Dine, mine og vores: Her er seks gode råd til julen i den sammenbragte familie

Julen kan være magisk, men den kan også være en stor mundfuld. Der er planlængning, der skal gå op i en højere enhed, gaver, der skal købes, og børn, der skal underholdes med den rette mændge julemagi.

Ja, generelt er der mange behov, der skal opfyldes, og det bliver ikke lettere, hvis din familie består af dine, mine og vores.

For hvis traditioner skal I holde liv i, når børnene ikke har en fælles forhistorie? Og hvad hvis ungerne helst vil have deres forælder for dem selv? Ja, måske står der også en eks i baggrunden, som ligeledes har ønsker og behov, der skal tilgodeses. 

Parterapeut Line Dau Bassøe giver dig her seks gode råd til julen i den sammenbragte familie.

LÆS OGSÅ: Oh Land om jul i en sammenbragt familie: ”Det har været virkelig, virkelig hårdt”

1. Lav nye, fælles traditioner

Det kan være virkelig gavnligt at lave nye traditioner sammen i den sammenbragte familie. At stille spørgsmålstegn ved de gamle traditioner, at mærke efter, om de er totalt out-datet, eller om de måske kan inspirere til nye. Mange af os fortsætter hele livet med de traditioner, vi kender fra barnsben, uden at stille spørgsmålstegn ved, om de er gode eller dårlige for os. Skal I holde jul som sammenbragt familie, er det derfor en oplagt mulighed for at kigge traditionerne efter i sømmene. Og hør rigtig gerne både store og små, hvad de kunne tænke sig, for når I sammen finder nye traditioner, så vokser fællesskabet. Det kan både være noget praktisk fx at alle hjælper til med at dække julebordet eller det kan være, at alle børn vælger en film og en bestemt type slik, som skal ses og spises sammen hen over julen.

2. Invitér til gamle traditioner

Det kan også være en god ide at invitere hinanden til at besøge de af hinandens traditioner, som giver mening at bevare. Det kan være, at den ene halvdel af den sammenbragte familie plejer at pynte juletræet den 23. december om aftenen, mens de laver æbleskiver, og det kan være, at den anden halvdel af den sammenbragte familie laver brætspilsdag 1. juledag. Der kan også være forskel på, hvordan vi pakker julegaver ud. Skal vi alle se alle gaver blive pakket ud? Er det kun dem under 18 år, som får pakker?

Det giver en god fornemmelse for børnene, at deres tidligere liv og traditioner også har en værdi i den nye sammenbragte familie. Der er noget i at vise dét frem, som vi selv er glade for. At vi gerne taler om livet med mor og far, og at vi ovenikøbet hylder det ved at tage nogle af traditionerne med ind i det nye.

LÆS OGSÅ: Julen er børnenes fest, men hvad med os voksne? Her er 5 situationer, hvor mit indre barn tager over

3. Husk, at du ikke nødvendigvis har samme behov som din eks eller din nye partner

Julen kan være sårbar for mange. Derfor er det ekstra vigtigt ikke at insistere eller være principfast. Mærk efter, hvad der er vigtigt for dig. Bare fordi din eks insisterer på at have børnene på bestemte dage, så er det ikke sikkert, at de specielle dage er vigtige for dig. I har ikke nødvendigvis samme behov. Det kan fx være, at julen er mindre vigtig end vinterferien for den ene af jer.

Julen er ekstra sårbar, fordi mange forbinder den med fælles glæde og tid sammen i familien. Her vil den sammenbragte familie tydeligt vise, at den tidligere kernefamilie for alvor er splittet op, og mange børn og voksne sidder med et stort savn og en kæmpe sorg over ikke at kunne være sammen med de allernærmeste i juletiden.

Julen er fyldt med følelser, og for mange bliver de pustet ekstra op i denne tid. Du behøver ikke nødvendigvis sige ”Pyt” til alt, men jeg forslår, at du mærker efter hos sig selv: Hvad er vigtigt for dig ? Og hvad kan du give slip på?

4. Respektér, at børnene ikke bliver ens, fordi de er i den samme familie

Nogle børn trives ved at være samme sted hele julen, andre trives i at bytte undervejs. I den sammenbragte familie er vi ”pludselig” sammen med andre mennesker, som vi måske ikke selv har valgt, eller som vi ikke har en fælles historie med. Det gælder for de voksne, men også i høj grad for børnene. Børnene ses måske normalt med sine bonus-søskende 4 ud af 14 dage – og i julen skal de lige pludselig være sammen konstant fra morgen til aften, hvor der samtidig er et pres om, at alle skal være glade. Der er en forventning til, at vi skal hygge os, nu vi endelig er sammen.

Hvert barn har brug for hvert sit. Børnene bliver ikke ens, fordi de havner i den samme sammenbragte familie. Observer og tal med dit barn og reguler forventningerne undervejs i forhold til, hvad der fungerer for børnene hver især – og selvfølgelig også for jer voksne. Aftal gerne, at I voksne tjekker ind en gang om dagen hos hinanden, hvor I også tager en snak omkring, hvad I oplever hos børnene. Fungerer de og fungerer I? Hvad skal der til?

5. Lav ”helle-tider”

Vi er meget sammen i julen, derfor er det en god ide at have ”helle-tider”.

Helle-tider er, hvor I kun er sammen med egne børn, hvor voksne har en time alene, eller hvor du har egentid helt alene.
Helle-tider giver mulighed for, at I kan skilles på en god måde, ønske hinanden en god aften, en god time eller en god lur eller tur. Ellers kan vi risikere, at vi skilles, når vi har fået nok af det hele, når vi er trætte af hinanden og af os selv.

Når julen er færdig, så lav en lille note, hvor I sammen reflekterer over, hvorvidt I havde nok ”helle-tid” - og gør det også undervejs i juletiden. Vi kan ofte lettere være til stede og nærværende, når vi ved, at vi har en halv time alene, eller at vi deler os op og tager til hver vores familie anden juledag.

Vi behøver ikke at være sammen hele tiden for, at vi lykkes. Måske lykkes vi endnu bedre, når vi også prioriterer vores ”helle-tider”.

LÆS OGSÅ: 6 råd til jul i en skilsmissefamilie

6. Husk, at ingen skylder

Vær opmærksom på, at ”ingen skylder”. Selv om du har taget fri mellem jul og nytår, selv om du har stået i kø i BR i halvanden time, og selvom du ikke insisterer på at skulle spise flæskesteg juleaften, så skylder resten af den sammenbragte familie ikke noget.

Når vi føler, at andre skylder, så har vi ikke sagt fra i tide. Måske har vi troet, at det var et godt kompromis, men vi har glemt at spørge os selv, om vi oprigtigt synes, at det er fint.

Det kan være svært at mærke efter, fordi rigtig mange af os er gode til at mærke andre og knapt så gode til at mærke os selv. Derfor kan det også være gavnligt at lave en aftale med hinanden om, at det er okay at vende tilbage og at tale og mærke på bagkant, fordi det er sådan, vi bliver klogere på os selv.