Foto: Getty | At kunne tale ordentligt med sit barn, når det er vredt, bange eller er ked af det, er nøglen til et emotionelt stærkt og trygt barn.
Vores Børn

Børns følelser: Lær at forstå dem

Det kan være svært at bevare roen, når støvlerne bliver sparket af for tredje gang og maden bevidst bliver kastet på gulvet. Men du hjælper dit barn ved at lære ham at håndtere sine egne følelser. Læs her hvordan du kommer i gang.

Af Giro Thobru 11.aug.2018 Børn

De fleste af os er fulde af kærlighed til vores børn. Havde du ikke været sådan en forælder, havde du ikke sat dig ned for at læse denne artikel. Men når håbløsheden vokser, kan det være svært altid at udvise kærlig omsorg. ”Kan du ikke bare gøre, som jeg siger?”, ”Nu tager du dig sammen”, ”Stop! Ellers….”! Sætninger, der let ryger ud i kampen mod tiden, når flyverdragt og støvler bliver sparket af, og når det, du mener, er småting, skaber dårlig stemning for alle i familien. Tålmodigheden sættes på prøve, og det er let at miste temperamentet, når ungerne arbejder imod dig på alle områder – samtidigt!

Tal ordentligt

At kunne tale ordentligt med sit barn, når det er vredt, bange eller er ked af det, er nøglen til et emotionelt stærkt og trygt barn, skriver John M. Gottman i sin nyeste bog, Hjerteforældre. Den amerikanske forsker har observeret forældre og børn gennem tre år og har blandt andet fundet ud af dette: Børn, som lærer at tackle vanskelige følelser af deres forældre, vil have et bedre udgangspunkt for at møde de små og store udfordringer, som livet byder på. De bliver mere medgørlige, klarer sig bedre i skolen og blandt venner og har større selvværd end dem, som ikke har lært det hjemme. Gottman opfordrer alle forældre til at starte med det, han kalder følelsestræning. Børn vil stadig blive vrede, bange og kede af det under vanskelige omstændigheder, men de vil være i bedre stand til at trøste sig selv og kæmpe sig ud af sorgerne.

– Følelsestræning handler som udgangspunkt om enkle teknikker, som sker af sig selv i barnets første leveår,
siger Frode Thuen, psykolog og professor ved Bergen University College.

Da er forældre ofte meget følsomme over for barnets umiddelbare følelser og behov. Men jo ældre barnet bliver, jo mere rationel adfærd forventer man også.
– Det kan skabe udfordringer, fordi barnet begynder at få vilje og en tydeligere kraft bag viljen. Forældrene kan opfatte det som trods eller ulydighed. Hvis de i stedet bliver mødt på de følelser, de udtrykker, er børn i de fleste tilfælde samarbejdsvillige, siger Thuen.

Det er let bare at tvinge sin vilje igennem og stemple barnet som vanskeligt og trodsigt, men hvis man giver barnet en smule tid til at genkende følelsen og snakke om, hvad den betyder, vil barnet sandsynligvis være mere medgørlig, bygge tillid til forældrene og formå at indgå aftaler.

– Mennesker er ganske følelsesmæssige klodsede anlagte fra naturens side. Så evnen til at regulere egne følelser er noget, barnet først lærer gennem tilhørsforhold, siger Heine Vestvik, børnevelfærdspædagog og familievejleder. Vestvik kalder forældre for følelsesreguleringsledere og mener, at tryghed i tilhørsforholdet betyder, at forældrene evner at forstå barnets følelser og respondere på dem.

– Følelsestræning, som Gottman taler om, er nøglen til, at barnet bliver bekendt med sine egne følelser, lærer at regulere dem og genkende dem hos andre, siger Vestvik.

LÆS OGSÅ: 14 råd: Sådan får I ro og nærvær i hverdagen

Hold overblikket

I hverdagen kan du føle, at du har for lidt tid sammen med barnet. Du har travlt på jobbet, din partner er bortrejst, og det er femte nat i træk, hvor dit barn ikke vil sove. Vrede og frustration bygger sig op, og fokus på at forstå barnets følelser er måske det sidste, du tænker på. Og hvorfor er det også så vigtigt?

– Følelser er vigtige for os mennesker for at kunne tage valg og indgå i socialt sammenspil. At beherske dem er helt nødvendigt for os, siger Heine Vestvik.
Frode Thuen mener, at mange forældre er for optagede af at korrigere adfærd, og at følelserne derfor ofte kommer i anden række.

– Men forskning viser, at reguleringen af følelser er det, der afgør, hvordan det går med barnet i fremtiden. God opførsel kommer af god, følelsesmæssig balance, siger han.

Hvis forældrene formår at mærke den samme følelse, som barnet har i situationen, kommer resten af sig selv. Det er egentligt ganske enkelt, og det er her, vi finder svarene.

– Enhver situation, der udsætter barnet for vanskelige følelser, er også øjeblikke, hvor man kan træne følelserne, siger Frode Thuen.

– Stop op, spørg hvad der sker, hvorfor barnet er så vredt eller ked af det. Sig, at du mærker følelsen, prøv at forstå hvad det er og anerkend, at det er den følelse, der kommer til udtryk. Findes der en bedre måde at løse problemet på, når barnet nægter at gå, nægter at tage tøj på eller nægter at spise?

Det er vigtigt at tage hånd om problemerne nu og her, og det behøver ikke at tage lang tid. Det kan tværtimod tage lang tid, hvis barnet sætter sig på bagbenene og bliver vanskelig og umedgørlig. Der ligger altid følelser bag uhensigtsmæssig adfærd.

– Pointen er, at der er en årsag til børns følelser, som med alle andre, som de enten kan eller ikke kan sætte ord på, skriver Gottman i bogen og fortsætter:

- Hver gang vi mærker, at barnet bliver vredt eller fortvivlet over noget, som vi synes er ufornuftigt, bør vi tage et skridt tilbage og se på det store billede af hændelser i deres liv. En tre-årig kan ikke sige: ”Undskyld at jeg har været lidt gnaven på det sidste, mor. Men det har været så stressende at flytte til den nye børnehave.” En otte-årig vil antageligt heller ikke sige: ”Jeg bliver så anspændt, når jeg hører, at du og far diskuterer om penge.” Men det kan godt være, at det er det, barnet føler.

LÆS OGSÅ: Du kan ikke være der for dine børn, hvis du ikke er der for dig selv

Gyldne øjeblikke

Første skridt mod at hjælpe barnet med at regulere følelser er, at du må nå ind til dine egne følelser og turde være til stede uden at haste videre. Sådan opstår de små gyldne øjeblikke - de trygge øjeblikke, der gør, at barnet overkommer sine vanskelige følelser og lærer at leve med dem, siger Vestvik. Hvis du bruger fem sekunder på at stoppe op og leve dig ind i barnets følelser, har du mulighed for at finde ud af, hvad problemet er. På den måde vil du også åbne op for en nærhed og emotionel dimension mellem dig og dit barn og måske er det det, der skal til for, at hun vil med i børnehave, spise maden op eller stoppe med at skændes med lillebror. Hvis hun får følelsen af at blive forstået, når tingene er vanskelige, vil hun som regel selv finde løsningen på problemet.

– Vores job som forældre er bare at være til stede med barnet i de vanskelige følelser - ikke at være dem, der nødvendigvis løser problemet, forklarer Vestvik.

Hvis du og dit barn tilmed kan tale om eller blot sætte ord på følelsen, efter han har følt sig forstået , har du også givet ham en større chance for at kunne forklare dig, hvad der sker næste gang, han får følelsen. Sådan bliver det lettere for jer at forstå hinanden. 

Se på dig selv

Der kan være meget, som forstyrrer og ødelægger det emotionelle møde, som barnet har brug for, for at føle sig forstået. Der er ofte en forklaring, hvis forældrene ikke klarer at imødekomme barnets følelser. Det kan være egen opvækst, stress, tidspres eller præstationspres. Hvordan man selv blev mødt med følelser  i opvæksten vil afgøre, i hvilken grad man forstår og mestrer dette overfor egne børn.

– Man må stoppe op og spørge sig selv, hvordan man selv håndterer vanskelige følelser. Hvis du har et voldsomt temperament, er det måske vanskeligt at stoppe op ved børns reaktioner eller vanskelige følelser. Er du åben og forstående over for dine egne følelser, eller afviser du dem?, spørger Thuen.

– Følelsestræning er noget, der kan være hårdt og svært at løse på egen hånd. Du bliver nødt til at have mindst ét barn, men egentlig også en partner eller en gruppe gode venner for at forstå, hvordan du selv er og hvorfor, siger Vestvik.

LÆS OGSÅ: 10 tips til at putte dit barn på en kærlig måde

Hvornår er vi i mål?

Når et barn skal lære at cykle, holder vi den til de kan selv. Sådan er det også med følelser. De har brug for meget støtte, må holdes og hjælpes gennem vanskelige faser, helt indtil du ser, at de begynder at blive selvregulerende. Når de er selvregulerende, vil du se, at de selv håndterer de emotionelle udfordringer, de møder hver dag; jalousi, at sige ”nej”, appetit, søskende-skænderier - bare for at nævne nogle. Når børn er trænet i deres følelsesliv, vil de i højere grad takle disse følelser selv, forklarer Heine Vestvik.

Det er dog ikke sådan, at forældre skal eller kan stoppe op i alle situationer, for det kan være upraktisk, og der kan være mange grunde til, at det ikke er muligt, men: 

– Forældre må lære at blive mere opmærksomme på situationer, hvor følelsestræning kan foregå. Der er stor forskel på aldrig at gøre det og gøre det bare halvdelen af gangene. Det er ikke så meget, der skal til. Men det handler om bevidsthed, siger Thuen.

– Børn har egentlig bare brug for nogle øjeblikke i løbet af en dag, hvor de bliver set og forstået for at blive trygge ved, at du vil forstå dem, når de har behov for det. Formår du at møde barnets følelser i 20-30 procent af tilfældene, er det rigtig godt, siger Vestvik.

John Gottman understreger, at følelsestræning ikke nødvendigvis på magisk vis hindrer familiekonflikter og ophæver behovet for at sætte grænser. Men det lægger grundlaget for samarbejde, så I kan løse problemer sammen. Og virkningen er langvarig.

Sådan møder du barnets følelser

Dit barn oplever noget vanskeligt og bliver ked af det, vredt eller bange. Måske vil han ikke i børnehave, sætter sig ned og begynder at græde. I stedet for at sige: ”Men det er da sjovt i børnehaven, du plejer da altid at kunne lide børnehaven”, så giv støtte ved f.eks. at sige: ”Det forstår jeg godt. Bliver du ked af det, når vi ikke kan være sammen?” Børn er ofte vant til at blive hevet videre, følelsesmæssigt, før de selv er klar til det, så som: ”Nu skal du være i godt humør”, eller ”nu må du stoppe”. Men når det gælder følelsestræning, er det bedre med et: ”Nej, men hvad skete med dig? Gør det ondt?”. På den måde får barnet en følelse af, at du bekymrer dig, og at du forstår det følelsesmæssigt.

Kilde: Heine Vestvik

Træn følelser derhjemme

1. I første omgang indebærer det, at du som forælder anerkender og viser forståelse for de følelser, der ligger bag barnets adfærd, i stedet for at overse, aflede, bagatellisere eller kritisere barnets følelser, som nogle forældre tyr til i mødet med barnets negative følelsesudtryk. Giv dem en bekræftelse på, at du ser følelserne, de udtrykker. ”Jeg ser, at du er ked af det”, ”Jeg forstår, at du er vred, jeg ville være det samme i den situation” og ”Jeg mærker, at du er anspændt”, er eksempler på dette.

2. Dernæst må du som forælder hjælpe barnet med at sætte ord på, hvad det faktisk føler i øjeblikket. På den måde bidrager du til, at barnet bliver tryg ved sine følelser, og at de udvikler et mere nuanceret sprog til at udtrykke dem. Hvis du formår at være med barnet i følelsen, kan du bevæge dig videre og hjælpe barnet med at sætte ord på følelsen. Vanskelige følelser bør deles med andre, for vi mennesker kan ikke gå med alt inden i os. ”Jeg er så ked af det, der skete. Du må have følt dig både flov og såret?” og ”Er der noget du er bekymret for, men ikke helt ved hvad er?”

3. Endelig må du som forælder hjælpe barnet med at finde bedre måder at håndtere og udtrykke følelserne på. Spørg: ”Hvad er det, der gør, at du er så vred nu?” Hvad er det, de reagerer på? Ofte er det ikke helt tydeligt for barnet. Prøv at udforske det sammen med barnet. Så giver du barnet en følelse af at blive taget alvorligt og en forståelse for, hvorfor det reagerer, som det gør.

Kilde: Frode Thuen, Heine Vestvik og John M. Gottman


Henter...