"Din datter føler for stort ansvar"

Jesper: Hvad skal vi tale om?

Jane: Sofie har tit været ked af det, når hun skulle hjem til sin far, og her på det sidste har hun sagt, at hun er bange for ham. Selv om jeg altid inderst inde har fornemmet, at hun havde det bedre hos mig, har jeg forsøgt at lade tvivlen komme ham til gode.

Sofies far mener, at Sofie er for tæt knyttet til mig, og at hun bare skal vænne sig til at være hos ham. Det har jeg prøvet at lytte til. Han mener, at det er mig, der holder på hende, og at hun er blevet forvirret, fordi vi har lyttet for meget til hende. Han synes ikke, man skal spørge et barn, hvordan hun helst vil have det, men at man i stedet skal bestemme for hende, for ellers giver man hende for meget ansvar.

Jesper Juul: Hvad siger Sofie selv om sit forhold til sin far?

Jane: Hun siger, at hun elsker ham, og at hun er bange for at gøre ham ked af det. Hun siger også, at hun bliver bange, når han bliver vred. Hvert år besøger de for eksempel farmor og farfar i en forlænget weekend, med fætre og kusiner og så videre. Sofie fortalte mig forleden, at hun slet ikke glædede sig, til de skulle af sted i år, fordi hendes far bliver irriteret på hende, hvis hun ikke vil være med til at spille kort eller rundbold med de andre. Hun er ikke konkurrencemenneske, hun er mere en stille pige, der hellere vil male og tegne end konkurrere, men hun føler, at hendes far gerne vil have, at hun er mere konkurrenceminded. Hun siger, at hun ikke føler, at han kender hende.

Jesper Juul: Det har hun jo helt ret i.

Jane: Ja, det har hun jo nok.

Jesper Juul: Jamen, det har hun jo!

Jane: Ja, hvis hun ikke føler det, så …

Jesper Juul: Nej, det er ikke, fordi hun ikke føler det – jeg kan høre det på den måde, han snakker om hende på. Han ved, hvad der er godt for hende, selv om han slet ikke ved, hvem hun er.

Jane: Han har også insisteret meget kraftigt på, at hun skulle være sammen med ham.

Jesper Juul: Ja, men det har jo helt tydeligt ikke været med det formål at bygge en relation op til hende.

Jane: Det har jeg heller ikke følt, men jeg har ikke turdet sige det.

Jesper Juul: Jeg kan godt forstå, hun har ondt i maven og alle mulige andre steder. Det, hun trænger til, er, at en person sætter sig ned og formidler kommunikationen mellem hende og hendes far.

Jane: Ja, det har jeg også selv tænkt – at det var det, som ville ske, hvis vi fandt en dygtig børnepsykolog. Men det har vi prøvet, og dengang blev jeg så irriteret over, at jeg ikke syntes, psykologen kunne se, hvad der virkelig var galt. Samtidig blev jeg også i tvivl, om det er mig, der er galt på den, for jeg ser jo kun tingene fra min side. Tænk, hvis han i virkeligheden er en god far, og jeg ikke kan se det, fordi jeg er blevet skilt fra ham! Jeg undrede mig over, at psykologen ikke dengang greb fat i det, jeg syntes, var problemet, nemlig at Sofie ikke havde lyst til at være hos sin far.

Jesper Juul: Mange psykologer har jo deres stereotyper. De synes principielt, at det er bedst for børnene at være hos begge forældre. Vi har hurtigt vænnet os til, at der er noget, der hedder delebørn. Det anses nærmest for at være ‘sådan man gør’.

Jane: Det gjorde vi jo også i starten.

Jesper Juul: Og det er foruroligende, så hurtigt det bliver normalt, uden at der findes dækning for at tro, at det er specielt udmærket for børnene. Jeg tror, at vi vil opdage om 10 år, at skilsmisser for de fleste børn er langt mere traumatiske, end vi havde regnet med. I det her tilfælde kan man jo roligt konstatere, at det ikke har været udmærket for Sofie. Når hun føler sig forpligtet i forhold til sin far, for at han ikke skal blive ked af det, og når hun er bange for, at han skal blive vred, så har vi allerede udfyldt ’skemaet’, som fortæller, at det har været elendigt for hende.

Jeg tror ikke, at hun får det fundamentalt bedre, før nogen snakker med hende og hendes far. Han MÅ høre, hvad hun siger, han må have det oversat til et sprog, han kan forstå, og han må finde ud af en eller anden måde at tage det alvorligt på. Og så må han se, om han kan lære at interessere sig for, hvad det er for en datter, han har. Det er jo det, hun siger fuldstændig tydeligt.

Jane: Men han vil jo nok have svært ved at sluge budskabet om, at han skal have nogle sandheder at vide, som han jo ikke kender endnu, gætter jeg på.

Jesper Juul: Sådan tror jeg heller ikke, man skal formulere det. Jeg tror, man skal sige, at det her handler om, at hans datter synes, det er svært at være sammen med ham, og at det er vigtigt, at hun får mulighed for at snakke om det, så hun kan komme over det.

Jane: Kan de få et godt forhold, tror du?

Jesper Juul: Ikke nu. Det tror jeg ikke.

Jane: Men hvis det sker. Hvis han er med på den?

Jesper Juul: Ja, altså hvis hun får generobret sin krop, så at sige, så hun ikke skal bære rundt på ansvaret for ham og få mavepine af det.

Jane: Åh, det lyder slemt at være hende …

Jesper Juul: Problemet er jo, at det kommer af hendes kærlighed, omsorg og især hendes ansvarlighed. For hvis hun bare var i stand til at sige ’skidt med ham’, så var det ikke særlig slemt.

Jane: Men sådan et barn er hun jo ikke.

Jesper Juul: Nej, så hun tager det ligesom ind over sig og lider, ikke bare på sine egne vegne, men også på hans, og på forskud. Hun må have noget hjælp til at få det sagt, tror jeg, og så kan resten følge med. Hvis hun sad her nu, ville jeg spørge hende, ’kan jeg få lov at snakke for dig?’ Og så ville jeg sige, at jeg tror, det har været hårdt arbejde at skulle tilfredsstille de voksnes behov for den ene eller anden deleordning, og at jeg synes, tiden er inde til, at hun holder op med at forsøge at gøre alle tilpas. Fordi det kan hun ikke.

Og så ville jeg sige, at hendes fornemmelse af, at hendes far ikke kender hende, er fuldstændig rigtig. For ham er hun en rolle, mere end hun er en person. Det vigtigste er, at hun får den der oplevelse af at blive set, uden at blive vurderet og bedømt. Det, tror jeg, vil være en stor hjælp. Og så vil jeg håbe på, at hun kan slippe det der enorme ansvar, hun føler for ham, så hun kan blive fri til at befinde sig godt i sin egen krop helt bogstaveligt.

Jane: Hvad kan jeg gøre? For jeg føler, at jeg i mit forsøg på at kompensere for hendes far sikkert har været for blød med nogle ting. Jeg har følt, det har været nødvendigt ikke at presse hende i alle mulige andre sammenhænge.

Jesper Juul: Jamen, det tror jeg, du har fuldstændig ret i. Det ser jeg ikke som nogen form for kompensation.

Jane: Men skal jeg blive ved med at følge den linje, eller hvad skal jeg gøre?

Jesper Juul: Hun har jo ikke taget skade af det, hun er jo ikke asocial, for eksempel.

Jane: Men hun er lidt trist …

Jesper Juul: Ja, og det tror jeg på en måde, hun bliver ved med at være, for hun er jo trist, fordi hun har noget at være trist over. Og uanset hvad du gør, så er det der jo stadigvæk.

Jane: Men kan jeg hjælpe hende til også at se det, der ikke er trist? Det fylder så meget hos hende, og det synes jeg ikke, det behøver længere.

Jesper Juul: Jeg tror, det hele kommer af sig selv. Forudsat at I nu gør det, som vi har talt om i dag, så bliver det noget andet.

Jane: Jeg synes allerede, at jeg kan mærke, at det er lidt på vej. Der er ikke problemer i forhold til kammerater og skolen, så jeg tror, hun kan få det godt igen snart. Tak for hjælpen.

Læs på næste side hvordan det gik…

SÅDAN GIK DET:

Jane: Det var virkelig fedt at tale med Jesper Juul og for første gang nogensinde høre nogen sige, at jeg ikke tog fuldstændig fejl, når jeg syntes, at der var noget galt mellem Sofie og hendes far. Jeg fortalte Sofie, at jeg havde talt med Jesper Juul, og hvad han havde sagt. Og hun blev rigtig lettet over, at der endelig var nogen, som tog hende alvorligt.

Derefter tog jeg en snak med hendes far. En af mine gode venner, som er psykolog, var med, og det hjalp mig til at sige noget af det, jeg ikke rigtig har turdet sige før. Sofies far blev selvfølgelig ked af det, men også lidt overrasket, og han sagde, at han ville gøre det bedste for Sofie og gik med på at se hende, når hun har lyst til det.

Sofie vil gerne være sammen med sin far, men hjemme hos os, så det er de nu om eftermiddagen en eller to gange om ugen indtil videre, når jeg ikke er hjemme. Jeg har tænkt på, at jeg måske har været så usikker på min egen fornemmelse, at jeg slet ikke har sagt til Sofies far, at det ikke gik godt, så han kunne forstå det før nu. Men han vil jo i sidste ende også Sofies bedste. Og Sofie ved nu, at vi tager hende alvorligt. Det tror jeg, hun kan mærke, for hun virker meget gladere.

{fact}Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som en af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark. Se mere på www.familielaboratoriet.dk{/fact}

Vil du VINDE en coaching hos Jesper Juul?

Har du et problem i din familie, som du gerne vil have familieterapeut Jesper Juuls råd til at løse?

Så kan du blive den heldige vinder af en coaching med en af Danmarks mest respekterede familieeksperter. Din historie vil blive beskrevet i Junior under fuld anonymitet. Skriv til familie@juniormag.dk