Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hvor skal jeg mon lige gøre af mig selv? Første skoledag kan godt være forvirrende. Foto: Colourbox

Sådan bliver I klar til første skoledag

Første skoledag er en STOR dag. For dit barn, men sandelig også for dig. Rust dig her, så I begge får en tryg og positiv oplevelse.

Faktaboks

Sådan forbereder du dit barn

  1. Tal med dit barn om skolen. Find tidspunkter, hvor dit barn er udhvilet og har lyst til at tale om skoledagen.

  2. Hent et par gange fra skole eller lidt tidligere fra fritidshjem i begyndelsen, så dit barn får tid til at kapere de mange indtryk.

  3. Anerkend, og ros dit barn for små ting som for eksempel at pakke skoletasken selv, være med til at smøre madpakke og så videre.

  4. Støt nye kammeratskaber, og lav små legegrupper hos hinanden.

  5. Sørg for, at der er orden på skoletaske, madpakke, penalhus, skema og bøger. Undgå at komme for sent. Det gør dit barn trygt, at du har styr på sagerne.

  6. Lav rutiner, der passer til skolelivet. Stå op i god tid, få en god nattesøvn, og hav ritualer, så dagen kan begynde uden stress.

Penalhusene er pakket, madkasserne fyldt, og de nye skoletasker sidder på ryggen af spændte børn, der lige om lidt tager plads i 0.A, 0.B eller måske 0.Z? Spændende, men også lidt skræmmende, ikke sandt? Og under alle omstændigheder fuldstændigt anderledes end børnehaven.

Hvor børnehavens voksne primært har fokus på omsorg, er der i skolen langt mere fokus på det faglige, og det skal både du og dit nye skolebarn lige vænne jer til.

LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

– I skolen kan du ikke forvente, at lærerne holder øje med, om dit barn har jakke på i skolegården, eller om madpakken bliver spist. Som mor skal du støtte dit barn i at blive mere selvstændig, og det kan godt tage lidt tid at få styr på, siger Jette Lentz, der er ledende skolepsykolog i København.

LÆS OGSÅ: Er store eller små klasser bedst?

Du kan hjælpe dit barn på vej ved, at I sammen pakker skoletasken, finder tøj frem og smører madpakken, mens I snakker om dagen i morgen eller dagen i dag.

Det er godt at få sat lidt ord på alle oplevelserne. Og dit barn kommer måske lettere i tanke om noget, der skete i spisepausen, mens hun hjælper med at smøre mad til næste dag. Husk at rose dit barn, når du kan se, at hun begynder at gøre de små ting af sig selv.

Når kongen i børnehaven starter

I forhold til børnehaven vil dit barn opleve, at der pludselig er langt mindre frihed. I timerne skal man kunne sidde stille, høre efter og række fingeren op. Selv frikvarteret vil være struktureret.

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

Og fra at være blandt de ældste børn i børnehaven, er dit barn pludselig igen et af de yngste. Dit barn kommer til at bruge kræfter på at finde sig til rette, og for nogle vil det gå nemt, for andre vil det være en stor mundfuld.

– Nogle børn har haft det svært i børnehaven og får det nemmere i skolen, fordi de føler sig trygge i faste rammer. De oplever, at de pludselig får ny anerkendelse.

Til gengæld kan det være svært for et barn, der har været vant til at styre en flok børn på børnehavens legeplads. Pludselig vil hun opleve, at der ikke er fokus på leg, og at hun får mere anerkendelse i frikvarteret end i timerne.

– Du kan hjælpe på vej ved at tale løbende med dit barn og spørge konkret ind til, hvad dit barn synes er sjovest og bedst både i frikvarteret og i timerne, siger Jette Lentz.

Hun vil måske også opleve, at hun pludselig skal forholde sig til en dag med mange skift.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar

– Dit barn kan blive forvirret over, at der er mange skift og mange forskellige voksne i løbet af en dag, og der kan være stor forskel på den måde, lærerne og pædagogerne møder børnene. Det er derfor godt, hvis du selv er synlig. Du kan for eksempel blive lidt på fritidshjemmet, når du henter, og være lidt i klassen, inden det ringer ind om morgenen, hvis lærerne siger okay for det. Jo bedre du kender de voksne, jo bedre kan du også forstå dit barn, hvis hun kommer hjem og er ked af det, siger Jette Lentz.

Tid til at sunde sig

I de første uger i skolen vil dit barn højst sandsynligt reagere på den store omvæltning. Præcis hvordan afhænger af, hvordan dit barn er af natur, hvordan de andre børn i klassen, lærerne, pædagogerne er og så videre.

– Du kan opleve, at dit barn bliver usikker, fordi det hele er nyt, og fordi der pludselig bliver lagt vægt på nogle faglige kompetencer. Dit barn vil i de første par uger måske have en kortere lunte, blive indelukket eller have brug for, at du bliver lidt længere, når du skal sige godnat.

For nogle børn tager det et stykke tid, men børnehaveklasselæreren vil løbende følge dit barns trivsel, og hvis dit barn bliver ved med at være utryg, vil børnehaveklasselæreren tage en snak med dig for at kunne hjælpe dit barn med at falde til. Men bare rolig, de fleste børn falder hurtigt til i de nye omgivelser.

LÆS OGSÅ: Fortæl mig nu om din skoledag, skat

Dit barn kan også reagere på, at vennerne fra børnehaven ikke er der mere, og det kan være en hård omgang at knytte nye venskaber, især for pigerne.

– Piger har ofte tætte relationer, og måske savner de deres bedste veninde fra børnehaven. Fortæl din datter, at hun nok skal få en ny veninde, men forklar hende også, at det er godt at have mere end en veninde, så man ikke pludselig står og føler sig mutters alene, siger Jette Lentz.

Vær en medspiller

Hun understreger, at dit barns oplevelse af at starte i skole i høj grad handler om din indstilling. De signaler, du sender til dit barn, vil blive opfanget med det samme.

– Det er vigtigt at dyrke fællesskabet og tale med alle de andre forældre. Børnene mærker hurtigt, hvis forældrene har det godt sammen, og det giver tryghed, siger hun.

I starten vil børnehaveklasselæreren tage initiativ til et forældremøde, og her er det oplagt at lave aftaler om for eksempel legegrupper, fælles fødselsdage, fællesspisning eller en forældremiddag.

Her må du gerne gøre en indsats for at lære nye at kende, selv om det måske er lettest at holde sig til de forældre, du allerede kender fra børnehaven. Det betyder meget for klassens generelle trivsel, at du viser interesse for de andre børn og forældre, selv om de måske ikke er som jer.

– Alle børn i en klasse er forskellige, og det skal vi respektere. I det små kan du vise din åbenhed ved at sige hej til dem, du måske ikke kender så godt endnu, og ved at lave legeaftaler med børnene på kryds og tværs.

Når mor starter i skole

Her får du 6 gode råd til, hvad du selv kan gøre for at gøre dit barns skoletid rigtig god. 

1. Gå i træning
Hvis du er bekymret for, om dit barn vil befinde sig godt på skolen, så besøg den inden skolestart, og hils på lærerne, så du fornemmer, hvad der venter dit barn.

2. Meld dig til at gøre en forskel
Du kan få indflydelse i skolebestyrelsen og blive inddraget i det pædagogiske arbejde i klassen via klasse- eller forældreråd. Det kræver selvfølgelig lidt af dig, men det giver ro at have indblik og indflydelse.

3. Slip din egen skoletid
Hvis du selv har haft en svær skolegang, er du nødt til at arbejde med det, så du ikke ubevidst kommer til at give negative følelser videre til dit barn. Du kan tale med en veninde, din mand, en bekendt, der måske også har haft det svært, eller en professionel.

4. Følg med hver dag
Skolen forventer, at du for eksempel læser et kvarter med dit barn hver dag, hjælper med små opgaver og i det hele taget tager et kig i skoletasken hver dag. I folkeskolen vil du hurtigt blive præsenteret for forældreintra – et dialogværktøj på nettet, hvor du kan kommunikere med lærerne og de andre forældre i klassen. Her vil børnehaveklasselæreren lægge ugeplaner, dagbøger, billeder og andre vigtige informationer ud om dit barns skolegang.

5. Vær positivt indstillet
Der en del nye ting i skolen anno 2015, som du ikke kender fra din egen skolegang. Vær som udgangspunkt positivt indstillet, og stil spørgsmål, så du forstår, hvorfor dit barn lærer bogstaverne på en anderledes måde og pludselig skal ‘børnestave’(de staver præcis, som de hører ordet, og du skal ikke rette dem).

6. Lyt til dit barns stemme
Det er vigtigt, at du er engageret. Men omvendt skal du også finde en balance i dit engagement. Nogle forældre har for høje ambitioner og stiller for store krav til deres barn. Men der er naturligvis stor forskel på børn. Nogle læser allerede i 0. klasse, mens andre først knækker læsekoden flere år efter, og der skal du som mor være varsom med at presse dit barn, så hun ikke mister lysten til at lære. Det handler om at lytte til dit barns stemme.

Kilde: Jette Lentz, skolepsykolog

LÆS OGSÅ: Sådan giver du dit barn læseglæde

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnebøger, Sfo og Skolestart