Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Feberkramper
Foto: Nimastock Feberkramper kan virke voldsomme, derfor er det godt at have styr på fakta.

Feberkramper

Feberkramper: Frygtelige, men ikke farlige

Det kan være chokerende at opleve sit feberbarn få feberkramper. Men det er ikke noget, børnene dør eller tager skade af.

Hvad er feberkramper?

Det er en tilstand, hvor børnene får kramper i forbindelse med feber. Hos langt de fleste ligner det et krampeanfald, som det ser ud, hvis en voksen får det. Barnet bliver bevidstløs og bleg – og først bliver han stiv i arme og ben, så kommer der hurtige ryk i lemmerne. Det varer cirka et-to minutter.

LÆS OGSÅ: Få styr på dit barns feberkramper

Hvem rammer det?

Cirka to procent af alle børn vil blive ramt af feberkramper, det vil sige lidt under 1.200 børn af en årgang. Det er aldersbestemt og rammer i udgangspunktet børn, fra de er seks måneder, til de er seks år. Langt de fleste børn har kun et-to anfald i deres liv, og størstedelen bliver ramt første gang, når de er under to år. Det kan hænge sammen med, at deres hjerner er mere umodne, og de har flere perioder med feber.

LÆS OGSÅ: 10 trin: Sådan tager du dit barn med til lægen

Hvorfor opstår det?

Det er en skrøne, at feberkramper opstår, når feberen svinger hurtigt op eller ned, og der er ikke bevis for, at det skyldes enten høj eller lav feber. Der ser ud til at være en tendens til, at det kan være arveligt. Hvis enten mor eller far har haft det, er der større sandsynlighed for, at børnene også kan blive ramt.

Kommer det igen?

Hvis dit barn får kramper ved lav feber, omkring 38,5, har han formentlig større risiko for at få feberkramper igen inden for det næste års tid. Og hvis han er under et år, når han får feberkramper første gang, er der også større risiko for, at han bliver ramt igen. Hvis mor eller far ikke har været ramt, og barnet er ældre end et år ved anfaldet, får ni ud af ti ikke flere anfald.

Det skal du gøre

Når du oplever det, som om dit barn er ved at dø, kan det være svært at bevare roen – men det er netop det, du skal prøve på. Hold om dit barn, og læg ham på siden, hvis han kaster op, så han ikke bliver kvalt. Er det første gang, dit barn får feberkramper, skal du ringe efter en ambulance, når anfaldet er ovre. Er det anden gang, er I blevet udstyret med stesolid til at standse anfaldet, hvis det varer længere end fem minutter. Du skal altid kontakte en læge efter et anfald – også selv om dit barn har haft det før.

Er det farligt?

Nej. Normale feberkramper er ikke farlige. Barnet dør ikke, og undersøgelser på børn i teenagealderen, der havde feberkramper som små, har vist, at de ikke har taget skade, men er lige så normale som andre.

Få farlige tilfælde

Nogle få tilfælde – de komplicerede feberkramper – er alligevel farlige. Hold øje med, om kramperne kun rammer i den ene side, varer mere end 15 minutter, rammer to gange efter hinanden inden for et døgn, eller om barnet har lammelser i det ene ben eller den ene arm efter anfaldet. De sjældne, komplicerede tilfælde kan måske skade dele af barnets hjerne. Ring efter en ambulance med det samme.

Kilder: Hans Christian Laugaard-Jacobsen, ledende overlæge på børneafdelingen ved Aalborg Universitetshospital, og sygeboern.dk.

LÆS OGSÅ: Få styr på dit barns feberkramper

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan gør du, når dit barn har feber

LÆS OGSÅ: Rask nok til institution?

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Børnesygdomme og Børns sundhed