Hvad er Ureaplasma? Forstå bakterien her

Hvad er Ureaplasma?

Ureaplasma er navnet på flere bakterietyper, som tilhører gruppen Mycoplasma.

Ureaplasma er en bakterie, der er en del af kroppens mikrobiota, som består af mikroorganismer på og i din krop, som hjælper dig på en positiv måde. De er fx vigtige for vores immunsystem. Hos kvinder er der milliarder af bakterier, som er en naturlig del af floraen i underlivet.

Ureaplasma forårsager ingen symptomer, hvis det lever i balance med andre bakterier. Men hvis mængden af Ureaplasma stiger, kan det udvikle sig til forskellige sundhedsmæssige problemer, som infektioner, hvor det bliver en sygdom. I Danmark poder vi for bakterien fx ved urinrørsbetændelse, sår ved urin- og kønsorganerne og mistanke om lungebetændelse eller meningitis hos nyfødte, især for tidligt fødte.

– Ureaplasma er en mærkelig sygdom, for det er en bakterie, ligesom klamydia, der vokser inden i celler og ikke uden på, så de er ret svære at få fat i, når man skal behandle dem, og de opfører sig ikke som rigtige bakterier, men kan udvikle sig til at blive en kønsbåren sygdom. Den kan også være andre steder i kroppen, som fx lungerne, hvor den smitter via luftveje, forklarer Svend Lindenberg.

Omkring halvdelen af befolkningen bærer på Ureaplasma-bakterien – uden vi mærker til den. Cirka 40 procent af alle raske mænd er bærere, mens det sammen gælder for 40-50 procent af alle raske kvinder, lyder de officielle tal fra Statens Serum Institut, der understreger, at et positivt fund derfor skal tolkes med forsigtighed.

Når man poder for bakterien, måles resultatet på følgende måde:

Du kan have ingen vækst af Ureaplasma-bakterier, eller du kan have en vækst af Ureaplasma, som er opgjort som: få, en del eller mange.

En infektion behandles med antibotika. Men bakterien kan vende tilbage.

Er Ureaplasma skyld i spontane aborter og infertilitet?

Her kigger eksperterne på forskningsresultater og vægter, hvor troværdige og overbevisende, de er – og ud fra dem, der er på området i dag, er det korte svar: Nej, Ureaplasma er ikke skyld i spontane aborter eller barnløshed.

Ingen af de fire eksperter, vi har været i kontakt med, finder, at der er evidens for at sige, at forekomst af Ureaplasma i dit underliv påvirker din evne til at få børn eller giver en øget risiko for spontan abort. Det er den udbredte opfattelse i Sundhedssystemet herhjemme.

Blandt forskere internationalt er det en omdiskuteret bakterie, men groft sagt er der intet ”smoking gun”-studie, der er udgivet i et seriøst medicinsk tidsskrift, som har påvist en sammenhæng, og de mindre studier, der indikerer, at der muligvis er en sammenhæng, konkluderer ofte, at der er brug for mere forskning på området.

– Når jeg går tilbage til de basale studier af denne bakterie, er det tit nogle tynde undersøgelser med mangler, forklarer Ole Bjarne Christiansen om forskningen på området.

– Der er ikke lavet nogle særligt gode videnskabelige undersøgelser. Jeg har ikke set ét eneste stykke papir, hvor det overbevisende er dokumenteret, at Ureaplasma er involveret i funktionen af at abortere eller være infertil, siger Svend Lindenberg.

Og den samme vurderingen lyder fra Henriette Svarre Nielsen.

– Desværre er der begrænset og modstridende viden om Ureaplasma og graviditetstab. Med andre ord, der er ikke evidens for, at det giver flere børn at behandle med antibiotika.

Flere af eksperterne understreger, at spørgsmålet om bakteriesammensætningen i kvinders vagina er et felt, hvor der er brug for meget mere forskning.

Skal man behandle mod Ureaplasma?

Her er der både et klart svar – men også et delt svar blandt eksperterne, vi har spurgt.

Hvis man ser bort fra undtagelserne, er det overordnede klare svar fra dem alle, at det bør man ikke gøre.

Hvis du får konstateret Ureaplasma, er den som udgangspunkt en naturlig del af mikrobiomet, altså sammensætningen af mikroorganismer, der kan holde din vagina sund, og der er som nævnt ingen evidens i forskningen for, at det vil hjælpe mod infertilitet eller barnløshed.

På landets største fertilitetsklinik, Copenhagen Fertility Center, som Svend Lindenberg leder, er der dog tilfælde, hvor man vælger at behandle barnløse kvinder, der har fået konstateret bakterien.

– Hvis du screener 100 kvinder, vil de 50 af dem statistisk set have Ureaplasma, og for de 49 af dem har det ikke nogen betydning. Men det er sådan, at når kvinder aborterer mange gange, bliver de til sidst en lille sub-gruppe med et eller andet symptom, som måske har en betydning for lige netop denne patient, forklarer han.

– Der er stor uenighed blandt forskere, men de fleste forskere og læger mener ikke, at den har nogen betydning. Jeg mener dog, at hvis der ikke er anden årsag til, at kvinden aborterer eller er ufrivilligt barnløs, og man til sidst står med Ureaplasma som det eneste, så kunne det jo være, at det lige netop var den patient, vi skulle behandle for det, siger Svend Lindenberg og udbyder:

– I vores klinikker ville vi behandle hende for det, for så er der måske noget om det alligevel, selvom der ikke er overbevisende dokumentation for det. Vi vil i hvert fald lade den patient få tvivlen til gode. Og så har vi ikke lavet den fejl, som alle læger er bange for: at vi kaster antibiotika ud til alle mulige patienter, hvor vi ikke ved, om det har nogen betydning eller ej.

Det er nemlig indskærpet fra Sundhedsstyrelsens side, at al anvendelse af antibiotika skal være godt begrundet.

Hvis en kvinde insisterer på at blive podet for Ureaplasma, har Ole Bjarne Christensen forståelse for de læger, der gør det, men han understreger, at det netop er antibiotikakuren, der er yderst problematisk ved behandlingen af Ureaplasma.

– Den antibiotiske behandling er formentlig ikke farlig for personen, men set fra et samfundsmæssigt synspunkt kan det være farligt at strø om sig med antibiotika, for så ender vi med at få multiresistente stammer og kommer til at dø af simple infektioner om 20-30 år, hvis man sætter det på spidsen. Det er ikke almindelig penicillin, man bruger mod Ureaplasma, men derimod ofte produkterne Doxycyklin eller Tetracyclin, og de kan begge være ret fremmende for multiresistens, uddyber han.

Antibiotika kan også potentielt forvolde andre skader hos den enkelte kvinde.

– Antibiotika kan ødelægge sammensætningen af gode bakterier både i tarmen og skeden, hvilket er en anden grund til, at vi ikke ønsker at bruge det, uden at vi er sikre på, at det bedrer i stedet for at gøre det værre, understreger Henriette Svarre Nielsen.

Det bakkes op af Maria Krog, der forklarer, at når kvinder behandles for Ureaplasma, kan de samtidig risikere at få destrueret en hel masse gode mikroorganismer, som er vigtige for vores krop – og som netop er vigtige bakterier i kvindens vagina.

– Vi kan teoretisk risikere at antibiotika skader mere end det gavner. Fordi vi har eksempler på kvinder, hvor det går godt, betyder det ikke, at det vil gå godt for alle, man behandler. Problemet er også, at hvis vi begynder at behandle noget, som vi ikke rigtig kender konsekvenserne af, kan det brede sig, og så vil alle have behandling for at være på den sikre side. Så vi finder aldrig ud af, om det hjælper kvinder generelt, eller om det i værste tilfælde kan gøre noget dårligt for dem, siger hun.

Selvom ingen af forskerne vurderer, at Ureaplasma alene er skyld i barnløshed eller aborter, formoder Maria Krog, at Ureaplasma muligvis kan være en markør, der i nogle tilfælde kan vise en dårlig sammensætning af mikroorganismer i en kvindes underliv, som kan være årsag til tab.

– I stedet for at fokusere så meget på én mikroorganisme, handler det mere om at finde frem til, hvad der er den dårlige sammensætning af mikroorganismer. Altså at det nok ikke er Ureaplasma alene, der er årsag til problemer, men i hvilken sammenhæng den optræder, siger Maria Krog.

Derfor giver det ikke mening at se alene på Ureaplasma som årsag til barnløshed eller graviditetstab. Det mener også Svend Lindenberg.

– Ureaplasma er formentlig bare en markør for en ubalance i hele mikrobiomet. Der er tusindvis af forskellige typer af bakterier i vagina, og så er Ureaplasma bare dén, vi kan måle på. Der er forskning i gang på området nu, men det, man bør se på, er: Hvad er det egentlig for nogle sammensætninger af bakterier, der bestemmer, om kvinder kan blive gravide eller ej? Vi står kun på toppen af isbjerget inden for forskningen, understreger Svend Lindenberg.