Følg dit barns udvikling
SPONSORERET indhold

“Men de andre kan jo kravle...”

Er du bekymret, hvis dit barn ikke kan sidde selv så hurtigt som andre? Babyer udvikler sig i vidt forskellige tempi, så der er formentlig intet at være bekymret over.

Af:: Eline Holm
10. feb. 2010 | Børn | Vores Børn

Mødregruppen er samlet, og der går ikke lang tid, før en af de andre hunløver stolt fortæller om datterens seneste bedrift: Hun kan kravle! Du smiler og kvitterer med en bemærkning om, at det vel nok er flot. Men inderst inde synker dit hjerte. For hvorfor viser din søn stadig ikke interesse for at udforske verden på alle fire – på trods af at han er en måned ældre end kravledronningen? Kan der være noget galt?

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen understreger, at der ikke er nogen grund til at ligge søvnløs, hvis de jævnaldrende udvikler sig lidt hurtigere end dit eget barn. Der er meget vide rammer for, hvordan børn udvikler sig. Men din bekymring er helt naturlig.

LÆS OGSÅ: Mødregruppe – præstationsklub eller nye bedste veninde

– Det ‘farlige’ ved mødregruppen er, at nogle er meget hurtige til nogle ting, mens andre er lidt langsommere. Så hvis der er et barn i gruppen, der kravler, når hun er et halvt år gammelt, mens dit barn først kravler ved ti måneder, virker det meget voldsomt. Men det er stadig helt normalt,” siger Helen Lyng Hansen.

Og i øvrigt er det helt fint at sammenligne. Når du sammenligner dit barn med andre børn, er det en måde at få bekræftet, at alt går godt. Der behøver ikke at være noget negativt i det.

Kig på hele barnet

Helen Lyng Hansen anbefaler dig at undlade at fokusere for meget på enkelte færdigheder. Hvis din søn er glad og tilfreds, har en fin kontakt med dig og vokser normalt, gør det ikke spor, at vidunderet er et par måneder længere om at lære eksempelvis at rulle eller at sidde selv.– Som sundhedsplejersker kigger vi på hele barnet. Vi vurderer blandt andet, hvordan dit barn kommunikerer, bruger mimik og pludren. Vi ser også på, om dit barn er i stand til at holde en alderssvarende kontakt, og hvordan dit barns statur og styrke i kroppen er,” siger hun og fortsætter:– Så lægger vi mærke til, om dit barn har et sundt udtryk, god hudfarve og sul på kroppen, og om det er et barn, som har lyst til at røre sig, at bruge sig selv både fysisk og mentalt. Hvis de ting er på plads, tyder meget på, at dit barn er godt på vej.LÆS OGSÅ:
Faresignaler: Det skal du holde øje med hos din babyPå lang sigt er det fuldstændig irrelevant, om dit barn lærte at kravle ved syv eller 11 måneder. Men selvfølgelig er der en grænse for, hvor sent dit barn skal kunne visse ting. Afviger dit barn markant fra normalen – er han for eksempel fyldt 18 måneder uden at have taget et eneste skridt – er det en god idé at henvende dig til din læge eller sundhedsplejerske. Men det vil altid være en individuel vurdering, om dit barn bare skal have lov til at følge sit eget tempo, eller om der skal sættes ind med hjælp.

Børn lærer forskelligt

En typisk observation i mødregrupper er, at pigerne er lidt hurtigere på benene end drengene. Helen Lyng Hansen bekræfter, at dit drengebarn fra naturens side ofte står over for en større opgave end sine medsøstre. Hjernemæssigt er han nemlig lidt mere umoden end pigerne.– Der er en kønsforskel i hjernen, som betyder, at drenge udvikler sig lidt senere end piger, især motorisk. Men det udligner sig i puberteten, lover Helen Lyng Hansen.Desuden er det godt at have in mente, at spædbørn, præcis som voksne, har hver deres styrker og svagheder. Det betyder, at mens nogle hurtigt bliver dygtige til at bevæge sig, overhaler de motorisk langsommere børn måske deres jævnaldrende sprogligt. LÆS OGSÅ: Udvikling: Er dit barn bagefter?Hvis dit barn er kropsligt intelligent, finder den lille Einstein løsninger ved at prøve sig frem og røre ved alt. Han er meget livlig, fordi han lærer ved at bruge sig selv og sin krop. Er dit barn derimod logisk-matematisk intelligent, interesserer han sig mere for detaljen, og du ser ham sidde stille og studere hvert eneste stykke legetøj til bunds.– Det er ikke sådan, at dit barn er bedre, hvis det tilhører den ene eller den anden gruppe. Men teorien forklarer, hvorfor vi er forskellige, og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis, siger Helen Lyng Hansen, som opfordrer dig til at acceptere, at dit barn ikke skal være verdensmester til det hele.Men hvis dit barn drøner rundt 24-7, er det samtidig en god idé at styrke ham i også at blive god til at sidde stille og koncentrere sig, for eksempel ved at tage ham på skødet og læse en bog.

Alle børn skal stimuleres

Det er ikke kun din egen genetiske arv, men også din væremåde, som kan smitte af på dit barn, og hvordan det lærer og udvikler sig. Bliver du meget nervøs, når junior lægger an til at bestige trapperne, og hører han hele tiden ‘pas på!’ og ‘forsigtig!’, oplever han sit forehavende som noget farligt.

– Dit barn lærer af at se på dig. Du fungerer som et spejl eller en rollemodel for ham. Så hvis du selv er den forsigtige, tilbageholdne type, kan du godt risikere at spejle dette til dit barn, siger sundhedsplejersken.

Hun påpeger desuden, at det lille menneskebarn modsat dyrene ikke lærer tingene af sig selv. Din baby har brug for stimulation og opmuntring fra dig, og derfor skal du være opmærksom på, hvilke muligheder for udfoldelse du giver dit barn i det daglige. 

LÆS OGSÅ: 9 øvelser: Om på maven, baby!

I de vågne timer skal baby for eksempel ned og ligge på maven, fordi barnet i denne position styrker den vigtige ryg- og nakkemuskulatur og får mulighed for at øve sig i at trille, krybe og kravle. Lader du dit barn sidde meget i skråstol eller autostol, hvor det ikke har frihed til at bevæge sig, kan motorikken altså komme til at halte lidt. Overvej derfor, hvordan du bruger redskaberne. 

– I stedet for at sætte dit barn i en skråstol, så læg hende på et tæppe på gulvet. Autostolen kan du selvfølgelig ikke undgå, fordi den har en sikkerhedsmæssig funktion. Men det dur ikke, at du bærer din datter ind i supermarkedet i autostolen og lader hende sidde i den i indkøbsvognen, mens du handler, hvorefter hun falder i søvn på vej hjem og får lov til at sove videre der. Det ender med, at hun har siddet i autostolen i flere timer, og det går ikke, siger Helen Lyng Hansen, som anbefaler, at du bruger energien på at stimulere, lege og tale med dit barn i stedet for at gruble over, hvornår hun dog flytter sig ud af stedet. 

Gør du det, skal baby nok komme godt på vej.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du babys motorik

LÆS OGSÅ: Kravleklar – hjælp baby i gang

LÆS OGSÅ: Sådan virker din babys 7 reflekser