemet er, at man får rigtig kritiske børn. Hjemme hos os har vi den dér med, at jeg siger:

„Hvis I ikke opfører jer ordentligt, tager vi på McDonalds.” Det virker.

Børn, der ikke kan lide burger – det lyder specielt.

„Vi har jo siddet dernede og talt om duft og smag, og de siger, det virker forkert inde i munden. Jeg tror på, at hvis din duftesans ikke er mættet, så bliver du heller ikke mæt. Hvis man ikke får stimuleret alle sanserne i et måltid, bliver man ikke mæt.

Stimulér næserneVi kan altså hjælpe dem med at blive sansebevidste og til at dufte til noget forskelligt. Nogle anbefaler, at man tager børnene med i haven af samme grund. Lav et bed med krydderurter. Pluk krydderurterne og eksperimentér med et duftpapir eller gør det bare til en vane at drysse persille på maden og lade dem dufte til ingefæren på krydderihylden. Leg duftlege med bind for øjnene.

Næsen er lille, men samtidig en nøgle til en stor verden. Når vi er forkølede, kan vi intet smage. Næsen opfatter ikke aromastofferne fra maden i munden. Normalt er lugtesansen smagssansen overlegen, og det skyldes ifølge Charlotte Marcell, der også er aromaterapeut, receptorer, der sidder i næsen. De har direkte forbindelse til hjernen.

Det er også hjernen, der kaster billeder på bordet, bare ved en flygtig duft.

„Mmm, her dufter af risengrød,” siger min datter, og forbinder det med hygge. På samme måde med bollerne. Det er det særlige ved lugtesansen, at erindringerne er så klare.

„Dufte lagrer sig nemmere end billeder. Du kan tage tyve billeder fra din ferie, men hvis du mærker en duft, kommer de tyve billeder frem lige med det samme,” forklarer Charlotte Marcell.

„Det er nogle af de receptorer, vi har. De husker. Vi er født med en kæmpestor hjerne. Vi bruger kun 14 procent, påstår man. Jeg tror, vi bruger mere.”

Vidste du …

… at næseborene har indbygget nogle mekanismer, så de skrumper, når de lugter en dårlig lugt og udvider sig, når de dufter en dejlig duft, dette gør også, at vi opfatter de gode dufte mere.

HVORDAN DUFTER MAN?

• Cirka to centimeter oppe i næsten sidder de så kaldte duftreceptorer.

• En duft optages i receptorerne.

• Derefter ryger nerveimpulserne til det olfaktiske center bag øjnene.

• Impulserne sendes til baghjernen, hvor hukommelsen ligger.

• Hvis duftimpulser er lagret i den langvarige hukommelse, kan de fremkaldes resten af livet.

• Den følelsesstemning, som individet forbinder med en duft, er bestemt af den første gang, man oplever duften.

Kilde: Joel Leonard