Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Dårlig samvittighed
Foto: Nimastock Det er nemt at få dårlig samvittighed som forælder, men det gavner ikke meget.

Har du evig dårlig samvittighed?

Du burde hente tidligere, være mere nærværende, læse mere, grine mere og tage på flere ture med dine børn. Er der alt for meget ‘burde’ i dit liv? Så er her hjælp at hente mod dårlig samvittighed.

Hvis du flere gange om ugen føler et stik af dårlig samvittighed, så er du ikke den eneste, der er ramt. Den dårlige samvittighed har nemlig gnavet sig fast som aldrig før. Selv om der ikke findes noget tal på, hvordan det står til med den dårlige samvittighed blandt danske forældre, så er eksperterne enige om, at især mødre er plaget af den i stor stil. 

LÆS OGSÅ: Vi får dårlig samvittighed over kort barsel

Ifølge psykolog Camilla Holmgaard hænger det sammen med, at vi har nogle urealistiske forventninger til vores liv som mødre, hvor vi gerne vil slå til på alle fronter. Vi vil gerne leve op til idealbilledet af moren, der har oceaner af tid og nærvær med sit barn, og samtidig vil vi gerne have lækre hjem, fede job og være spændende kærester.

“Dårlig samvittighed hænger tit sammen med de ambitioner, du har. Vi vil gerne have succes på jobbet, men samtidig har vi også en forestilling om, at vi skal hente vores børn klokken tre. Men det er en umulig opgave, og når vi så indser, at vi ikke når alt det, vi gerne vil, så får mange dårlig samvittighed,” siger psykologen.

Mødre rammes hårdt

Der er meget fokus på at være en god mor, der tager lang barsel og har tid til sine børn og drager omsorg. Ifølge psykolog Camilla Holmgaard er det medvirkende til, at kvinder lettere får dårlig samvittighed end mænd, fordi vi føler, at der er mange flere ting, vi skal sætte hak ud for, før vi kan kalde os en god mor.

LÆS OGSÅ: ”Den her ting giver mig dårlig samvittighed”

“I dag har vi har skyhøje forventninger til at være mødre. Vi har båret det her lille væsen i ni måneder, og når vi sender det ud i verden, så føler vi i højere grad end faren, at vi sender et stykke af os selv af sted. Derfor er det supervigtigt for os, at når vi sender vores børn i vuggestue eller børnehave, så er alt i orden, for ingen skal kunne tale grimt om vores børn.”

Faktaboks

Sig det her til dig selv, hvis du kæmper med dårlig samvittighed

– Dit barn vil hellere hentes en halv time senere end hentes af en mor, der stadig tænker på sit arbejde.

– En mor, der laver det, hun er glad for, giver glade børn.

– Færdig pizza er en vidunderlig hjælp i en travl hverdag.

– Fordi du er mor, behøver du ikke gå til babysvømning, rytmik eller mor/barn gymnastik med dit barn.

– Fordi andre gør noget, behøver du ikke gøre det, hvis ikke det er rigtigt for dig.

Når det netop er os mødre, der let bliver ramt af dårlig samvittighed, så bunder det i den måde, vi er opdraget på. Det siger familie- og parterapeut Søren Holst fra Center for Familie og Eksistens.

“Vi opdrager drenge og piger forskelligt i vores kultur. Ofte bliver piger opdraget til at tage ansvar for det følelsesmæssige, mens drenge bliver opdraget til at tage sig af det praktiske. Det mønster fortsætter, når manden og kvinden stifter familie. Hvis faren oplever, at der er et problem, vil han ofte prøve at løse det ved at handle sig ud af det, mens mødrene koncentrerer sig om følelserne og kigger indad, om de gør det godt nok.”

Vi bliver eftergivende

Dårlig samvittighed er ikke nogen rar følelse at slæbe rundt på, og hvis du konstant dunker dig selv oven i hovedet med, at du ikke sidder og leger nok på gulvet med dit barn, aldrig henter tidligt nok og kommer til at tænke på dit arbejde, mens du læser godnathistorie, så er den nedslående besked fra eksperterne, at det heller ikke er godt for dit barn.Effekten er nemlig, at vi forsøger at kompensere for vores dårlige samvittighed, for eksempel ved at give efter for plagerier om slik eller give lov til mere som at kravle på sofabordet, hoppe i sengen, rive avisen i stykker eller andet, som egentlig er mod familiens regler. Men familie- og parterapeut Søren Holst advarer mod den strategi.“Vi tillader børnene meget, fordi vi har dårlig samvittighed, men ofte sker der det, at når grænserne bliver overskredet tilpas mange gange, så råber vi op, fordi det bliver for meget. Så bliver børnene forvirrede, fordi de ikke har lært, hvor grænsen går. De lærer det først, når grænsen er overskredet, fordi det først er her, mor eksploderer.”Den dårlige samvittighed kan også resultere i, at vi gør en masse ting for vores børn, som de egentlig godt selv kan klare.“Nogle bliver såkaldte serviceforældre, der skærer maden ud for børnene, lyner deres jakke og hænger den på plads og bærer rundt på tumlinger, der fint selv kan gå. På den måde lærer vores børn ikke selv at tage ansvar, og det kan ramme dem den dag, de skal stå på egne ben.”

Stå ved dine valg

Inden du nu får dårlig samvittighed over alt det, din dårlige samvittighed kan føre med sig, så træk vejret, og læs videre. For det er muligt om ikke helt at undgå den dårlige samvittighed, så i hvert fald at holde den i en armslængde væk fra kroppen.

Ifølge eksperterne gælder det om sige fra over for alle de krav, der er til, hvad den perfekte mor skal kunne. Og så gælder det om at stå ved de valg, du træffer.

En undersøgelse foretaget af Dion Sommer, der er udviklingspsykolog ved Aarhus Universitet, viser nemlig, at det ikke er afgørende for dit barns trivsel, hvor mange timer det tilbringer i institutionen. Det afgørende er derimod, om du er tilfreds med dit liv. Derfor er der ifølge psykolog Camilla Holmgaard ikke meget idé i at have dårlig samvittighed over for eksempel ikke altid at hente tidligt.

Faktaboks

Hvad kan du gøre?

Skriv ned, hvad der er vigtigt for dig, og forsøg at handle/prioritere derefter.

Arbejd på at opbygge dit selvværd, og mind dig om, at du er god nok.

Tag ansvaret for det følelsesmæssige miljø i familien. Fortæl for eksempel, når du er presset, så børnene ikke tror, det er deres skyld, og dermed får dårlig samvittighed.

“Vi mødre har en utopi om, at vi gerne vil aflevere halv ti og hente barnet igen klokken tre. Men det betyder, at vi tit får hentet vores børn så tidligt, at vi ikke når at få færdiggjort vores arbejde ordentligt. Derfor er det bedre at sige til sig selv, at det er o.k., at mit barn i dag bliver hentet halv fem,” siger hun og henviser til undersøgelser, der viser, at kvinders stressniveau stiger efter klokken fire.

“Det, synes jeg, er ret tankevækkende. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi ikke giver os selv et frirum til at trække vejret og gøre tingene i vores eget tempo.”

Derfor opfordrer Camilla Holmgaard også til, at vi som forældre ikke lurer så meget på, hvad andre gør, men i stedet prøver at indrette os på den måde, der nu passer bedst ind i vores liv.

“Vi må prøve at lade være med at kigge skævt til dem, der henter sidst. Det gælder om at tænke ud af boksen og give sig selv et frirum og tilrettelægge det på sin egen måde.”

LÆS OGSÅ: Derfor behøver du ikke lege med dit barn

LÆS OGSÅ: Moderne mor: Dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Forældre skal turde bestemme

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere, Kærlighed, Tumling, Familieliv og dårligsamvittighednejtak