20 kendte om børn og opdragelse
SPONSORERET indhold

20 kendte om børn og opdragelse

Det ER det største at blive forældre - ingen tvivl om det. Men det er også benhårdt arbejde at skulle opdrage og have overskud - ofte uden søvn. De kendte forældre er i øvrigt helt enige.

Af:: Emilie With og Katrine Memborg Foto: Getty Images
29. apr. 2019 | Børn | Vores Børn

Reese Witherspoon:

"Jeg har det som om, jeg hele tiden modarbejder presset fra forældre, der vil gøre alle øjeblikke i børnenes liv gyldne og magiske! For ved I hvad, børn? I kommer til at blive skuffet en gang i mellem, og det er sgu nok meget sundt."

David Beckham:

"Det er den mest fantastiske ting i verden, men man opdrager børn ind i en verden, hvor man virkelig skal beskytte dem. Jeg ved, vores børn er meget privilegerede og har et dejligt liv, men jeg vil altid alligevel gøre alt for at passe på dem." 

Sofia Vergara:

"Jeg var virkelig ung, da jeg blev skilt fra min søns far, så jeg opdragede ham meget alene og prøvede meget hurtigt at sætte det bedste eksempel, jeg kunne. I dag, når nogle komplimenterer ham for hans manerer og charme, så ved jeg, at det hårde arbejde var det hele værd." 

Will Smith

"I vores famlie straffer vi ikke vores børn, for det ender ud i negativitet. Vi tror på, at man skal gøre børn ansvarlige for deres eget liv og overlade kontrollen til dem ret tidligt. Vi står naturligvis på sidelinjen klar til at gribe, hvis de falder." 

Jennifer Lopez:

"Selvfølgelig gør ingen forældre alt rigtigt. Vi bør stræbe efter at være den bedste forælder, vi kan være, og det kræver, vi er opmærksomme og altid er der. Der er desværre kommet et pres på særligt kvinder, og vi skal lære at stole mere på os selv og vores mavefornemmelse." 

Matthew McConaughey

"Vi kan forme dem, som vi vil, men i sidste ende er de, hvem de er. Og det er smukt!"

Gwyneth Paltrow:

"Når vi er i stand til at lytte med åbent sind og hjerte, føler vores børn sig forstået, selvom de ikke nødvendigvis får det, de gerne vil. Respektfuld kommunikation er meget vigtigt mellem børn og forældre. Min vigtigste opgave er at give mine børn kærlighed, være tilgængelig og gøre dem selvsikre."  

Mark Wahlberg:

"Jeg tror, den vigtigste ting, man kan gøre som forædre er, at være involveret i alle aspekter af deres liv og give dem nok tillid til, at de også vil dele ting med dig."

Kate Hudson:

"Jeg opdrager, og vil blive ved med at opdrage, mine børn til at føle sig frie og være præcis dem, de vil være. Til at føle sig selvsikker i livet og elsket ligegyldigt hvad. Ikke alle piger vil være prinsesser - nogle vil være konge. Og det er helt fint med mig."

Jessica Simpson:

"Det mest givende ved at være mor er at se mine børn vokse op. At se hvor meget sjæl de lægger i alt det, de gør, er så meningsfuldt for mig at se."

Tom Hardy

"Der er intet hårdere eller vigtigere job på jorden end at være forældre. Du har militæret, politiet, læger, servicepersonale – massiv respekt, store konsekvenser – men at være forældre? Det slår ethvert job, gør det ikke?!"

Victoria Beckham:

"Jeg prøver virkelig, virkelig hårdt. Jeg prøver at være den bedste mor, jeg kan. Hver dag. Jeg prøver at være den bedste kone og samtidig være den allerbedste til mit arbejde. Når jeg kommer hjem, prøver jeg at lægge mobilen og arbejdet fra mig og bruge tiden sammen med mine børn og David."

Beyonce:

"Det vigtigste for mig er, at mine børn er glade og raske - og har mulighed for at opnå deres drømme i livet." 

Angelina Jolie:

"Jeg vil ikke have dem til at være perfekte små mennesker, det kun gør det, der er passende og fordi jeg beder dem om det. De er nødt til at finde dem selv."  

Sarah Jessica Parker:

"Du er i en konstant tilstand, hvor du bekymrer dig om dine børn. Det er en meget interessant måde at leve på. Efter jeg har fået børn, læser jeg bøger på en anden måde, kigger anderledes på forældre og børn i toget og hører endda musik anderledes. Når jeg ser noget, så tænker jeg: 'jeg ville ønske, Tabitha og Loretta var sammen med mig lige nu, så de kunne se det her'."

Halle Berry:

"Man balancerer det aldrig helt. Det er en konstant kamp mellem en lille smule tid der og en lille smule tid der. Og så føler man sig altid lidt skyldig."

Kim Kardashian:

"At få børn har ændret min sjæl! Man lærer så meget om sig selv ved at være forældre, og man går mere op i den verden, man opdrager sine børn i. Min tilgang til opdragelse er meget lyttende og meget kærlig."

Chris Hemsworth:

"Det er meget hårdere, end man tror det er. Man er nødt til at ændre sin måde at tænke på og være der 100 procent for sine børn. De har lært mig, hvad ægte kærlighed er, og hvad rigtigt ansvar betyder."

Channing Tatum:

"Hun ligger der på jorden og ruller rundt. Alle de andre børn er oppe og lave rigtige ting, men hun gør bare sin egen ting. Jeg ville ønske, jeg kunne tage æren for det, men det kan jeg nok ikke. Det er alt sammen hende. Jeg tror, børn bliver født med en lille smule af det, de allerede er - og så opdrager man dem til at være det, man håber de kommer til at være." 

Hugh Jackman:

"I den første måned fortæller alle én, at det er den mest fantastiske ting, der er sket. Men jeg lover dig for, at der kommer til at være morgener, hvor du ikke har sovet, og dit barn har kastet op syv gange... Så synes man ikke, at det er den mest fantastiske ting, der er sket..."

Anbefalet til dig