Dilemma: Skal min ekskone diktere, hvor dyrt tøj datter skal have?
Min eks og jeg kommer i princippet godt ud af det med hinanden og hinandens nye partnere.
Vi deles om alle udgifter, og vores sønner bor nogenlunde ligeligt hos mor og far. Vi køber begge lidt tøj til dem, så de har lidt hos os begge.
Alligevel er det som om, at det er min eks, som sætter teten, om hvilken slags flyverdragt der skal købes, og hvilken type vinterstøvler ? og så skal jeg bare punge ud med halvdelen.
Ligeledes beder hun om tilskud til kaninfoder til drengenes kaniner (som oftest er hos hende) og bestemmer, når der skal købes træningstøj til drengene.
Jeg synes, disse små økonomiske mellemværender ødelægger lidt af den gode stemning mellem os, da jeg kan mærke, at hun synes, jeg ikke betaler nok. Men jeg synes godt, hun kunne vælge billigere tøj, end hun gør. Hvad synes I?
Svar fra panelet
Peter Aalbæk Jensen:Troels Mylenberg:Svær situation, men jo nok noget, der bør tales ud om. Hvis jeres forhold er så fint, som du beskriver, så bør det vel være muligt at få lagt kortene på bordet. Måske kunne du foreslå et fast budget til disse fælles ting.
Brian Mikkelsen:
Du må på din side erkende, at der er nogle hager ved at have en ekskone, og at I bliver nødt til at finde en middelvej ? kan du ikke på en pæn måde tage problemstillingen op med din ekskone? For eksempel med nogle konstruktive forslag, såsom at I skiftes til at indkøbe tøj og sko?
Natasja Crone:Som udgangspunkt er penge nok det kedeligste i verden at blive uvenner over. Uanset om man har få eller mange. Når der alligevel er så mange, der bliver uvenner over lige præcis økonomien, er det nok fordi, det er så konkret. Og i virkeligheden dækker over en masse andre følelser.
Der er to muligheder: Enten fortsætter det som nu ? og så må du arbejde på ikke at være irriteret over det, men bare lade det passere. Eller også siger du, hvordan du har det og tager kampen. Spørgsmålet er bare, om den er det værd…
Anne-Mette Rasmussen:
Når man deles om børn og udgifter, må man finde et rimeligt niveau for begge parter. Hvis den ene vil købe noget ekstraordinært, må vedkommende selv betale.
Emilia van Hauen:Læg en fælles fast ramme for udgifter én gang for alle, tag fra til de store engangsudgifter som støvler, flyverdragter, sport og så videre, og gør derefter hvad I vil med hver jeres sum. Og hvis du stadig fornemmer noget usagt, så sig til hende, at det er nu, hun skal sige til, hvis hun er utilfreds, for du vil ikke høre flere hentydninger efterfølgende.
Karen-Marie Lillelund:
Under alle omstændigheder må I finde en ny ordning. Snak med hende, og kom med et løsningsforslag, som du selv kan leve med. For det er altid det bedste udgangspunkt for en forhandling, hvis man ved, hvad man vil have i stedet for bare at være optaget af ikke vil have. Held og lykke.
Anne-Grethe Bjarup Riis:
e må jo sætte sig ned og snakke det hele igennem. Måske ved konen mere, hvad ting egentlig koster? Overskriften hedder ?en retfærdig økonomi?. De må lave et budget ? og så selvfølgelig deles om kaninfoder til skilsmisse?pendler-kanin.
Jeg synes, man skal give børnene kvalitet. Og hvis budgettet ikke holder til det, så går jeg meget ind for genbrug for at spare. Man skal ikke spare på vinterstøvler og købe i Føtex. Det vigtigste er, at de skal være i ordentlig kvalitet og have plads til tæerne!
Har du også et problem eller står midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk
