Gravid: “Vi sagde det spontant til Viggos toårsfødselsdag”

Da jeg var omkring otte uger henne, skulle vi fejre Viggos toårsfødselsdag med lagkage, boller og familie og venner samlet. Det var altså en oplagt chance for at fortælle nyheden om, at Viggo snart skulle være storebror … Og så alligevel ikke.

Lige op til at gæsterne kom, diskuterede vi, om det var nu, vi skulle fortælle det, eller om vi skulle lade Viggo være festens midtpunkt. Vi havde virkelig lyst til at dele vores glæde, og på den ene side var det oplagt, fordi vi på den måde kunne fortælle det til begge hold bedsteforældre, alle vores søskende og fætre og kusiner på samme tid.

På den anden side: Hvad nu hvis jeg mistede barnet? Så ville det alligevel være den nærmeste familie, der skulle støtte os, blev vi enige om. Og så igen: Det var jo Viggos fest, og vi ville ikke stjæle billedet fra vores egen søn. Vi var i tvivl, lige op til at gæsterne kom!

LÆS OGSÅ: Gravid: “Vi sagde det til bedstemors begravelse”

LÆS OGSÅ: “Jeg gav min mand babysokker”

Ville så gerne dele nyheden

Vores villalejlighed blev hurtigt fyldt op af bedsteforældre og fem børnefamilier med børn i alderen nul til syv år, og snakken gik lystigt ved det lange bord i stuen. Efter lagkagen og bollerne løb børnene ud og begyndte at lege i små grupper, mens vi voksne sad tilbage og sludrede. Det var den sidste fødselsdag, vi skulle fejre her, for vi havde netop skrevet under på en lejekontrakt på et hus i Vanløse. Et hus med lidt flere kvadratmeter og en dejlig have til Viggo at boltre sig i.Jeg fandt mobiltelefonen frem for at vise gæsterne billeder af vores kommende hjem. Jeg kan huske, at jeg sad midt på langsiden af bordet ved siden af min veninde Stine, som er Viggos gudmor. På den anden side af bordet stod min mand, Simon, med et krus i hånden og var også ivrig efter at fortælle om huset. Så får vi øjenkontakt, og det sker helt impulsivt: ‘Er det nu?’ ‘Ja, det er’ siger vi til hinanden med øjnene.LÆS OGSÅ: 10 hemmeligheder om at blive mor

Der er to børnesenge!

Mens kvalmen skyller rundt i kroppen på mig, siger Simon sådan lidt henkastet: ‘Der er et dejligt, stort børneværelse i huset med masser af plads til to børnesenge!’ Ingen reaktion. De fatter det simpelthen ikke! Så fortsætter Simon: ‘Ja, og der er også en have med plads til en barnevogn.’ Stadig ingen reaktion. Men så siger min veninde pludselig: ‘Det der, det lyder da som en announcement?’ ‘Jamen det er det også – jeg er gravid!’ siger jeg, og så skal jeg ellers lige love for, at der blev delt krammere og lykønskninger ud.Folk var vildt glade, og vi var glade og lettede, for nu var det sagt. Så kommer Viggo ind i stuen til os, og min svigermor spørger ham, om han godt ved, at han skal være storebror. Han svarer bare helt selvfølgeligt: ‘Ja, der er en baby inde i mors mave!’ Vi havde jo fortalt ham det allerede, men det var ikke noget, der optog ham særlig meget. Han havde jo fødselsdag!

Tilbage til: 3 kvinder: Sådan fortalte vi om graviditeten