Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

  plukkeveer, men det tænkte jeg ikke nærmere over, da jeg havde haft en del.

Jeg lagde mig ind på sofaen og lå og tænkte dagen igennem. Jeg skulle til gravidmassage og havde egentlig planlagt at cykle derind, men kunne ikke lige overskue det med alle de plukkeveer. Så jeg lå og overvejede, om jeg kunne tage bilen.

Brusebad med ‘av’-faktor

Da klokken blev 6.00, var jeg på toilettet og opdagede, at jeg havde blødt. Samtidig havde jeg for sjov taget tid på ‘plukkeveerne’, som kom hvert andet-tredje minut. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte ringe til fødegangen og høre, hvad det mon var.Mens jeg talte med fødegangen, begyndte plukkeveerne at gøre lidt ondt, og på ingen tid var hverken jeg eller den rare jordemor i telefonen i tvivl om, at det faktisk var rigtige veer!Vi aftalte, at jeg skulle vente med at komme til efter klokken 7.30, så jeg ikke kom midt i vagtskiftet. Desuden rådede hun mig til at gå i bad. Jeg startede med at gå ind og vække min kæreste og sige til ham, at det ‘vist nok var nu’.LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?Derpå gik jeg i bad. Det skulle jeg aldrig have gjort! Mens jeg stod under bruseren, blev veerne kraftigere og kraftigere og hyppigere og hyppigere. Jeg endte med at stå og klamre mig til amaturet, mens jeg krampagtigt udstødte små lyde.

Troede at fødslen ville tage flere døgn

Som alle andre morgener i vores lille hjem stod min kæreste nu op og sagde, med søvn i øjnene, ‘du behøver ikke at skrabe’. Sådan siger vi altid til hinanden, når den ene skal i bad lige efter den anden. ‘Nej, tak for det mand!’, råbte jeg. Jeg tror ikke, han var klar over, hvor tæt det egentlig var på. Det var jeg heller ikke. Jeg havde jo aldrig prøvet det før, så jeg troede, at fødslen ville tage flere timer eller døgn, for det havde jeg læst i alle bøgerne.Mens min kæreste var i bad, ‘spassede’ jeg rundt på vores 58 kvadratmeter med veer og kunne ikke finde ud af noget som helst. Den ene ve afløste bare den anden. Da klokken blev 6.30, gik mit vand, og jeg bad min kæreste om at ringe til fødegangen og sige, at vi kom nu!Vi var enorm lang tid om at komme ud af døren, da jeg dårligt kunne nå at få sko og strømper på mellem veerne. Min kæreste spurgte på et tidspunkt, om vi ikke skulle ringe efter en ambulance, men klokken 6.45 kom vi alligevel ud i bilen.LÆS OGSÅ: Fødsel i vand: Velkommen til verden, Elvine!I bilen fik jeg presseveer, og vi var nødt til at parkere oppe foran indgangen (ulovligt) på sygehuset. Min kæreste spurgte, om jeg selv kunne finde op, mens han parkerede bilen. ‘Hvad tror du selv?’ hvæsede jeg og bad ham køre mig op på fødegangen i en kørestol. Vi blev guidet ned på fødestuen. Da jeg kom op i sengen, kiggede jordemoren lige ned og sagde ‘du fortsætter bare over på fødelejet’.

Direkte på fødelejet

Min kæreste spurgte ‘kan jeg lige nå at gå ned og flytte bilen?’, hvortil jordemoren svarede ‘nej, vi føder nu!’. Jeg tænkte ‘ja, lad os nu se’, men efter at jeg havde have presset to gange, var Gustav ude klokken 7.09! Min kæreste stod stadig med jakke på, kameraet over skulderen, bilnøglen i hånden og et stort WTF?-udtryk i ansigtet.

Gustav var mindre, end vi havde regnet med – kun 2205 gram og 47 centimeter – så vi blev indlagt og først udskrevet efter otte dage. Nøj, det var hårdt. De første par dage var jeg helt oppe og køre og kunne det hele, men derefter gik jeg ned med flaget. Jeg ville bare hjem – det var slet ikke den start, vi havde regnet med.

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, hvor tæt på fødslen jeg var, da jeg vågnede om morgenen. Så var vi jo bare taget af sted med det samme. Jeg følte, at mit hoved slet ikke kunne følge med. Alt blev anderledes, end jeg havde regnet med – jeg havde troet, at jeg ville gå over tid, ligge i 48 timer og til sidst føde en kæmpebaby. Det blev helt modsat.

LÆS OGSÅ: Fødsel: Sådan ser en nyfødt ud

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Nytårsfesten blev beriget med lille Frederik

LÆS OGSÅ: Amalie: Sådan var min fødsel