-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Maria Jencel: ”Jeg har aldrig været så syg, som jeg var dér. Og så skulle jeg føde”
To børn under to år kan være kaotisk – det lærer radioværter Maria Jencel og Pelle Peter Jencel allerede første dag. Men de har et godt trick i ærmet, som redder dem, når hverdagen bliver lidt for leverpostej, fortæller parret i et stort interview med Vores Børn.
Maria Jencel har ikke en gang nået at få sin første menstruation efter fødslen af datteren Penelope, da hun bliver gravid igen. At få pseudotvillinger med kun et år og fire måneder imellem er absolut ikke planen. Det er nemlig benhårdt.
Det erfarer Pelle Peter Jencel og Maria Jencel allerede samme dag, deres søn, Bobby, kommer til verden, fortæller de i et stort interview med Vores Børn.
Da Maria Jencels veer pludselig går i gang, er parret taget på Hotel d’Angleterre for at lade op til fødslen. Men midt i det hele får Maria influenza, og det bliver en lang og hård fødsel med ingen stemme, propper i ørerne, stoppet næse og øjenbetændelse.
“Jeg har aldrig været så syg, som jeg var der. Jeg kunne ikke se, høre eller snakke. Og så skulle jeg føde. Da vi kom hjem, var Penelope også blevet syg og kunne ikke komme i vuggestue, Bobby fik også øjenbetændelse og skreg og græd, og apropos forberedelse havde vi indlogeret mine forældre ude i vores anneks til at hjælpe os, men vi smittede dem på to sekunder. Så de tog hjem,” fortæller Maria Jencel.
Pelle Peter Jencel supplerer:
“Jeg var den eneste, der var rask, alle andre i familien fik øjenbetændelse, lungebetændelse, influenza, vi sov ikke om natten og begge børn græd hele tiden. Der vil jeg sige, halvanden uge inde i Bobbys liv, var vi sådan: ‘Det er for sindssygt, det her.’”
“Vi sagde til hinanden, det her, det er ikke sjovt, og vi skal ikke have flere børn. Jeg har slet ikke lyst til det her, jeg har bare lyst til flytte væk fra jer tre,” siger Maria Jencel.
Det lyder måske brutalt – men følelserne bliver ikke pakket ind, når man hedder Jencel.
“Sådan noget siger vi hele tiden, når det er hårdt. Men det er jo også det, vi gør. Vi tager væk, tjekker ind på et lækkert hotel. Men vi gør det i mindre tid ad gangen.”
Genoplader hver for sig
Det er en af Jencel-parrets hemmeligheder: Evnen til at tage pauser. Om det så er en aften alene med roomservice og blød frottékåbe, en middag med veninderne eller – for Pelle Peter Jencels vedkommende – et natligt dj-job, der er brug for, så giver de hinanden den gave, det er at tage en time out fra familielivet.
For det betaler sig – ikke bare for den, som forlader matriklen, fastslår Pelle Peter Jencel.
“Den ekstra byrde, man nogle gange må bære, for at den anden er lykkelig, den betaler sig selv tilbage gange hundrede. Det føler jeg virkelig. For ja, ja, det kan da være temmelig kaotisk at stå med to børn under to år og få dem til at sove, have natten og morgenen med dem alene. Men det er ikke værre, end at jeg kan tage en lur senere på dagen, og jeg har det så godt, når jeg ved, at Maria lige nu bliver sat til en stikkontakt, der giver hende det vildeste boost.”
Læs hele interviewet med Pelle Peter Jencel og Maria Jencel her. Her fortæller de også om deres parforhold efter børn og om, hvordan intimiteten kan blive udfordret, når projekt baby trækker i langdrag.