Kulturminister Joy Mogensen mistet barn
SPONSORERET indhold

Kulturminister Joy Mogensen har mistet sin datter

Lørdag den 5. oktober mistede kultur- og kirkeministeren sin datter.

Af:: Cille Lewinsky Foto: Steen Brogaard
07. okt. 2019 | Børn | ALT.dk

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen mistede lørdag den 5. oktober sin datter. Det skriver hun på sin Facebook.

– Min datter, Sarah, var ikke i live, da jeg fødte hende natten mellem fredag og lørdag. Og jeg er så utrolig ked af det. Men jeg forsøger at affinde mig med, at det ikke er alting i livet, der kan forklares eller give mening.

– Selvom jeg kun har mærket min lille pige indefra, så opdagede jeg, da jeg så hende, at jeg allerede elskede hende. Det er det vigtigste at holde fast i, midt i det overvældende ulykkelige, at jeg nu skal begrave min datter, skriver Joy Mogensen og opfordrer til at støtte Landsforeningen Spædbarnsdød i stedet for at sende blomster.

Statsminister Mette Frederiksen beder i en pressemeddelelse pressen og offentligheden om at udvise respekt i denne sorgfulde tid.

- At miste et barn er et helt ubærligt tab, og alle vores tanker er selvfølgelig hos Joy. Vores opgave nu er at give hende al den støtte og hjælp, som vi overhovedet kan, og sikre hende ro til, at hun kanbearbejde sorgen. Det beder jeg om, at alle vil respektere, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Bisættelsen vil blive afholdt for familien og de nærmeste.

Joy Mogensen gik i foråret offentligt ud og fortalte, at hun ventede et barn alene ved hjælp af donorsæd.