Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Læsning
Det er ikke for sent, at begynde at fokusere på bogstaver når barnet er 6-7 år. Foto: Colourbox

Sådan giver du dit barn læseglæde

Som forælder kan det være svært at vide, hvordan du bedst støtter op om dit barns læsning. Læs her, hvordan du kan fremme dit barns læseglæde.

Faktaboks

  1. Leg læseleg: Læs en historie højt for to børn. Måske to legekammerater eller søskende. Lad dem derefter vælge nogle ord i historien. Skriv disse ord på nogle papir- eller paplapper, og læg dem på et bord. Lad så på skift et barn trække et kort med et ord. Herefter skal barnet så genfinde ordet, det har trukket, i historien. Det giver som regel meget sjov for børn at gå på opdagelse efter ord, og legen vænner dit barn til at bemærke ord samt lærer det visuel genkendelse.

  2. Lav skilte med ord for legetingene på værelset – biler, dukketøj, puslespil.

  3. Lav en skattekiste til ord, som du skriver på papir- eller paplapper sammen med dit barn. Så kan dit barn tage ordene frem igen og igen og kigge på dem.

  4. Lav puslespil med bogstaver.

  5. Spil læringsspil på computeren. For eksempel Pixeline eller ABCity.

Du er på vej hen til købmanden med dit 3-årige barn for at købe en is. Foran købmanden står der et skilt, hvor det står ‘Åben’. “Se, der står, at der er åbent,” siger du og peger på skiltet. Dit 3-årige barn kigger på ordet på skiltet.

“Ej hvor heldigt, så kan vi få os en is,” siger du og går ind til købmanden med dit barn. Så enkelt er det faktisk.

Hvis du gerne vil gøre dit barn glad for at læse, gælder det om at vise dit barn, at omgivelserne er fulde af bogstaver og ord, og at det er dejligt og brugbart at kunne læse dem.

Find 10 gode bøger til højtlæsning hér

Det mener ph.d. og tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved Danmarks Pædagogiske Universitetskole Kjeld Kjertmann.

Vis dit barn vejen

“Du kan hjælpe dit barn til at bemærke ord ved at pege på dem, læse dem højt og snakke om dem. Derved lærer du på en helt afslappet måde dit barn om bogstaver og ord.

Så er du godt i gang med at fremme dit barns lyst til at læse,” siger han. Det gælder altså om, at du som forælder skal vise dit barn vejen.

Det kan du gøre ved at læse højt af alt fra navnene på postkassen hen over bogstaver og ord i bøger til computerspil, reklamer på siden af bussen, legetøjskataloget eller sedlen fra børnehaven eller skolen.

Du kan også inddrage dit barn, når der skal laves indkøbssedler, foreslår Kjeld Kjertmann. Når I gør det, gælder det om at være meget konkret og vise, hvad du skriver, siger han.

‘Hvad mangler vi? Mælk. Okay, så skriver vi mælk her’, siger du måske, mens dit barn kigger med på sedlen.

Eller du kan skrive et skilt med ordet ‘biler’, pege i læseretningen, fortælle hvad der står og så sætte skiltet fast på den hylde i dit barns værelse, hvor bilerne står.

LÆS OGSÅ: Styrk sproget hos de 6-, 7- og 8-årige

Eller du kan lave en ugeplan, hvor du skriver med en stor tusch, hvad der skal ske i løbet af ugen, og sætte den på køleskabet. Mulighederne er mange.

Det er ikke lektier!

Det er dog vigtigt, at du ikke opfører dig som en lærer, der stiller dit barn opgaver. Du skal blot være en forælder, der hjælper dit barn med at afkode de enorme mængder af bogstaver og ord, som er alle steder.

“Så ikke noget med at begynde at høre dit barn i lektien: ‘Hvad står der her?’ ‘Hvad var det for et ord?’

For så bliver du netop en lærer, som pålægger dit barn opgaver, i stedet for at være en forælder, som demonstrerer glæden ved at kunne læse for dit barn,” siger Kjeld Kjertmann.

LÆS OGSÅ: Forstå din distræte søn

Hvis du griber det sådan an, behøver du ikke være bange for at være en top-ambitiøs og super-ivrig forælder, der skubber dit barns udvikling for hurtigt frem.

Sundt at læse som 4-årig

Faktisk skal du bare fylde på, hvis du er så heldig at have en nysgerrig 4-årig, der ikke kan få nok af ABC. Altså et barn, som for eksempel ikke kan gå forbi en parkeret bil uden at ville have nummerpladen læst højt. Ifølge Kjeld Kjertmann vil det faktisk hjælpe dit barn til lettere at lære at læse selv, hvis du inden skolestart giver det nogle erfaringer med læsning. For dit barn støder jo allerede inden skolestart på masser af bogstaver og ord i hverdagen. “Der er derfor ingen grund til, at læsestarten skal vente, til dit barn begynder i skole. Både hjerne- og sprogforskning viser, at risikoen ved at starte for sent med at lære at læse er større end risikoen ved at starte for tidligt,” siger han. Kjeld Kjertmann understreger desuden, at det ikke kun er skolens, men i den grad også forældrenes ansvar at lære deres børn at læse.

Find 10 gode bøger til højtlæsning hér

“Det er en misforståelse, at læsning kun er et anliggende for skolens eksperter og kun hører skolen til. Det er en arv fra gamle dage, da det at læse var forbeholdt de få.” Ifølge Kjeld Kjertmann ville forældre jo heller aldrig drømme om at holde deres børn væk fra alle mulige andre emner, som de udviste interesse for.

Fang din 8-åriges interesse

Selv om du måske ikke har gjort disse ting, mens dit barn var 3-4 år, skal du dog ikke fortvivle. Det er ikke for sent at begynde at fokusere på ord og bogstaver, når dit barn er blevet 6 eller 8 år.

Men så skal du selvfølgelig tilpasse fokuset efter alder og interesser. Hvis din dreng på 6 år er vild med superhelte, kan det være, at det er bogstaver og ord om superhelte i kataloger, bøger eller på skilte i supermarkedet, som du skal læse højt af for at fange hans interesse.

Hvis din pige på 8 år er pjattet med at spille Nintendo, kan du sætte dig sammen med hende og hjælpe hende med at læse, hvad der står i spillene.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere sig

På den måde kan du altså give både dit 3-, 6- eller 8-årige barn en aha-oplevelse af, at det faktisk er meget fedt at kunne læse. Det kan blive forskellen på, om dit barn kommer til at elske at læse, lære det hurtigt eller får svært ved det.

Tal om de gode historier

Ifølge lærer, pædagogisk konsulent og forfatter Lena Bülow-Olsen kommer læselyst også af, at du som forælder deler gode historier med dit barn.

“Det vil sige, at du læser gode historier højt for dit barn, fortæller gode historier eller sammen oplever gode historier på tv, dvd eller i computerspil. Og allervigtigst: at du taler med dit barn om dem,” siger Lena Bülow-Olsen.

Når du læser eventyret Fyrtøjet for dit 5-årige barn, så forklar, hvad et fyrtøj er, foreslår konsulenten.

For det hjælper dit barn til at kende og forstå mange forskellige ord. Ligesom det gør det langt lettere for dit barn senere hen at læse ordet ‘fyrtøj’, hvis han eller hun har hørt det før og ved, hvad det betyder, påpeger Lena Bülow-Olsen.

Læsning kan være ensomt

Ligeså når du læser en historie om en pige, der bliver drillet, så spørg dit 7-årige barn: ‘Hvad tror du, at hun gør nu? Hvad tror du, at de andre gør nu? Kan du huske, at der var en dag, du selv var ked af det efter skole?’

Ifølge Lena Bülow-Olsen vil det hjælpe dit barn til at relatere til historien, og det vil gøre, at den bliver mere vedkommende og interessant for barnet.

Hvis disse højtlæsninger og snakke tilmed sker i hyggelige intime stunder, er der en god chance for, at dit barn vil forbinde læsning med noget godt, brugbart og rart.

Hvis dit 8-, 9- eller 10-årige barn selv begynder at sidde at læse, så sørg for at blive ved med at tale med dit barn om, hvad det læser om. Det samme gælder i øvrigt, når dit barn ser film og spiller computerspil.

Især hvis dit barn er en rigtig læsehest, så sørg for at spørge ind. For læsning kan være en ensom foreteelse, hvis der ikke er nogen at dele det med.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

“Den dreng, der elsker fodbold og går til det, deler glæden med de andre i klubben. Men hvis din dreng elsker at læse, så vis interesse, for ellers kommer dit barn til at mangle nogen at dele sine oplevelser fra læsningen med,” siger hun.

Læs videre på næste side….

Tilpas efter alderLena Bülow-Olsen mener ligesom Kjeld Kjertmann, at du fremmer dit barns lyst og evne til at læse ved at lade dit barn være omgivet af bogstaver og ord.Udover at pege på ord i omgivelserne og lave navneskilte til værelset med mere, så foreslår hun også, at du skriver på de tegninger, som dit 3-5-årige barn laver. Lad dit barn diktere teksten: ‘Prinsen rider på sin hest’. Skriv det ned, og læs sætningen højt med fingeren på ordene. For dit 6-8-årige barn gælder det om at begynde at finde historier, der handler om det, som dit barn er optaget af. Prøv også gerne at lave nogle tekster sammen, foreslår Lena Bülow-Olsen.

Find 10 gode bøger til højtlæsning hér

Altså lave små bøger med dem. Måske om håndbold, hvis det er det, der er et hit. For dit 8-10-årige barn gælder det om at holde fast i højtlæsningen, påpeger konsulenten. “For selv om dit barn begynder at kunne læse selv, kan det ikke læse godt nok til at læse noget med særlig stor indholdsmæssig dybde. Så hold fast i godnatlæsningen. Ellers får det ikke oplevelsen af, at der er åndelig føde at hente i historier,” siger hun. Ligesom Kjeld Kjertmann mener Lena Bülow-Olsen ikke, at du kan komme til at fylde for meget på dit barn.

Hvis det falder svært

De fleste børn begynder at kunne læse selv i 7-9-års-alderen, men går det stadig ikke så godt i 9-års-alderen, så tag en snak med skolen. Få også tjekket dit barns syn og hørelse hos lægen. Og få eventuelt undersøgt dit barn for, om han eller hun er egentlig ordblind. Det gælder dog kun for højst fem procent af alle børn.

Det er derfor mest sandsynligt, at dit barn ikke har haft nogen succesoplevelser med at læse og derfor er blevet læsetræt.

“Der er jo ingen, der orker at blive ved med noget, som de aldrig har succes med,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn til en læsehest

Om dit barn bliver læsetræt, hænger ofte sammen med, hvordan du som forælder selv har det med at læse. Elsker du det? Bryder du dig ikke om det? Læser du tit bøger og aviser? Eller gør du det næsten aldrig? Som med alt andet er du rollemodel for dit barn.

Skab nogle gode rammer

Ifølge Lena Bülow-Olsen har man i årevis anbefalet, at skolebørn dagligt skal øve sig 15 minutter i at læse. Men det er vigtigt, at det ikke bliver en dårlig situation, siger konsulenten.

“Hvis du står og vasker op imens, lillesøster græder, og dit barn er træt, så kommer det ikke til at fungere. Så afsæt tid, og find en god ramme, så det ikke bliver en konfliktsituation,” siger hun.

Ifølge Lena Bülow-Olsen har nogle børn svært ved at acceptere, at de skal kæmpe sig til at lære at læse. De bliver irriterede.

“Så gælder det om at være den voksne og lade være med selv at blive irriteret, selv om det kan være svært. Sig til dig selv: Mit barn synes, at det er svært, og nu hjælper jeg. Undgå kommentarer som: ‘Du er også så stædig’. Hjælp af et oprigtigt hjerte uden at være sur,” anbefaler hun.

Ifølge Lena Bülow-Olsen er 15 minutter heller ingen urokkelig regel. “Hvert hjem må finde sin struktur. Måske bliver der kun læst hver anden dag. Bare der på en eller anden måde bliver læst i en jævnlig rytme. For alle bliver dygtige af at øve sig.”

LÆS OGSÅ: Test – Hvordan lærer dit barn bedst?

Det vigtigste er, at dit barn får en oplevelse af at blive bedre og bedre. Så dit barn kan få nogle succesoplevelser. Men hvis det at læse kun kan blive en negativ stund, er det dog bedre med en pause, påpeger hun.

Et læsefrirum hjemme

Kjeld Kjertmann mener på sin side, at hvis dit barn er blevet læsetræt, kan det være en idé helt at frigøre barnet fra pligtlæsning i hjemmet. “Læsetrætte børn er ofte blevet stopfodret med pligtlæsning. Her gælder det om at hjælpe dem fra pligtlæsning til lystlæsning ved at skabe et læsningens frirum i hjemmet,” siger han. Han har heller ingen fidus til at beordre et læsetræt barn til 15 minutters daglig læsning derhjemme.

LÆS OGSÅ: Test dit barns intelligens

“Så bliver barnet lukket inde i de voksnes pligtlæsning både i skolen og i hjemmet,” siger han. Kjeld Kjertmann foreslår derfor, at du giver dit barn fire rettigheder:

1. Retten til at læse hvad som helst. Det vil sige, at du ikke skal censurere, hvad dit barn skal læse. Tegneserier, legetøjskataloger, computerspil. Alt dur.

2. Retten til ikke at læse en bog færdig. Altså ikke noget med at dit barn skal slæbe sig igennem en dødkedelig historie.

Find 10 gode bøger til højtlæsning hér

3. Retten til kritikløs, henført læsning. Med andre ord, lad være med at kritisere, hvis du synes, at det computerspil, dit barn er vild med, er fjollet. Spørg i stedet ind, og hjælp med at læse teksterne i spillet.

4. Retten til ikke at læse. Det vil sige, at det er okay bare at lege en dag i stedet for. “Det drejer sig om, at det er et fællesskab at læse. Hvor den voksne hjælper, demonstrerer og svarer på spørgsmål. Så i stedet for at høre dit barn i lektien med kontrolspørgsmål, så tilbyd selv at læse lektien sammen med barnet. Det vil sige i stedet for at spørge, hvordan staver man til raket? Så sig: ‘Se, sådan staver man til raket’,” siger Kjeld Kjertmann. Husk på, at den interesse, du viser for jeres fælles læsning, er en af de vigtigste ingredienser i at skabe læseglæde hos dit barn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnebøger, Kærlighed, Skolestart, Aktiviteter for børn og Familieliv