Opdragelse, Skældud, Debat
SPONSORERET indhold

NEJ til skældud: "Skældud fjerner os fra os selv og børnene"

Mød familien Ekstrand, der siger nej tak til skældud, og i stedet lægger vægt på at lære børnene, at have respekt for egne og andres behov.

Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn PLUS, nr. 7, 2013.
23. aug. 2013 | Børn | Vores Børn

Skældud virker ikke

Vi bryder os ikke om skældud, for det får den nære kontakt mellem os og børnene til at forsvinde. Du kan godt tænke ‘skældud er nødvendigt for at trænge igennem’, men vi oplever det omvendte: At hvis vi skælder vores børn ud, så kommer vi netop ikke igennem. I stedet fjerner vi os fra os selv og børnene, og begge parter bliver kede af det.

Læs, hvad eksperterne siger om skældud hér

Regler skaber ikke et godt fællesskab i familien

Du kan argumentere for, at børn skal lære regler for at kunne indgå i et fællesskab, og det kan der være noget rigtigt i. Men vi tror, at børn bliver gode til at indgå i et fællesskab og i samfundet, hvis de lærer at have respekt for egne og andres behov.

Vi mener, at børn har godt af tydelige forældre, men vi tænker, at regler ikke altid skal gennemføres for enhver pris, og her er skældud en metode, vi gerne vil undgå. De kan selvfølgelig godt lære en bestemt adfærd af regler, men vi vil hellere lære dem et bestemt sindelag, og vi tror, at de i højere grad lærer af at efterligne os end at få noget forklaret.

Der er altid et behov bag

En klassisk situation kunne være, at vi gerne vil have ryddet op, og barnet vil noget andet. Her øver vi os i, at vores første reaktion ikke bliver ‘hvorfor har du dog ikke ryddet op?’. I stedet prøver vi at anerkende det dybereliggende behov bag.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

Det kan være, at vi har haft travlt hele ugen, og at barnet har behov for at slappe af, for nærhed eller for leg – eller måske blot for en forsikring om, at der er tid til alt det bagefter.

De voksne har ansvaret

Hvad løsningen i den enkelte konflikt skal være, er forskelligt. Men uanset hvad er det os voksne, der har ansvaret. Vi skal finde ud af, hvad der ligger bag et ‘jeg gider ikke rydde op’, så vi ikke kun kan tilbyde en nej-jo-diskussion. Dermed ikke sagt, at børnenes behov skal styre det hele – ligesom det heller ikke er meningsfuldt at tromle de voksnes behov igennem.Hvis vi virkelig bare VIL have ryddet op, må vi selv tage ansvaret og vide, at nu tilgodeser vi os selv over barnet. Det er faktisk voldsomt at gøre, så behovet for orden skal virkelig være stort.

Børn ved altså godt, at voksne ikke er perfekte

Nogle siger, at børn skal vide, at voksne ikke er perfekte. Hos os er det slet ikke et problem, for vi ER jo ikke perfekte! Selv om vi øver os i at undgå det, kommer vi alligevel til at skælde ud – det ligger i rygmarven fra vores egen barndom.

Men det må aldrig blive en sovepude, at fordi børnene skal opdage, at vi ikke er perfekte, behøver vi ikke at gøre os umage. Vi gør os jo umage med så meget andet – hvad de skal spise, og at de skal sidde sikkert i bilen – hvorfor ikke også gøre det med måden, vi kommunikerer på?

LÆS OGSÅ: JA til skældud: "Skældud markerer, at grænsen er nået"