"Er farfar død?" - sådan tackler du dit barns sorg

Farfars kradsende skæg mod kinden, når han læser historie. Duft af kærlighed og vinterdag, når bedstemor, stadig kold af kulden, løfter en op i en krammer. Kærlige hænder, der stryger en i søvn. 

Lyde, dufte, smage, fornemmelser. Først fra toårsalderen begynder børn at kunne huske bedsteforældre, de har mistet, og savne, som voksne kan savne. Indtil da savner børn med sanserne. Men det betyder ikke, at de ikke sørger, siger psykolog Eva Erud Jack fra Børn, Unge & Sorg. 

LÆS OGSÅ: Mor-klumme: Min syngende morfar

– Man kan glemme at inkludere små børn i sorgen, fordi man ikke tror, at de forstår det. Men de kan savne en særlig måde at blive holdt på, talt til eller sunget for. Minderne ligger lagret i deres krop som en erindring, før de får et sprog, siger psykologen. 

– Det er voldsomt, hvis farfar pludselig er væk fra den ene dag til den anden. Derfor er det en god ide at lade dit barn være med i sorgen og besøge farfar på hospitalet. Når barnet bliver ældre, vil det også kunne tænke tilbage på, at det var med, dengang farfar var syg, siger Eva Erud Jack.

Vågner farfar snart?

Små børn forstår ikke, at døden er uigenkaldelig. At farfar ikke vågner op igen. Det går først op for dem ved
fire-femårsalderen, og indtil da har de behov for at kunne placere mormor eller farfar et konkret sted.

– Det er op til den enkelte familie at finde ud af, hvad de vil sige, men mange vælger at sige, at mormor for eksempel er en stjerne, og farfar drikker kaffe i himlen, og det er fine forklaringer til børn i den alder, siger Eva Erud Jack. 

Vågner morfar så om lidt? Fryser mormor deroppe? Hvem laver farfars kaffe i himlen? Man må være forberedt på mange spørgsmål, hvis barnet kan tale. Små børn forstår nemlig ikke, at de døde ikke kan mærke noget og aldrig vågner igen. Her er det vigtigt at møde dem med ærlighed, mener sognepræst Line Bjørn Hansen fra Husumvold Kirke.

LÆS OGSÅ: Kommunikation: Tal med dit barn – også om døden

Hun leder kirkens sorggrupper og synes, det er vigtigt at give børn en beroligende forklaring på, hvor bedsteforældrene kan være henne – selvfølgelig uden at lyve, men det vigtigste er, at du selv kan stå inde for forklaringen, siger hun.  

– Jeg ville sige til mine børn, at farfar er i himlen, hvor Gud passer godt på ham. Men hvis man ikke selv er troende – og heller ikke vil præsentere sit barn for troen – kan man måske få en anden til at gøre det. Eller i stedet helt ærligt sige ‘farfar er her ikke mere nu, men vi kan altid se på billeder af ham’, siger præsten.

Børn sørger på deres egen måde 

Små børn uden sprog kan sørge ved at blive mere klyngende og sove uroligt, men de kan jo ikke, som større børn, give udtryk for deres sorg, siger psykolog Eva Erud Jack.– Børn går også ind og ud af sorgen. De kan lege og være glade, men så kommer de pludselig i tanke om, at de ikke kan sove hos mormor i weekenden, og så bliver de kede af det. Øjeblikke senere leger de, fordi de selv sørger for at tage pauser i sorgen, og det skal man lade dem gøre, forklarer psykologen. Også selv om højlydt latter og vild leg kan virke mærkeligt på dem, der er i stor sorg. Man kan godt have små snakke med barnet om sorgen, men så små børn sørger oftest på andre måder end ved at snakke, siger Eva Erud Jack, og man kan i hvert fald kun forvente korte snakke, før barnet er videre i en ny leg.Selv om det er hårdt, når man selv er i sorg, må man indstille sig på at kunne rumme, at ens barn kan være vred og irritabel uden at kunne sætte ord på hvorfor. Måske vil man opleve, at barnet falder og kun slår sig en smule, men græder ret voldsomt, fordi det nu har en konkret grund til at græde, forklarer Eva Erud Jack. Uanset om barnet er seks måneder eller fire år, vil det også blive påvirket af forældrenes sorg. Stemningen og synet af mor, der græder, kan påvirke barnet mere end tabet. Selv om børn ikke tager skade af at se, at mor og far kan blive ked af det, understreger psykologen, at det også er vigtigt, at man fortæller barnet, at ‘mor bliver glad igen’.

Vigtigt at sige farvel 

Når det er tid til at sige farvel, skal man beslutte, om barnet skal med til begravelsen eller ej.– En begravelse kan være voldsom for små børn, fordi der er så mange voksne, der er kede af det, og de kan blive bange. Men efterfølgende ser de jo også, at de voksne kan drikke kaffe og hygge, og det kan være meget vigtigt for barnet at være med og få sagt farvel, mener Eva Erud Jack. Er barnet under et år, vil det ikke kunne huske begravelsen, men det kan alligevel for nogle være vigtigt at vide senere i livet, at de var med, understreger psykologen. Sognepræst Line Bjørn Hansen mener ligeledes, at det kan være et meget vigtigt farvel, også for små børn. – Men jeg oplever familier, hvor de voksne er så kede af det, at de er ude af stand til at være der for den lille, og så er det ikke en god ide – med mindre der er en anden voksen, der kan tage sig af barnet, siger sognepræsten.LÆS OGSÅ: Gravid: “Vi sagde det til bedstemors begravelse”I nogle familier er der også tradition for at se den afdøde på hospitalet, og det mener præsten godt, at små børn kan klare. – Børn er naturligt nysgerrige, og de vil knap så meget pejle efter den døde, fordi de vil have en ide om, at de vågner lige om lidt igen. Hvis mor eller far har det svært med det, vil barnet dog typisk reagere på det, og så er det bedre at lade barnet gå ind med en anden voksen, råder Line Bjørn Hansen.

Tal højt om døden

Det kan være svært at tale om døden. Både for børn og for voksne. Selvfølgelig, for det gør os kede af det, siger Line Bjørn Hansen. Men hun vil gerne have os i gang med det.– Vi har en kultur, hvor vi skal være lykkelige hele tiden, så vi fejer det triste ind under tæppet for både os selv og vores børn. Men livet består af både glæde og sorg, og vi hjælper ikke vores børn på den lange bane ved at lade, som om livet aldrig gør ondt, mener sognepræsten. LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for bedsteHun foreslår, at du introducerer døden for dit barn ved for eksempel at lade det deltage i en slags begravelsesritual for måske en død fugl, bi eller larve. Grav et hul, tænd lys, læg blomster, og syng en sang for det døde dyr, foreslår hun.– Hvis små børn bliver vant til at gøre noget sammen med de voksne, når nogen dør, så vil de have en ramme for det, når de så oplever, at for eksempel en bedsteforælder dør. Det vil også vise dem, at det er okay at stille de voksne spørgsmål om døden, siger Line Bjørn Hansen. Børns fantasi overstiger ofte virkeligheden, så hellere give dem sandheden på en nænsom måde, mener hun.– Vi kan jo ikke skåne vores børn for oplevelser med døden, og så er det da bedre, at de inden har prøvet at begrave nogle larver og snegle i haven og talt om døden med mor og far.

Pas godt på minderne 

Savnet kan gøre så ondt, at det kan være fristende at låse minder om den døde ind i et lukket rum i bevidstheden. Men det er meget mærkeligt for børn, hvis der fra den ene dag til den anden ikke bliver talt om farfar. 

– Man beskytter ikke sine børn ved ikke at tale om tingene. Børn kan desuden mærke, hvis der er noget, de ikke må spørge om, og det er ikke spor rart med den slags ‘hemmeligheder’, siger Line Bjørn Hansen. 

Det kan i stedet være en god ide at lægge minderne i en fin, hjemmelavet mindekasse, som kan komme frem en gang imellem og være et godt redskab til at tale om mormor eller farfar, siger psykolog Eva Erud Jack. 

LÆS OGSÅ: Krea: Gem minderne fra juniors barndom

– Du kan pynte æsken sammen med dit barn, sortere billeder og lægge de bedste i kassen og måske skrive små sedler med nogle af de sjoveste oplevelser med farfar og gemme det hele i den fine mindekasse.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke tvinger barnet til hverken at deltage i snak og minder eller at glemme sorgen og ikke tale om den døde mere. Det er især vigtigt, at barnet får lov til at holde pauser fra sorgen ved at løbe og lege eller begrave sig i Duplo, selv om de voksne ikke kan finde noget at smile af, siger Eva Erud Jack. 

– Men det kan sagtens tage et par år, før sorgen fortager sig, for små børn udvikler sig jo hele tiden. De forstår bedre tabet af mormor som fireårige end som toårige, og derfor kan der hele tiden dukke nye spørgsmål op, forklarer Eva Erud Jack.