Psykologi

Har du et spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer?

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter.

Stil hende dit spørgsmål på psyk@juniormag.dk

Brevkasse spørgsmål: Storebror med ADHD giver lillebror problemer

Hej Margrethe,

Vi har 2 drenge på 8 og 6 år. Den store har ADHD. Det skal lige siges, at han ikke er udadreagerende, men han har jo selvfølgelig mange andre vanskeligheder. Han er ofte meget højrøstet, hopper omkring som en frø og kan i perioder slet ikke lade være med at drille lillebror. Det er vist her, han er mest impulsiv.

Men vores ”problem” er faktisk vores lille dreng på 6½ år.

Han er en skøn dreng, som har en utrolig vilje og et voldsomt temperament.

Han har i børnehaven været i en gruppe på 11 børn, og heraf var der 5 af drengene, der var gode venner, men som alle i en eller anden grad var ledertyper eller ballademagere.

Vores dreng havde flere gode venner, men der var også mange konflikter i den gruppe. Dette har desværre også været gældende for vores dreng. Han har ofte selv sagt, at de andre jo grinede af ham, og åbenbart var han ligeglad med, om han fik skæld ud. Vi har haft mange snakke med ham, og personalet i børnehaven sagde heldigvis, at det hjalp. Jeg synes faktisk, han er sværere at opdrage ordentligt, end det er med hans storebror, som er meget velopdragen.

Vi har haft problemer med, at han har glemt at tænke sig om. Hvilket ofte (flere gange om ugen) har resulteret i, at han stod oppe på bordet og hoppede ned i storebror. Og han kom til at slå dem, der lige var omkring ham osv. Ofte uden han mente noget slemt med det, det virkede nærmere som en impulsiv ting. Hans forrygende temperament har også været skyld i, at han kunne tænde fuldstændigt af over bagateller, det kunne være PlayStation-spillet, noget han ikke kunne finde ud af osv.

Både de meget voldsomme udbrud og hans pludselige slåen har vi næsten fået stoppet, da vi har kørt med belønningssystem herhjemme.

Efter sommerferien er han startet i børnehaveklasse, og han har kun 2 drenge med fra børnehaven – den ene var hans bedste ven. Men han har faktisk selv fravalgt at lege med dem, han kendte før. Hans bedste ven var også meget omskiftelig og kunne nemt finde på at drille og slå. Så egentlig er det klart, at han har fravalgt ham, og jeg synes egentlig, at det er flot, at vores dreng har kunnet sige fra.

Men jeg tror, han har lidt svært ved at finde nye venner i skolen.

Men han har en forestilling, om hvem han meget gerne vil lege med, og ofte går han til de lidt større børn for at lege.

Jeg er nok lidt bange for, om han får for svært ved at finde nye venner, det skal også siges, at over halvdelen af drengene i hans klasse har gået i samme børnehave.

Hans lærer siger, han arbejder godt i timerne og har absolut ikke svært ved det faglige.

Men hun siger, han vil please hende i meget høj grad, og hun tror, det er for, at de skal blive ”gode” venner. Faktisk synes jeg, han er et kompliceret barn, han har altid gået for at være meget stærk psykisk, og at han har en jernvilje. Han overhører ofte, når vi siger noget til ham.

I forhold til sin bror føler han sig uden for i forhold til andre børn. Han er dybt misundelig over, han ikke altid kan få nogle venner med hjem, når hans storebror har en med hjem.

Men til gengæld er han jo også meget kræsen over hvem, han gider være sammen med. Hans lærer mener, han er sart pt., og at vi alle skal støtte ham, for at han ikke bliver en lille rod, der ikke har det godt med sig selv.

Og selvfølgelig vil vi støtte ham, men vi er sådan i tvivl, om hvordan vi gør det bedst.

Hans lærer mener ikke, han har behov for en stor vennegruppe, og det er da også okay, men det er alligevel meget vigtigt, at han får nogen, som han kan føle, at han har det godt med.

Herhjemme er vi ikke så enige, om hvorvidt han har det svært, min mand mener, at han lige skal have lidt tid til at falde til, og at han jo bare er en dreng med alt det, der hører til.

Venlig hilsen

en mor, Rikke Lykholt,

Aars

Kære Rikke,

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Ved ADHD er der forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man taler om forskellige typer af ADHD, og jeg kan forstå, at jeres store dreng overvejende har opmærksomhedsforstyrrelse med de adfærdstræk, det giver: Højrøstethed, opmærksomhedskrævende og drillende over for jeres dreng på 6 år.

At vokse op med en storebror, der har ADHD, er for mange børn meget problematisk. En lillebror vil altid prøve at identificere sig med og efterligne den store. Han opfatter jo storebroren som lederen og kan blive meget utryg, når den store opfører sig anderledes – lidt voldsom og uforudsigelig. Samtidigt ser det ”raske barn” ofte, at vi voksne er mere overbærende og tolerante over for det psykisk svage barn, mens vi ikke helt på samme måde udviser overbærenhed over for den, der ikke har en diagnose.

Jeres dreng på 6 år har haft nogle svære år i børnehaven, hvor drengegruppen – efter hvad du skriver – har været en stærk gruppe på en negativ måde med deres egne normer og regler for, hvordan samspillet børnene imellem skulle være. Personalet har desværre ikke evnet at gå ind og bryde disse negative sociale normer. Man kan sige, at der i hans opvækst ikke har været positive identifikationsfigurer til stede. Han har måttet forsøge at ”overleve” på de betingelser, der nu var.

Nu er han blevet 6 år, er velbegavet, arbejder godt i timerne og vil gerne være gode venner med klasselæreren – please hende – et meget smukt tegn fra ham til hende om at han så gerne vil samarbejde. Jeg tror, at hans store problem er, at han aldrig er blevet bekræftet som den person, han er – som den han er inderst inde. Han er blevet betragtet som et ”psykisk stærkt barn”, hvilket jeg tvivler på, han er inderst inde. Han har måttet påtage sig rollen som barsk for at kunne klare de første 6 år. Men inderst inde er han et følelsesfuldt barn, der er så usikker på sig selv og føler sig ensom.

Mit råd til jer er, at I må se at finde ud af, hvem han er, så I kan se, læse og forstå ham. Det gør I ved at få talt med hans lærer, som siger: ”I skal støtte ham, ellers bliver han en lille rod”. Sig til hende, at sådan en sætning ikke kan stå alene. Spørg, hvordan I alle kan støtte ham. Bed om et møde, hvor skolen, SFO (hvis han går i den), skolepsykologen og I forældre deltager. Bed psykologen om at foretage en observation af jeres dreng, og prøv i fællesskab at finde ud af, hvem han er det lille pus – hvad er det, han går og slås med – og hvordan I alle kan støtte ham.

Endeligt vil jeg bede dig om at holde op med at fokusere på, hvor mange venner han har. lyt til ham og respektér, at han synes, at det er svært at finde en ven. Respekté r, at han er kritisk, for når han er kritisk – usikker – så betyder det vel, at han ikke helt tror, at andre kan lide ham som den, han er – at han mangler troen på, at andre kan finde behag i hans selskab.

Alt godt til jer alle.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

Vidste du..

? at 95 procent af de danske 11-årige i en trivselsundersøgelse fra 2008 synes, de har et godt liv?

Kilde: SFI´s

Børneforløbsundersøgelse

Sexkrænkelser af børn

Over 300 børn henvendte sig til Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte Børn i 2007. Det er en fordobling af antallet af henvendelser, siden centret blev oprettet i 2001. Og som noget nyt viser årsstatistikken for centret også, at ofrene i mange tilfælde er små børn. I alt tegner henvendelserne i aldersgruppen nul til seks år sig for 40 procent.

Kilde: Ritzau

Har du et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Skriv til Junior, Oxygen Magasiner A/S, Postbox 865 2400 København NV eller mail til: psyk@juniormag.dk. Besvarede spørgsmål bringes i Junior, evt. anonymt.