Spis og skrid: Madklub med naboer

To sekunder, så kommer der mere mad,” lyder det veloplagt fra køkkenet. Vi er på en almindelig villavej på Amager en mørk hverdagsaften ved spisetid.

Duften af kylling og gorgonzola spreder sig i familiens stue, der er blevet indtaget af et virvar af naboer og deres børn – alle drenge – i alderen et til seks år. Store som små tager plads ved spisebordet, som er dækket med store tallerkener til de voksne og små til børnene. En stor skål med salat pryder bordet, og mens forældrene hælder vand og sodavand op til børnene, disker værtsparret op med øl og vin til de voksne. Det er hverdag, men også festligt.

Madklubben tæller i alt 17 medlemmer. Ti voksne og syv børn. De mødes mindst én gang om måneden. Der er sjældent afbud, og også i dag er alle troppet op.

Kikset og hippie-agtigt

Børnenes tallerkener bliver fyldt med bagekartofler, kylling, tomater og agurker, og inden de voksne har nået at tage for sig, guffer madklubbens drenge koncentreret løs. Omtrent ti minutter efter har de mindste spist op.

Én efter én rejser de sig fra bordet og styrer målrettet hen til hjørnet af stuen, hvor de sætter sig ved en stor togbane og leger side om side. Kun madklubbens to store drenge sidder tilbage ved bordet.

“Mm, det smager godt,” gumler Marcus, der med sine seks år er klubbens ældste barn. Ved siden af ham sidder Adam på fem år. De to har lært hinanden godt at kende gennem madklubben.

“Vi skal begynde i samme skole efter sommerferien,” fortæller Adam.

Det var Adams mor, Christina, der tog initiativ til at stable madklubben på benene for to år siden. Hun skrev et brev, som samtlige seks børnefamilier i området fik ind ad brevsprækken. Familierne kendte på det tidspunkt ikke hinanden, men vidste bare, hvem hinanden var.

“Jeg skrev ‘måske er det helt vildt kikset og hippieagtigt, men har I lyst til at lave en madklub?’ Og det havde de,” fortæller Christina. Rikke, en anden mor i madklubben, husker, at hun og hendes mand, Peter, blev enormt glade for brevet.

“Vi var lige flyttet ind, da vi fik brevet fra Christina, og kendte ikke nogen i området. Så vi tænkte ‘yes!’. På grund af madklubben fik vi hurtigt både gode venner og legekammerater til børnene,” siger Rikke.

Hendes to drenge, Villads på halvandet og Viggo på tre år, sidder koncentreret på gulvet og leger med togbane. Louise tilføjer:

“Der er ikke nogen af os, som kommer her fra området. Vi er alle sammen tilflyttere. De fleste af os har boet i lejlighed inde i byen tidligere, så det er alles første hus.”

Det er ikke gourmetmiddage der serveres – læs videre på næste side>>

Alt med mango chutney

Medlemmerne af madklubben er enige om, at det letter hverdagen at have en luksusdag om måneden, hvor nogle andre står for aftensmaden. Og så er der for øvrigt enighed om, at det ikke er treretters gourmetmiddage, der skal sætte standarden for den månedlige fællesspisning.

“Vi serverer det, som vi alligevel ville lave, hvis det bare var os selv,” fortæller Tine, en af de andre madklub-mødre. Christina nikker.

“Det er ikke altid, der er salat på bordet, og man er ikke forpligtet til at servere kaffe, dessert, øl og vin. Nogle gange er det der, andre gange ikke. Det er fedt, at det er så forskelligt,” siger hun. Dog er der visse gengangere af middagsretter. Boller i karry og ikke mindst mango chutney er klassikere.

“Ja, der er rigtig mange gryderetter med mango chutney. Hvad som helst med mango chutney,” ler Rikke. Hjemme hos hende er der ikke noget med at svinge gulvkludene, inden naboerne kommer.

“Det orker man ikke, og der er alligevel dobbelt så beskidt, når de går,” siger hun. Koordineringen af datoer foregår stille og roligt, ad hoc over mailen.

“Det er nogle laaange mailkorrespondancer, vi får lavet, men det er meget sjovt. Når det bliver alt for kaotisk, sætter vi tre datoer på én gang,” siger Tine. Hun fortæller, at det går på omgang at være værtsfamilie, men at alle er forstående, hvis man pludselig ikke magter det.

“Hvis man har syge børn, eller det vælter på arbejdet, plejer vi at være gode til at bytte rundt, så det bliver holdt hos nogle andre,” siger hun.

Pyt med bordskik

Når det gælder børnene, er alle enige om at tage fællesspisningerne oppefra og ned. Det vigtige er, at børnene hygger sig sammen. At de så ikke holder bordskik og spiser lige så meget, som de plejer, er okay.

“Vi kan se på Gustav, at vi ikke kan forlange det samme af ham, når der er kaos og mange mennesker, som når vi er alene hjemme. Han synes, det er så spændende, når der er andre børn og nyt legetøj, og så spiser han ikke lige så meget,” siger Louise. Christina nikker.

“Selv vores unger spiser ikke lige så meget, når vi ses,” siger hun med et smil. De mindste af drengene er stadig top-optagede af den helt store leg på stuegulvet.

“Tidligere var der mere amning, parallelleg og styrten rundt, men nu er de virkelig begyndt at opdage, at det er sjovt at lege med hinanden,” siger Tine.

Fester uden børn

“Det er ikke sundt med al det der chiliketchup, men … må jeg be’ om den?” siger Peter skælmsk til Wael, én af de andre fædre. Tre af madklubbens fem mænd hedder Peter, og det kan give anledning til lidt forvirring i ny og næ. Hver gang én af kvinderne siger ‘Peter’, vender de sig alle tre om.

“Men altså, hvis jeg en dag begynder at reagere på navnet Peter …” siger Wael. “… ja, så opløser vi altså klubben!” ler Rikke.

Der er bred enighed om, at det bedste ved madklubben er det gode naboskab – både for børnene og for de voksne. Faktisk er madklubben blevet så stort et hit, at familierne også ses på andre tidspunkter af året, blandt andet til sommerens vejfest og vinterens fastelavnsfest. Kvinderne har løbet sammen et par gange, og familierne har også været ude og spise brunch sammen og grillet på Amager Fælled. Det er endda blevet til en meget vellykket julefrokost for madklubbens voksne.

“Alle fik børnene passet, og det blev det største 80’er-sing-along-party med fondue. Vi blev fulde allerede under maden, sådan lidt for slidte efter årene med små børn,” fortæller Louise.

Klokken er blevet halv otte, og alle børnene er forduftet op på børneværelset. Ingen skrig og skrål. Ikke en eneste lille konflikt. De små leger med biler, busser og brandbiler, mens de to store har sat sig for at se lidt Disney Channel.

Nedenunder har værtsparret ryddet køkkenet og brygget kaffe, som de serverer med After Eight og chokoladeskildpadder. På fantastisk vis har de voksne kunnet sidde længe ved bordet og føre rigtige samtaler, mens ungerne har været travlt optaget af at få leget igennem. Ren hverdagsluksus.

Se hvilke retter madklubben anbefaler på næste side>>

Madklubben anbefaler følgende retter

Okse-/lammekødboller i tomatsovs

12 pers.

Det skal I bruge

Tomatsovs

• 3 kg dåsetomater

• 3-4 hakkede løg

• ½ dl olivenolie

• 1 frisk chili (del evt. i en voksen- og en børneportion, og put lidt mere chili i de voksnes)

• 2 tsk. salt

• Masser af oregano

• Masser af laurbærblade

• 1 tsk. knust kardemomme

• 2 tsk. korianderfrø

• Rosmarin

• 1 bundt frisk basilikum

Kødboller

• 1 kg hakket lammekød

• ½ kg hakket oksekød

• 1 tørt franskbrød

• 2 løg

• 5 fed hvidløg

• 1 tsk. frisk oregano

• 1 spsk. frisk timian

• 1 revet muskatnød

• 2 æg

• Olivenolie (ca. 1 dl)

• Salt og peber

Sådan gør I

Tomatsovs

Brun løg og krydderier i olie, og tilsæt hvidløg. Kom tomaterne i, og lad det koge ind til en passende tyk substans.

Kødboller

Opblød brødet, uden skorpe, i vand. Riv løg, hak krydderurter, og stød muskatnød. Rør det sammen til fars. Steg som små kødboller (ca. valnøddestørrelse) i ovn. Når retten skal spises, blandes kødboller og tomatsovs i ildfast fad og varmes godt igennem. Servér med ris til, evt. frisk koriander og chili som drys.

Kylling i karry/ingefærsovs m. bagekartofler

12 pers.

Det skal I bruge

Kylling

• 1.200-2.400 g kyllingebryst

• 300 g champignon

• 9 dl madlavningsfløde

• Smør

• 6 tsk. karry

• 3 tsk. stødt ingefær

• Salt og peber

Kartofler

• 12 bagekartofler

• 1,5 l syrnet fløde

• 3 bdt. persille

• Salt og peber

Sådan gør I

Kylling

Del kyllingebrysterne i to, og bank dem flade, ca. 1 cm. Brun dem på en pande i olivenolie, og læg dem i en bradepande med bagepapir. Skyl champignonerne, del dem i kvarte, og brun dem på panden. Hæld dem over kyllingebrysterne. Varm smør på panden, rist karryen af, og tilsæt fløde (og evt. lidt vand) og ingefær.

Varm sovsen godt i gennem, og smag til med salt og peber. Hæld sovsen over kyllingen, og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Læg evt. stanniol over fadet noget af tiden. Servér med bagte kartofler og f.eks. tomatsalat.

Kartofler

Vask kartoflerne, og prik dem med en gaffel. Pak dem ind i stanniol, og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 1 time. Bland den syrnede fløde med hakket persille, og smag til med salt og peber.

Begge opskrifter frit efter Ælle Bælle frikadelle af Camilla Plum, Gyldendal.