Sådan klarer du en tur til Asien som gravid

Så er det nu. Jeg lader mig dumpe ned i flysædet med et suk, der får min mand til at sende mig sit velkendte det-skal-nok-gå-smil og give min hånd et klem. Jeg sænker skuldrene, trækker vejret dybt ind og skuler til skærmen foran, der minder om, at der er fourteen hours to destination.

LÆS OGSÅ: 33 tips til en sund graviditet

Jeg har fløjet mange gange, men denne tur er anderledes. For jeg er gravid i sjette måned. Jeg overvejer et sekund, om vi skulle have afbestilt det hele, da vi fandt ud af, at jeg var gravid. Men nej. Jeg kommer til fornuft. Myanmar og Taiwan er en drøm for os begge, og det er den rigtige beslutning.

Blind passager

Da min mand, Henrik, og jeg bestilte tre ugers ferie til Sydøstasien, havde vi ikke regnet med, at der skulle en ekstra lille passager med. Vi havde planlagt vores low budget-rygsækeventyr med bumletog, natbus, trekking og overnatning på klostre. Det lød alt sammen rigtig godt – lige indtil den søndag morgen, hvor to streger afslørede, at en baby var på vej.Mine første tanke: ‘Kan man flyve som gravid?’ Og dernæst: ‘Hvor stor er maven i sjette måned? Hvor bliver jeg indlagt, hvis der sker noget? Får man ikke elefant-ankler efter få timer i et fly?’ Jeg gik i gang med at søge på nettet og fandt ud af to ting: Bekymringerne om at flyve med en baby i maven delte jeg med mange. Og erfaringerne var af svingende karakter, lige fra ‘det kan man sagtens’ til forfærdelige historier.LÆS OGSÅ: 10 tips – undgå at tage på mens du er gravidOkay, det krævede en ny taktik. Jeg besluttede, at selvfølgelig kan jeg rejse på eventyr. Det bliver lige så fantastisk og udfordrende som vores andre rejser – eneste forskel er, at denne gang sidder bagagen foran og er noget mere dyrebar. Så gik vi i gang med justeringerne af den oprindelige rejseplan, for der skulle foretages et par stykker, trods alt.

Frontpacker

At fly, hoteller og ture var booket gennem et bureau, og at rejsekonsulenten havde erfaring med at sende gravide ud i verden, gav tryghed. De kontaktede forsikrings- og flyselskaberne og forhørte sig på mine vegne. Blandt andet krævede flyselskaberne en lægeerklæring på engelsk, som sammen med min vandrejournal var den dokumentation, jeg behøvede. På intet tidspunkt blev jeg dog bedt om at vise det, men det var trygt, at papirerne var i rygsækken.LÆS OGSÅ: 12 søvntip til gravideSammen fik vi lavet programmet om til en light-udgave af vores rejse, hvor vi hørte sig på mine vegne. Blandt andet krævede flyselskaberne en lægeerklæring på engelsk, som sammen med min vandrejournal var den dokumentation, jeg behøvede. På intet tidspunkt blev jeg dog bedt om at vise det, men det var trygt, at papirerne var i rygsækken. Sammen fik vi lavet programmet om til en light-udgave af vores rejse, hvor vi ville få set de steder, vi havde planlagt, bare på en mere luksus-backpackerkind- of-way. Og så var det af sted.

Fjorten timer i flysædet

‘Skal du tisse – igen?’ spørger Henrik. Han har sovet tungt de seneste timer og ikke opdaget, at jeg for tredje gang er ude at strække ben i midtergangen. Men jeg tager ingen chancer. Skal ikke nyde noget af hævede stolper. Så med støttestrømperne godt trukket op, en gåtur hver time og jævnlige cirkelbevægelser med anklerne føler jeg mig ovenpå selv efter mange timer i luften.Da vi stiger ud af flyet, har mine ankler præcis samme størrelse, som da jeg gik om bord, hvilket er mere – eller mindre, om man vil – end man kan sige om min mands. Han har scoret sig to styk elefantfødder, og så må man altså gerne grine – bare lidt! Min indsats har virket.

Særlig gravid-service

Indtrykkene fra storbyen Yangon i Myanmar sidder lige under huden, da vi stiger på flyet mod den næste by, Bagan. Vi griner lidt af al den opmærksomhed, min struttende mave tiltrak sig i Yangons gader. De lokale vil vide, hvor langt jeg er henne; om det en dreng eller pige. De er fascinerede af, at jeg er rejst så langt i min tilstand, og synes, jeg er ret sej. Det synes jeg jo ikke selv, men i Myanmar har de et andet syn på graviditet – hvilket stewardessen, som pludselig står ved min side, bekræfter os i.‘What would you like to drink?’ Hun har henvendt sig til os som de første, til trods for at vi sidder midt i flyet. Vi beder om en vand og en kaffe. Hun kommer med drikkevarerne og lægger samtidig et tæppe i mit skød. Efter en halv time går det op for os, at vi ikke er de første, der bliver serviceret – vi er de eneste! Hvilket er vildt pinligt. Men der er ikke andet at gøre end at drikke ud og grine af den komiske situation.

Scooter for de dovne

Wrooom. Endnu en flok scootere overhaler os. Jeg stikker snuden i vejret. Mærker solens stråler, nyder stilheden og træder i pedalerne, mens scooterne forsvinder i horisonten. Dovenskab, tænker jeg. Lige bag mig cykler Henrik, som i dag har ladet mig sætte tempoet.Vi er i Bagan og på tempeljagt i ægte Indiana Jones-stil for at opleve nogle af områdets flere end 2.000 buddhistiske templer. Da vi aftenen forinden besluttede at leje cykler, var jeg ikke overbevist om, at det var det klogeste valg. 30 grader, et terræn af sand og en hård sadel på en cykel uden gear – det bliver en udfordring, tænkte jeg. Men nu sidder vi i sadlen med cykelkurven fyldt med vand og snacks, og jeg elsker det. Okay, jeg sveder som en gal. Og ja, det går langsomt. Og av, efter syv timer kan det mærkes i rumpen. Men bare det, at min mand synes, jeg er sej, er det værd.LÆS OGSÅ: God ferie for mor og far: "Drop tanken om afslapning"Efter Bagan smutter vi til Mandalay, hvor vi blandt andet tilbringer en formiddag blandt tusindvis af munke på Maha Ganayon Kyaung klostret. I Kalaw drager vi op i bjergene, vandrer gennem små landsbyer og får en snak med bønderne. Ved Inle Lake oplever vi, hvordan man bor i huse på pæle og fanger mad med ældgamle fisketeknikker.Efter toenhalv uge i Myanmar går turen videre til Taiwan og storbyliv i hovedstaden Taipei, hvor templer, neonskilte, skyskrabere og grønne parker ligger side om side.

Tæt på babyen

Vel hjemme i Danmark er jeg ikke i tvivl: Jeg vil sagtens turde rejse med mave på igen. Jeg er blevet klogere på, hvad kroppen er i stand til, hvis hjernen indstiller sig på, at alt nok skal gå. Ja, vi måtte prioritere skånsom transport, korte ture og en komfortabel seng højere end ellers. Indstille os på, at alt tog længere tid. Men det bliver et eventyr ikke ringere af. Tværtimod. For undervejs fik jeg øje på noget uventet.

Rejsen gav mig en pause fra hverdagens forpligtelser, arbejde og lægebesøg. Der var tid til at mærke efter. I de tre uger var jeg mere i min krop end i mit hoved og kunne nyde graviditeten på en ny måde. Henrik var sammen med mig og vores baby døgnet rundt og fik mærket de små spark fra vores guldklump dagligt. Samtidig lod rejsen os nyde vores sidste os-to-tid inden baby. Jeg vil anbefale alle gravide, som har tid, lyst og overskud, til at rejse af sted på eventyr. Det kræver lidt mere planlægning, men er det hele værd.

LÆS OGSÅ: 16 knap så sjove ting ved at være højgravid

LÆS OGSÅ: Otte rejsetips til gravide

LÆS OGSÅ: "Jeg vidste ikke, jeg var gravid – før jeg fødte!"