Sandheden skal man høre i kassekøen i Netto

I sommer tog jeg en tur i Netto med den øverstkommanderende, min datter på tre år. Naturligvis på samme tidspunkt af dagen, som resten af Vestegnen. Man skulle jo nødigt gøre det nemt for sig selv.

Vi stiller os i køen, som ganske belejligt er at finde, klods op og ned af alskens chips, slik og chokolade. Tak Netto. Tak, fordi du bidrager til endnu en konflikt med den øverstkommanderende, om hvorvidt hun skal have en slikkepind eller ej.

Jeg prøvede at vise hende et af de fine røde æbler, vi havde købt, mens jeg charmede hende, alt jeg havde lært. Men så lavede hun flitsbuen!

Til de, der ikke har børn, kommer her definitionen. Flitsbuen er et meget farligt våben, som små børn er født med, hvor barnets krop, med et trylleslag, hopper op i luften og samtidigt laver en halv baglæns saltomortale.

Så jeg gjorde naturligvis som alle andre mennesker, uden respekt for sig selv, ville have gjort. Jeg gav hende en slikkepind.

Nå, men endelig kan vi skimte kassen og den meget forvirrede teenage-kassedreng med et stort fedt ’Ny i job’-skilt på trøjen.

Pludselig sker der det, der ikke må ske, når man er ‘ny i job’ bag kassen. En ældre dame, der netop har pakket sine varer og demonstrativt kigger bonen igennem, inden hun fjerner sine ejendele, siger ”Undskyld unge mand, De har vist tastet forkert. Der er fejl på denne kvittering”, hvorefter hun giver ham kvitteringen og de citrusfrugter, hun umiddelbart mener, bør koste noget andet.

Herefter går alt i stå. Alt. Teenage-kassedrengen får blackout. Han har tydeligt glemt alt om, hvordan man plusser og minusser (Til de kloge: Addere og subtrahere. Ja, jeg googlede det og hvad så? 

Og selvfølgelig er der nogle i køen, der sukker højlydt, og alle er pludselig helt stille og afventer i spænding, hvor hurtigt den stakkels teenage-kassedreng får udregnet det meget simple regnestykke.

Og så sker dét, der ikke måtte ske. Min datter spørger ham opmuntrende: ”Hvorfor er du så tyk?”

Dette lader ikke til at skynde processen for den stakkels teenage-kassedreng, der nu har meget røde kinder. Jeg flår rask en chokofant-stang ned fra hylden, stikker hende den i hånden og hvisker stille til hende ”Man må ikke sige nogle er tykke”. I stedet for at modtage beskeden i stilhed, råber hun ”Hvorfor må man ikke sige nogle er tykke?”

På vej ud af butikken møder vi hendes pædagog fra børnehaven, der går hånd i hånd med hendes mand. Vi hilser og min meget ærlige (og irriterende) datter spørger pædagogen ”Er det din far?” 

Så alt i alt en rigtig vellykket tur i Netto.

Børn er selvfølgelig nysgerrige, men hvad synes du er det rigtige at svare i en sådan situation? Skal man snakke uden om eller forklare sit barn det råt for usødet? Og hvad med alt det publikum, der er?

Læs mere på bloggen lillemorblog.dk